22 ting, du skal huske at tage med på festival

Festivalsæsonen står for døren, og som en soldat, der drager i krig, er det vigtigt at have det helt rigtige grej med, uden at det fylder for meget. Vi har fundet 22 ting, som kan vise sig at være yderst nødvendige, og som kan gøre enhver person til campens grejminister.

22 ting, du skal huske at tage med på festival
Offentliggjort

Batiste Dry Shampoo

Vi kender det alle. I løbet af festivalsugen kan en tur under bruseren godt udeblive. Som brandslukker kan en tørshampoo redde de værste urenheder og give håret en frisk duft, når man skal en tur i pitten og være en charlatan.

Mil-Tec - Poncho Liner

Med et Mil-Tec-tæppe er der god mulighed for at holde den bidske aftenkulde ude, når man bliver placeret på sidelinjen som dommer i campens ølbowlingskamp.

Seven Oceans Emergency Nødration

Nødrationen er fyldt med mad og kalorier, der kan stille den værste sult i tre dage. Selvom den smagsmæssigt nok ikke matcher snaskeburgeren fra festivalpladsen, stiller den sulten og giver ekstra kroner til en kold fadbamse. Desuden kan nødrationen klare alle de temperaturer, som festivalteltet kunne byde den.

Nanok Irland 22 Regnponcho

Det kan føles som om, at regn og festival har en nærmest magnetisk forbindelse. Derfor er det godt at være på den sikre side med et regnslag, der kan holde de værste dråber ude, men samtidig ikke koster mere, end det må få lidt festivalstæsk.

3-i-1 Campinglampe

Måske den allervigtigste genstand på hele listen. 3-i-1-campinglampen. Det giver nærmest sig selv. Lampen, der både indeholder en lampe, en insektdræber og en powerbank. Alle ting ethvert telt kun tør drømme om – og så endda samlet i den samme genstand.

Outdoor Sport Light Cushion Crew uldsokker

Hvis man skal overleve i en rum tid på festivalen, er godt fodtøj essentielt. Start gerne inde ved sokkerne, hvor et par Outdoor Sport Light Cushion Crew, sikrer et godt klima omkring fødderne og med en god komfort og åndbarhed. Selv efter en regnvåd dag på pladsen undgår man, at sokkerne sidder som et koldt betræk over fødderne.

Grangers Imprægneringsspray

Selvom solen bager hårdt over den tørre og beskidte festivalplads, ved man aldrig, hvornår den næste regnbyge lurer. Her kan imprægneringssprayen komme til sin ret og redde dine fiberbeklædte gevandter og holde dig tør, hvis nu regnen skulle vise sit onde ansigt. Og så fylder den ikke særlig meget i den store festivaloppakning.

Asivik Neck Wallet

Det er vigtigt at have styr på stumperne og med sine fem lommer og diskrete farve, gør Asivik Neck Wallet et uovertruffet job.

Tardigrade Tactical Pung

Festivalslejrene udvikler sig ofte til det rene anarki, hvor løvløsheden dominerer teltzonerne. Folk stjæler til højre og venstre, hvad enten det gælder stole, soundbokse eller pengepunge. Derfor kan det være godt med en god pung, hvor sikkerheden er i top, og som kan holde selv den værste festivalsbandit ude.

KitchPro Sammenfoldelig vandkoger

En vandkoger er uvurderlig til det primitive festivalliv, men samtidig kræver de ofte også en masse plads. Det laver denne sammenfoldelige vandkoger om på. Den er let at have med og god til de tømmermændsramte morgener, hvor en kop instant kaffe eller kopnudlerne står og kalder på en portion kogende vand.

Compeed Vabelplastre

Vabler kommer altid, når man mindst har brug for dem. Derfor er det vigtigt med noget godt vabelplaster, der kan levere og blive siddende på vablen, når basarmen skal luftes i DJ-teltet. Og vælg det fra ’Compeed’, det er simpelthen det bedste.

Yours 16oz Nalgene Bottle

Rapperen Mick Jenkins er i sangen ’Jazz’ citeret for at sige de famøse ord ’Drink more water or you might die’. Det kan der være noget om, og drikkedunken fra Palmes gør det muligt at transportere væske rundt på festivalen, så du også får andet væske indenbords end fadøl og tequila.

Padded Slippers

Slippers er som skabt til festivaler. Modsat den vanlige klipklap undgår du at få møgbeskidte sokker og samtidig opsamle alt skidt og støv fra festivalpladsen. Lavet til de morgener på festivalen, hvor du ikke orker at hoppe i dine sneakers efter en lang aften på dansegulvet.

Alcogel

Efter den netop overstået pandemi har vi lært, hvor vigtigt det er at spritte af, og skulle der være et sted, hvor afspritning er relevant, er det, når du er på festival. Du kan derfor med fordel medbringe håndsprit, så du hurtigt kan fjerne det værste skidt fra håndfladerne.

WOOFit Go X Højtaler

Musikken er omdrejningspunktet på festivalerne, og det er den også rundt på de mange camps. Denne lille bluetooth-højtaler er nem at have i lommen, når du bevæger dig rundt på pladsen eller skal varme op til aftenens koncerter.

Torrentshell 3-lags jakke

Vi har tidligere i guiden omtalt vigtigheden af at helgardere sig mod dårligt vejr. Jakken fra Patagonia beskytter dig mod de våde dråber, så du kommer helskindet igennem festivalsæsonen.

Mil-Tec - Relax Campingstol Olivengrøn

En stor del af festivalerne foregår i campsene, og uanset om du skal spille kort, ølbowling eller have vendt gårsdagens musikoplevelser, er en campingstol et must.

Ansigts solcreme

Hvad vejret angår har vi ind til videre været relativt pessimistiske, men skulle solen finde på at kigge frem, er det alfa omega at beskytte sig mod den, og så undgår din hud også en hummer-nuance, imens du er på festival.

XT-WINGS 2 Salomon Sko

En ting er slippers og sokker, men noget andet er det par sko, du skal iføre dig på årets festivaler. Skoene skal både kunne holde til støv og mudder, men det er også klart at foretrække, hvis de samtidig giver dig et godt look. Et bud på tiltale er ovenstående sko fra Salomon, der opfylder alle kritiere.

Glacier Hoodie

En god hættetrøje kan være med til at sikre, at du ikke står og fryser, når du ser din yndlingsartist give den gas. Denne hættetrøje fra North Face kan være med til at holde på varmen efter mørkets frembrud, når temperaturene er dalende på festivalspladsen.

Bum bag

Vanen tro er den velkendte bum bag et fast inventar af de flestes festivaloutfit, og det kommer den også til at være i år. Tasken giver dig mulighed for at have både telefon, cigaretter og andet godt med rundt på pladsen, uden at du skal bekymre dig om, det falder ud af din bukselomme.

Erik Bagger Lommelærke

Er du træt af at bruge for mange minutter af din dyrebare festivals tid på at stå i kø til baren, kan du slippe for bøvlet ved at medbringe en lommelærke. En nem og håndgribelig måde at holde festen kørende.

’The Aigle Parcours 2 Vario’ Gummistøvler

Slår vejret fejl, er et par gummistøvler vigtigt at medbringe. Vil du undgå at stå i mudder til knæene, kan de være din ven i nød. Rent faktisk behøver gummistøvlerne heller ikke være en stilmæssig nedgradering, og der findes flere fede gummistøvle-modeller på markedet.