Algoritme: Så stor er risikoen for ’Game of Thrones’-karakterernes endeligt

Syvende sæson af ’Game of Thrones’ bød ikke på mange historiske karaktermord, men der er en overhængende risiko, for at ottende sæson bliver anderledes.

Game of Thrones
Offentliggjort

Der har cirkuleret dusinvis af fanteorier for den kommende ottende sæson af ’Game of Thrones’. Hvem dør? hvem vinder slaget? hvem knytter bånd under samme fane? Det er alle hyppigt diskuterede spørgsmål på diverse fansider, hvor ingen lader til at kunne få nok af den geopolitiske middelalderserie.

Nogle teorier er helt uden i hampen, mens andre giver mere mening, jo dybere man går ind i dem. Og selvom den længe ventede ottende sæson stadig ligger et godt stykke ude i fremtiden, vælter det stadig frem.

Traditionelt har ’Game of Thrones’ ikke skånet sine hovedkarakterer for en hårdhændet behandling. Den syvende sæson bød ikke på mange brutale mord af vores yndlingskarakterer, der ellers har været seriens adelsmærke, men det vil med stor sandsynlighed ændre sig i den kommende sæson, hvis man spørger dataforskeren Taylor Larkin.

Larkin har forsøgt at systematisere sine bud på fremtiden i Westeros. Han har skabt en algoritme, der samler data fra fanskabte Wiki-sider og mere end 2.000 levende og døde karakterer fra bogen ’A Song of Ice and Fire’. Den har blandt andet taget højde for variabler som køn, alder og familiebånd for med statistisk sandsynlighed at kunne spå om livet eller døden efter den store krig for 10 af hovedpersonerne.

En overraskelse kunne være at algoritmen bedyrer, at Daenerys Targaryen har så meget større risiko for finde hvile i løbet af næste sæson end andre udsatte hovedkarakterer. Med en fortid som Khal Drogos købekone hos noget lignende en barbarklan, krigsfange, dronning og bare generelt ekstremt truet er det en selvfølgelighed, at hun er i risikozonen. Men at hun skulle have så meget større risiko for at dø, end eksempelvis Cersei (knap 23 procentpoint), der endda er hadet af folk omkring hende, virker smule voldsomt. Døm selv.

Risiko for at hovedpersoner dør:

Daenerys Targaryen – 83.77%

Jaime Lannister – 72.91%

Tyrion Lannister – 70.76%

Bran Stark – 66.02%

Cersei Lannister – 60.39%

Jon Snow – 58.99%

Euron Greyjoy – 54.95%

Sansa Stark – 50.28%

Arya Stark – 49.04%

Gendry – 39.87%

LÆS OGSÅ: Frederik Cilius og Rasmus Bruun om deres nye film: ”Vi snakkede om, vi helst ville være milliardærer i Kina eller på kontanthjælp i Danmark”

LÆS OGSÅ: Narcos-skaber skal skrive manuskript til ’Sherlock Holmes 3’

LÆS OGSÅ: Kultfilmene om Bill og Ted får efter 27 år en opfølger