'2 Døgn' gentænker actiongenren

Det unge hold bag den nye danske serie ’2 Døgn’ leverer et hårdtslående og virtuost mandeportræt, mens forbillederne smides op i luften og sættes sammen på flabet vis. Vi dissekerer serien og sætter den op i pro-center.

'2 Døgn' gentænker actiongenren
Offentliggjort

Sommetider står det fuldstændig krystalklart, når en film eller en serie sparker døren ind til noget nyt. Sådan føles ’2 døgn’.

Her brillerer Oscar Giese og Kasper Stensbirk som to unge mænd, der efter en aften i byen befinder sig på den københavnske vestegn med både halvanden million kroner i kontanter, en taske fuld af kokain og flere hold af gangstere i hælene. Kan de holde sammen, eller er de ude, hvor de drukner i deres egne dårlige beslutninger?

At relativt uprøvede filmfolk har et så stilsikkert og billedskønt blik på den moderne mand og samtidig redefinerer den måde, vi laver action på i Danmark, er imponerende.

Men ’2 døgn’ står også på skuldrene af en række andre værker. Vi udskiller nogle af inspirationerne her.

25% makkerfilm

Grundessensen af den nye danske serie er ’makkerskab’. Det tackler ’2 døgn’ med en smerte i de flygtende unge mænd, der sjældent er set så rendyrket. Giese er den hårde, næsten depressive vestegnsdreng, der kender områdets jargon. Stensbirk er overklassegutten, som ikke kan finde ud af, om han har lyst til at være der eller at stikke af.

10% ’Good Time’

De amerikanske Safdie-brødre er kult i dele af filmverdenen, og deres bedste film, ’Good Time’ (2017), kan ses som en forløber for ’2 døgn’. Også her flygter to mænd på ret stenet vis gennem en dystert knitrende verden. De aner aldrig, hvad der venter bag næste hjørne.

5% ’Klovn’

’2 døgn’ er i glimt sjov. I sine komiske øjeblikke er situationerne faktisk så bizarre, at det kunne minde om makkerskabet Christensen og Hvam. Tilsat rå vold. Som når de to gutter bliver placeret over for en gangsterboss (spillet af Dejan Cukic) og får at vide, at de skal høre efter, for ellers smadrer han deres liv … og tag så i øvrigt en kop hjemmebrygget kaffe, den er rigtig god!

Billedstilen i ’2 døgn’ overrasker igen og igen. I det ene øjeblik er den proppet med hurtig action, i det næste skruer den ned og lader kameraet flyde rundt om persongalleriet.

20% Jacques Audiard

Den franske guldpalmevinders stil gennemstrømmer ’2 døgn’. Audiard har med sit filmpoetiske sprog skabt suveræne fortællinger om folk på kanten af samfundet i ’Profeten’ (2009), ’Smagen af rust og ben’ (2012) og ’Dheepan’ (2015). ’2 døgn’ kan også ses som poetisk realisme, fordi kameraet konstant afsøger persongalleriet med billeder, der til tider ligner kunstinstallationer.

17% ’Pusher’

Serieskaberne Oscar Giese, Nicolai Achton og Simon Weil er vokset op med ’Pusher’ (1996). Lige fra tematikken med jagede mænd, der skal forsøge at rette op på en fejl, til en kvinde, der undervejs narrer dem, ser man reminiscenser af Nicolas Winding Refns skelsættende debutfilm.

20% Guy Ritchie

På deres flugt møder de to gutter nogle af fortidens venner fra det kriminelle miljø. Her sidder de omkring et bord og får forklaret, hvordan forbryderverden fungerer. En tydelig reference til Guy Ritchie-film som ’RocknRolla’ (2008) og ’The Gentlemen’ (2019), hvor samme type scener optræder. Samtidig er der i handlingens fart og klipning flere sammenfald med den britiske instruktørs bagkatalog.

3% intervalløb

Alle i ’2 døgn’ er enten små- eller storkriminelle, hvilket skaber en fornemmelse af, at de to hovedpersoner aldrig kan stole på nogen. Derfor ligner serien et intervalløb. Hver gang Giese og Stensbirk løser et problem, opstår der et nyt, så de må sætte i fart igen.

Tre andre gode gangsterhistorier, du skal se

’Gangs of London’ (2020)

Internationale bander kæmper om magten i Londons narkomiljø. Efter en likvidering bryder helvede løs i dystre billeder, bestialske kampe og plagede sjæle.

’Killing Them Softly’ (2012)

En lejemorder må rydde op i den kriminelle underverden. Brad Pitt storspiller i Andrew Dominiks allegori over den politiske og finansielle krise i USA.

’Gomorra’ (2008)

Matteo Garrone er én af den europæiske filmbranches stærkeste instruktører, og hans krimiepos fra Napoli er en stærk fortælling om vold, drømme og had.