9 ting, du ikke vidste, du stod og manglede

9 ting, du ikke vidste, du stod og manglede

Kunstabonnement, lækker litteratur og praktisk lir. Her er ni ting, der højner hverdagens velvære.

Offentliggjort

1. Toastologi

Toasten er undervurderet. Den smager aldrig ikke godt. Med denne toaster-ovn fra Balmuda kan du både ophøje toasten til kogekunst via en unik dampteknologi og interval-ristetider, eller du kan køre klassisk og genskabe gudespisen fra barndommens cafeteria, du fortærede efter en tyretur i håndboldhallen.

’The Toaster’ fra Balmuda til 2.100 kr. hos balmuda.com.

2. Kunst on demand

Trænger du til udskiftning på væggene, men har svært ved at trykke på aftrækkeren? Det forpligter med ophængningen og sådan … Saatchi har din ryg. Verdens førende online-kunstgalleri tilbyder nu en abonnementsløsning: et nyt originalt kunstværk hver måned, lige til døren. Indrammet und alles.

Saatchi Ultimate Art kunstabonnement til 211.000 kr. hos saatchiart.com.

3. Én på jakken

Er du far til en af de vidunderlige studenter, der lige har fyldt gaderne med fest, dårlige ordspil og den rene, uforfalskede lyd af håb? Tillykke. Den virkelige verden kalder, og din søn skal svare den velklædt i en sportsjakke, der tager ham sømløst fra forelæsning til første date, fra terninger på Amigo Bar til jobsamtalen, han nagler uden at blinke.

’Soft Italian Knit Sportcoat’ til 4.900 kr. hos toddsnyder.com.

4. Mestrenes mester

Golf er en af de sportsgrene, der er sjovere at læse om end at udøve. I spørgsmålet om, hvem der er alle tiders største golfspiller, er svaret Bobby Jones. Han var for golf, hvad Bill Tilden var for tennis: et gudsbenådet talent, velklædt flanør og i besiddelse af et sportsmæssigt intellekt, der ændrede sporten for stedse.

Bobby Jones, ’On Golf’ til 700 kr. hos acornonline.com.

5. Crewet

Har du hørt, at J.Crew er cool igen? De har hyret Emilie Hawtin til at bidrage til revitaliseringen, og hun har den. Det er et kip med den gamle baseballkasket til slut-80’ernes solpatinerede familieferier på båden i Cape Cod: strikkede poloer, løse poplinskjorter og loafers. Det hele emmer af gamle penge, og vi er med ombord.

‘Short-sleeve cotton cardigan polo sweater’ til 820 kr. hos jcrew.com.

6. Multimuncher

Sommerens mest undseelige-men-flex-værdige stykke outdoor-grej, spørger du? Et multiværktøj i aluminium på bare 12 centimeter, der virker som kniv, ske, gaffel, dåseåbner, wirecutter, kile, flad skruetrækker, smørkniv, skræller og flaskeåbner. Ja tak. Salig Steve Irwin ville gispe af survival-fryd.

’The Muncher Multitool’ fra Full Windsor til 350 kr. hos huckberry.com.

7. Udsmykket

Har du lurepasset længe nok på det der med herresmykker? Det er fedt. Punktum. Så nu gør vi det, dypper tæerne. Vi starter med et armbånd i smalle kabler af 22 karat guld. Tilpas overskueligt både i udseende og pris. Du kan altid lade din bedre halvdel overtage det, hvis det ikke spiller alligevel. Men det gør det.

’22 karat 1 mm Cable Link’-armbånd til 2.700 kr. hos auvere.com.

8. Fodgodt

Hvis man er i stilmæssig tvivl, er det godt at spørge sig selv: ’Hvad gør de i Japan?’ Det seneste skud på den japanske hjemmeskostamme er Sasawashi-sko. Udviklet ved at flette Washi-tråde sammen med Kumazaza-tråde, så de er ultrabløde, slidstærke, naturligt antibakterielle og drønpæne. Slut med den tarvelige mao-sko.

Sasawashi-hjemmesko til 450 kr. hos nordengoods.com.

9. Sartorialisme

Alle menswear-påfuglene samles et par gange om året i Firenze med silkeklud, bare ankler i ørkenstøvlerne og bløde skuldre i jakken til tradeshowet Pitti Uomo. Det gør de, fordi Brioni, de italienske tailored casual-mestre, i 1952 viste verdens første herrekollektion. Bret Easton Ellis har forordet, og bogen byder på et hav af arkivbilleder fra det Italien, du altid har drømt om at leve i.

Olivier Saillard, ’Brioni: Tailoring Legends’ til 1.452 kr. hos eu.azzouline.com.