Åh, det danske sprog. Med knap og nap 550.000 færre ord end det engelske, får jeg vist ikke en på snuden for at påstå, at der til tider mangler udfoldelsesmuligheder. Men det gælder ikke, når det kommer til gode, gamle danske talemåder. Man skal bare lægge sig i selen for at lære dem. Derfor har vi taget tyren ved hornene og samlet 10 talemåder, du kan og bør implementere i hverdagens samtaler.
På med vanten
Så er det på med vanten, kære læser. Det har ikke en finger med i spillet, om den er af sælskind eller af bomuld – bare den er på.
En gang til for prins Knud
Den sofistikerede og tænkende mands ”undskyld, hvad sagde du?”
Du må have spist søm
Det er en sand kunstform at begå et karaktermord. Et godt skridt i den rigtige retning er at beskylde nogen fra at være helt fra forstanden. Der er mange måder, hvorpå det kan gøres, man kan fx sige: ”Er du dum, eller hvad?” eller ”Du er jo helt væk!”
Fællesnævneren for de to førnævnte eksempler er dog, at ingen af dem er helt så sublime, som det er at anklage nogen for at være så fra den, at de har spist noget så uappetitligt som søm.
Være fyr og flamme
Længe inden en rettere tarveligt stemt, moderne fortolkning af et boyband fra 80’erne overtog tøjlerne på ordkombinationen ’Fyr og Flamme’, var fyr og flamme synonym med noget andet: en stærk begejstring for noget. Det er tid til at tage udtrykket tilbage til rødderne.
Der er ugler i mosen
Kan både bruges, når stjernerne står helt rigtigt, og når AB og Brønshøj møder hinanden til mosederby, eller når der er noget, der vist ikke er helt, som det skal være.
Roterende fis i kasketten
Man kan være skør, og så kan man have roterende fis i kasketten. Hvis nogen har sidstnævnte, kan man grueligt konstatere, at den er helt, helt gal. Roterende fis i kasketten bør ikke udvandes, men kun bruges, når nogen for alvor gør noget, der afslører deres skøre karakter – kan fx bruges om folk, der metodisk insisterer på, at Crocs er ved at gøre et comeback.
Slå et slag i bolledejen
Er du kørt fast i de gamle, kedelige fremgangsmåder? Så slå et slag i bolledejen!
Gå i hundene
Aldrig har jeg læst ’Hærværk’ af Tom Kristensen fra ende til anden, men alligevel er der en linje i bogen, jeg dagligt tænker på: ”Jeg besluttede mig for at gå i hundene.”
Dér ligger en hund begravet
Hvis nogen fortæller dig, at dér, altså lige dér, ligger hunden begravet, så er det nok ikke, fordi den gamle collie ligger begravet under flisegulvet. Med al forhåbning er der tale om en påpegning af det egentlige problem: den begravede hund.
Ønske nogen hen, hvor peberet gror
Hvor gror peberet? Det er ikke lige til at sige, så at ønske nogen helt derhen i uvisheden må betyde, at man virkelig hellere se vedkommendes hæl end tå.
Have en lille fjer på
”Er du beruset?”
”Ja, jeg har vist en lille fjer på.”
Have en ordentlig bjørn på
”Er du spritstiv?”
”Ja, jeg har vist en ordentlig bjørn på.”
Grine som en flækket træsko
Der findes den slags grin, man fremtvinger, fordi man fik et par billetter til Nikolaj Stokholms onemanshow i julegave, og nu er tvangsindlagt i Falkonersalen de næste to timer, imens sidemakkeren konsekvent kigger til højre med et 'er det ikke sjovt'-blik, og man bliver nødt til at grine meget kontrolleret, jo, det er rigtigt sjovt, skat. Og så findes der det grin, der er så ægte og ukontrollerbart, at man simpelthen kommer til at ligne en flækket træsko.
