Familien Petrossian har i mere end 100 år lavet verdens bedste kaviar. De har kørt hele forretningen fra Paris siden dag et, og det kan intet pille ved. Gudskelov, for hvis du synes, dine sommermuslingeserveringer ramte dybt hav, så prøv lige at nippe til Petrossians ’Imperial Ossetra’. Som at inhalere hele Det Døde Hav i ét sug.
Første tanke, da vi så de translucerende og danskproducerede plastpiedestaler i drømmende gradienter fra danske Lumière Bricoleur: Vi har for få piedestaler i vores liv. Serien ’Liminal Pedestals’ tager afsæt i den californiske Light and Space-bevægelse, destilleret i anvendeligt og minimalistisk design. Ja tak.
Det er tid til at steppe dit badekåbe-game op. Frotté-sagen fra JBS i udvasket bomuld og udefinerbar brun-ish kulør klarer ikke skærene længere. Omfavn din indre hippie og tænk statement-kåbe i løst snit og klare farver. Du kan sagtens bære det. El Cosmico har et godt bud på den perfekte af slagsen.
Får navnene Breuer, Gores, Johansen, Noyes og Johnson dine safter i kog? Velkommen i klubben. Vi har fundet gralen, venner: New Canaan i Connecticut var midcentury-mestrenes legeplads i efterkrigstidens rigdom og påhitsomhed, og bogen her dokumenterer det hele. Blandt andet hvordan mestrene arbejdede med materialer, konstruktion, rum og metode. Hvis vi bare kunne få fingrene i den …
William D. Earls, ’The Harvard Five in New Canaan’ fra 8.500 kr. hos baumanrarebooks.com.
5. Pitch(fork) perfect
Annonse
Hvis dine venner har udsat dig for mere end ni hullers golf hen over sommeren, så skal du enten finde nye venner eller læne dig ind i deres hobby. Hvis du vælger sidstnævnte, kan du lige så godt udkonkurrere dem på udstyret. Denne fikse lille fire-i-én nedslagsmarkør, boldmarkør, køllebørste og jernrenser burde klare sagen.
Vi var limet til skærmen, da ’The Last Dance’ fik premiere. Michael Jordans evner og talent er uafviselige, men vi sad også med en fornemmelse af, at der var andet og mere på færde, da de seks NBA-mesterskaber blev sikret. Scottie Pippen serverer den anden side af sagen råt for usødet i sine erindringer og siger blandt andet: ’No Pippen, no rings.’
Du skal styre langt uden om hylderne med granola, müsli og alle de andre tyndbenede morgenknasprodukter, der snildt kan snige sig op på den søde af, hold nu fast, 70 kroner(!) pakken. Enten laver du selv dit knas, eller også køber du det originale og uden sammenligning bedste, markedet har. Til 15 flade kroner.
Struer ’Morgenknas’ til 15 kr. i Irma eller Føtex.
8. Som sm(ur)t
Det er med collabs som med shorts og sandaler i byen: Bare lad være. Den førende urforhandler online, Hodinkee, har dog hamret den ud af parken i dette samarbejde med Longines: 500 nummererede og smukt opdaterede udgaver af Longines’ ’Heritage Classic Sector’-ur i et design, der skuer bagud, men på samme tid peger fremad.
Skal du ud i sensommeren og jage grågæs over stubbene? Så skal du have en transportabel grill og rygeovn med, så du og slænget kan nyde fangsten on site. Markedets bedste? Nomads i ultralet rustfrit stål. Uden sammenligning. Som Nomad selv siger det: ’It takes you from the backyard to the backcountry.’
Kender du en, der trænger til en hobby? Eller mangler du en gave til en dagbogselsker? Look no further: et DIY-læderindbindingssæt komplet med lædercover og -strop, 192 siders italiensk skrivepapir, vokset hørtråd, hul-puncher, trælineal og nålesæt. Du ender nok også med at købe et sæt til dig selv.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.