Ældgammel bodega er blevet smukkeseret. Men hvorfor dog det?

Grøndalskroen, der åbnede første gang i 1940 på grænsen mellem Vanløse og Frederiksberg, genåbnede onsdag i nye lokaler. Eller, det vil sige; i samme lokaler, der har fået en gedigen overhaling til noget nær ugenkendelighed, mens menuen smager mere af strittende lillefingre end passiv (eller aktiv) rygning og flade flaskeøl. Du kan nemlig få både negroni og forskellige vin, mens øllene fremover serveres fra fad og i et bredere udvalg, hvorfor flaskeøllene har måttet lade livet i renoveringen.

Det sker, efter værtshuset er blevet overtaget af folkene bag det nørrebrogensiske spillested Rust, der ejes af firmaet Stambar ApS, hvor den nyrenoverede bodega nu også befinder sig.

Men er det nødvendigt at suge den gamle sjæl ud af værtshuset og de bydele, der notorisk har været forbeholdt arbejderklassen for at drive beværtning i København? Det har vi spurgt Grøndalskroens nye ejer Morten Varano om.

Hvorfor har I valgt at åbne med et nyt udtryk?

”Vi holder fast i, at kroen her skal være en stambar for de lokale, selvom vi flytter rygningen udenfor og udskifter menukortet. Dem, der bor i området, skal komme og få noget god vin, nogle gode cocktails og et godt glas øl. Faktisk er det en, der bor i opgangen, som er vores vinimportør. Men vi har holdt fast i, at indretningen skal ligne en bodega, selvom Grøndalskroen skal kunne noget andet, end den kunne, inden vi overtog den.”

Hvorfor er det nødvendigt, at I skal servere vin og cocktails og forbyde rygning, hvis I stadig vil være en bodega?

”Vi skal ikke lave det samme som alle de andre bodegaer i området. Derfor vil vi gerne prøve at være lidt anderledes, så folk har forskellige muligheder. På den måde bliver det en nyfortolkning af bodegaen, hvilket vi selvfølgelig håber, at folk vil efterspørge. Du kan kalde det en bodega 2.0, og det er vigtigt at understrege: vi er stadig en bodega.”

Det område, hvor I ligger (i smørhullet mellem Vanløse, Frederiksberg, Nørrebro og Nordvest, red.), er historisk kendt som et mere råt sted, hvor arbejderklassen ikke efterspurgte dyre barer. Er jeres genåbning med til at suge noget af sjælen ud af området?

”Sjælen bibeholder vi, fordi vi vælger at prissætte os, hvor vi gør. Samtidig forsvinder sjælen, hvis indretningen bliver for pæn, og hvis musikken bliver for moderne. Vi spiller bodega-musik. Jeg ved godt, at det spiller en rolle, at vi forbyder den indendørs rygning rygning, men der er vi også nødt til at tage højde for vores ansattes sundhed, hvilket vi også gør ved først at åbne klokken fire om eftermiddagen, så det ikke føles som om, at de ansatte bor der. Men vi adskiller os fra pænere barer, fordi man kan få en fadøl for 40 kroner, og vi forsøger at fastholde bodegastemningen.”

Men er der ikke en risiko for, at alle barer kommer til at ligne hinanden, hvis bølgen, I hopper med på, fortsætter?

”Der er selvfølgelig en risiko for, at renoveringen tager det lokale præg ud af stedet. Vi har ikke en ambition om, at stedet skal være overrendt, selvom det selvfølgelig skal give mening økonomisk. Der skal altid være plads til vores stamgæster, der bor i lokalområdet. Vi regner ikke med, at det bliver en megasucces, men det er heller ikke meningen, fordi vi må ikke udvande bodegakonceptet.”

Hvad er målet så?

”At lave et stamsted for de folk, som bor rundt om hjørnet, mens stedet er økonomisk bæredygtigt, uden at det bliver overrendt. Så vi skal skabe et sted, hvor der er plads til alle, og jeg tror, at en moderne bodega godt kan rumme god vin og negroni og undvære den indendørs rygning uden at ligne alle de andre barer.”

Grøndalskroen har til huse på Sallingvej 13, 2720 Vanløse. Som noget nyt åbner baren først klokken 16 og har åbent helt til klokken 02.