007-producer slår fast, at James Bond ikke bliver en kvinde

I stedet skal kvinderne have nye og stærke roller.

007-producer slår fast, at James Bond ikke bliver en kvinde
Offentliggjort

Daniel Craig lægger pistolen på hylden efter ’No Time to Die’, og dermed går jagten på en ny James Bond ind.

Men skal James Bond partout være en hvid mand? Idris Elba har været på tale som en ny 007 og altså også den første sorte James Bond. Pierce Brosnan har udtalt, at det ville være spændende, hvis Bond blev spillet af en kvinde.

Men James Bond er en mand. Det slår Bond-produceren Barbara Broccoli fast i et interview med Variety.

”Han kan have alle hudfarver, men han er en mand. Jeg tror på, at vi skal skabe nye karakterer til kvinder – stærke, kvindelige karakterer. Jeg er ikke særlig interesseret i at tage en mandlig karakter og få en kvinde til at spille den. Jeg synes, at kvinder er meget mere interessante end det,” siger Barbara Broccoli til Variety.

I sommers blev det rapporteret, at Lashana Lynch muligvis ville blive den næste James Bond og dermed ville gøre den ikoniske agent til en sort kvinde. Hun er da også med i ’No Time to Die som M16-agent, og det rygtes, at Lashana Lynchs karakter Nomi har overtaget 007-nummer, efter James Bond er gået på pension, men hun er altså ikke den næste James Bond.

’No Time to Die’ har premiere 2. april.

Se traileren til filmen her:

Se, hvad vi ellers skriver om: Film og James Bond