Alexander Rich Henningsen: "Min kærlighed for bøger har aldrig rigtigt været et valg"

Min mor er dansklærer, så min kærlighed for bøger har aldrig rigtigt været et valg. For mig har det at læse bøger været en naturlig del af det at være menneske. Da jeg var fem år, fik mine forældre lavet en tilbygning til mit barndomshjem i Svendborg med en højloftet stue med loftsbjælker og sort træbeklædning på væggene. Det mindede nærmest om et kirkerum. Herinde hang store, svævende boghylder, der var fyldt op med bøger og fyldte hele den ene væg.

Det var et meget altædende litterært hjem, jeg kom fra. Der var alt fra Lev Tolstoj og Fjodor Dostojevskij til politiske biografier af Jens Andersen og reportagebøger af Carsten Jensen.

Min glæde ved bøger tog for alvor fart i 1.g i gymnasiet, hvor jeg selv oplevede at blive suget ind i litteraturen. Her fik jeg øjnene op for store klassikere som Fjodor Dostojevskijs ’Forbrydelse og Straf’ og Stendhals ’Rødt og Sort’, som jeg fandt i de svævende boghylder i mit barndomshjem.

Det var fascinerende at blive suget ind et bogligt univers om eksistensens store spørgsmål. Jeg føler, at det gav mig en anden samfundsbevidsthed. Især ’Rødt og Sort’ betød meget for mig, for jeg kunne virkelig spejle mig i den unge mand, som er bogens hovedperson.

Det var tankevækkende for mig, at hvis man bare nøjes med at være ambitiøs uden at have en retning kan det gå galt, som det gør for hovedpersonen. Det lærte mig lidt om at være ydmyg over for tilværelsen og at adressere sine ambitioner. Ellers kan man hurtigt blive en privilegieblind parodi på sig selv.

Disse klassikere har været med til at forme mig som person. For de moralske spørgsmål er nogle, som jeg går meget op i i mit arbejde på Magasinet Atlas. De spørgsmål handler om magt og moral, de er evigtgyldige, og det har for mig har været en vej ind i at undersøge verden fra de vinkler.

Christopher Hitchens bog ’Letters to a Young Contrarian’, som jeg fik foræret af Atlas’ chefredaktør Kristoffer Granov, lige da jeg startede på magasinet, har gjort et stort indtryk på mig både som menneske og journalist.

Den handler grundlæggende om, hvordan man ifølge Hitchens som ung journalist altid skal bestræbe sig på at være kontrær, skeptisk og ikke frygte at blive uvenner med magthaverne. Man skal som journalist ikke være bange for at ødelægge den gode stemning. Hitchens bog har påvirket min måde at se verden på, og den har skærpet min bullshit-detektor.

Kirsten Thorup og hendes værker har også haft stor betydning for mig. Hendes ligefremme tilgang til at skrive og udtrykke sig er inspirerende. Min oplevelse med hendes værker er, at det ikke virker til, at hun bekymrer sig om at følge en bestemt komposition eller struktur. Især hendes bog ’Bonsai’ er lidt rodet og ’uordentlig’ i opbygningen. Men det er stadig godt. At læse den lærte mig, at kompositionen ikke er vigtig, hvis bare du skriver med hjertet.

Jeg er ikke uddannet journalist, så jeg er selv meget uskolet i min måde at skrive på. Der har Thorups skrivemåde lært mig, at så længe teksten lever, kan alt andet være lige meget.

En af de bedste nyere bøger, jeg har læst, er ’My Year of Rest and Relaxation’ af Ottessa Moshfegh fra 2018. Den handler om en ung, rig kvinde, der er i sorg over tabet af hendes forældre og derfor vil lukke sig inde i et år og dyrke sin sorg i sin luksuriøse lejlighed i New York.

Der synes jeg, at Moshfeghs bog er et godt billede på den trang, mange af os kan have. Den bliver fortalt på en sarkastisk og sjov måde, og jeg synes ikke, at den ligner andre romaner. Den kunne godt gå hen og blive en klassiker, som vi i fremtiden vil kigge tilbage på.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger og Interview