Nyt nummer af Euroman på gaden

Nyt nummer af Euroman på gaden
Offentliggjort

Anders Thomas Jensen og Mads Mikkelsens venskab begyndte med et kvælertag til en fest i et kartoffelrækkehus på Østerbro i 90’erne. Det var Mads, der ’lavede kvæleren’ på Thomas efter endnu en af hans mange provokationer.

Siden er de blevet forsonet, har lavet mange film sammen, som fx ’Mænd & Høns’, der har premiere 5. februar (Anders Thomas Jensen har både skrevet og instrueret, og han laver meget nødigt en film uden Mads Mikkelsen) og så er de altså også blevet bedste venner.

Du kan også møde den prisvindende fotograf Jan Grarup, der ærligt fortæller om en lang karriere i krigs- og katastrofeområder og hvilke konsekvenser, det har haft på hans privatliv.

Mød også manden bag Islamisk Stat, verdens måske farligste mand, Al-Baghdadi, USA’s korrespondent i Danmark, Rufus Gifford (måske har du set ham i nattøj i dokumentarserien på DR3?) og bliv klædt på med jakkesæt, uanset om det er til fest eller hverdag.