Den idylliske festival på Midtfyn er slut for denne gang. Fik Margaret Atwood eller Frederik Cilius det største bifald på de mange talks? Hvem har været festivalens vildeste guitar hero? Og hvad var det lige, der skete med Sanne Cigales bukser?
Foto: Maria Albrechtsen Poul Nesgaard og Frederik Cilius.
Lad os bare indrømme det med det samme. Vi, to Heartland-debutanter, havde tænkt, at festivalen i det midtfynske var lidt for højtravende, lidt for fisefornem, lidt for meget ’se-mig-jeg-laver-lige-en-performance-hvor-jeg-inddrager-aaaaaaaaalle-naturens-elementer,’ lidt for meget skaldyrsbar og lidt for lidt … ja, Roskilde-stemning. Men det kan altså noget. At ligge der i Heartlands Conscious Escape-område. Omgivet af trækroner i en hængekøje med udkig til en lille sø, med en håndlavet ispind fra SPIS i munden, med dagens sidste solstråler i fjæset og med sprøde toner fra en koncert på Diorama-scenen lidt væk derfra.
Foto: Christian Bang.
Annonse
Foto: Peter Kirkegaard.
Sune Rose Wagner (og hans sexede medguitarist) har den
Sune Rose Wagner lavede det vel nok ultimative musikerflex om fredagen, da han gav ikke et, men to bragende opvisninger med sine to bands, The Raveonettes og Psyched Up Janis. Og således fik den sky støjtroldmand også understreget, at han stadig har landets fedeste sound. Om end det skal siges, at hans gamle bandmakker, den ultracool Manoj Ramdas på spade, gav ham solid konkurrence udi disciplinen at være en guitar hero.
Foto: Christian Bang.
Foto: Peter Kirkegaard.
På Heartland klapper de meget
Annonse
Der er noget dybt paradoksalt ved, at man kan få 2.500 mennesker til at træde ind i et stort, mørkt telt for at høre to personer tale sammen, mens det udenfor er 25 grader varmt (sådan føltes det i hvert fald), mens der er god musik, burgere fra Gasoline Grill og virkeligt god naturvin fra Ved Stranden 10. Ikke desto mindre er det det, der sker igen og igen på Heartland. Stuvende fulde huse og orkanbrudsagtige klapsalver, når dem oppe på scenen siger noget sjovt/dybt/interessant/tankevækkende. Vi talte en del om, hvem der mon egentlig havde fået det største bifald på de mange talks. Hvilket vi reelt ikke kunne afgøre, da vi jo ikke lige havde en decibelmåler med under armen. Men et godt bud på det største (og længste bifald) må være Margaret Atwood og Lotte Folke. Eller Siri Hustvedt i samtale med en tysk kvinde, vi ikke anede, hvem var. Eller Frederik Cilius, da han lørdag eftermiddag på sin klassiske, skarpe facon fik lavet virkelig meget sjov med Poul Nesgaards dårlige hørelse. Han er altså bare sjov, ham Cilius, det er han.
Foto: Oliver Bodh Larsen.
Alkoholen holder højt niveau
Pilsneren fra Albani. Hvidvinen fra Vinhanen. Den økologiske rosé på solbær fra Grands Vin (lavet på mormors opskrift på gården på Sydfyn). Juniors Darling fra Den Fynske Ølbar. De mange cocktails fra Mikropolis. Vi har været der, alle steder, og det er nærmest umuligt at skulle afgøre, hvilken af de mange læskende ting, vi har hældt i svælget de seneste dage, der har været bedst. Klart i erindringen står en ’Rooftop Hiking’ fra Quench & Tickle, en cocktail på dåse med ferment af hyben, allehånde, galangarod og skåret grape på toppen. Men måske det i virkeligheden bare var den idylliske skov-setting, vi nød den frugtige spritz-dåse i, der gør, at vi lige husker den.
Foto: Maja Kongegaard Bramm.
Festivalen stod i de handlekraftige kvinders tegn
Heartland var i år ramt af et par markante aflysninger i musikprogrammet. Både Lindsey Buckingham og John Fogerty meldte tidligt afbud, og helt op til festivalstart aflyste også den canadiske stjerne Grimes. Men hvad gør det, når solide navne med kort varsel kan træde til som afløsere. Heriblandt Drew Sycamore, som leverede en blændende nattekoncert på Higland-scenen fredag, i øvrigt anført af en ekstremt veloplagt kvindelig bassist, hvis dybe bastoner formentlig kunne høres helt i Faaborg. Også mange andre steder på Heartland anno 2022 var det kvinderne, der løb med opmærksomheden. Dopha – også med en dygtig kvindelig bassist – gav festivalen et veloplagt og ordentligt skud dansk rock’n’roll-power. Emma Sehested Høgh og Jennifer Vedsted brillerede med ’Lolita for altid’. Caroline Polachek imponerede og overraskede de fleste. Og så var der Sanne Cigale. Kort før, radioværten lørdag skulle på scenen sammen med Flemming Møldrup og afholde deres ’Verden Forfra’-talkshow, var hun gået på toilettet. Mens hun sad der, sprang hendes bukser op og revnede. Gode råd var dyre. Men Cigale, handlekraftig kvinde, som hun er, fik straks fat i noget gaffa-tape, reparerede bukserne, og så, med blot fem minutters forsinkelse, kunne showet begynde.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
