Banksy afviser arrestation med nyt vægmaleri

Banksy afviser arrestation med nyt vægmaleri
Offentliggjort

En af nettets store gåder er, hvem der gemmer sig bag navnet Banksy. Den formodede engelske graffiti-kunstner har skabt sig et stort navn med en speciel stil og sine ofte antikapitalistiske budskaber, og det er indtil nu lykkes ham at leve skjult – trods stor mediebevågenhed.

LÆS OGSÅ: Denne kurdiske soldat har dræbt 100 IS-krigere, påstår tweet

Helt i skyggen har han da heller ikke holdt sig. Han har fx udgivet flere bøger, og flere af hans værker er solgt for astronomiske beløb. Det dyreste er gået for knap tre millioner kroner på en aktion, som han dog angiveligt ikke tager del i.

Men i går spænede rygterne, som de kun kan gøre det på nettet, om han var arresteret, og der var flere billeder af ham på et angiveligt mugshot fra London Police. Det var det amerikanske site National Report, der laver masser af løgnehistorier, som stod bag. Og det er langt fra første gang, at Banksy er blevet 'afsløret'.

LÆS OGSÅ: Graffiti-kunstner maler hjemløses drømme

Sidste år spredte sig samme slags historie, og det er også derfra, National Report har snuppet dele fra.

Det hele er dog fup, siger hans forlægger til den britiske avis Indenpendent. For at understrege, at rygterne om hans afsløring er stærkt overdrevne, har han da også allerede skabt et nyt vægmaleri i Bristol, som de fleste regner for at være hans hjemby.

Det nyeste maleri hedder ’The Girl with the Pierced Eardrum’ med henvisning til den gule alarmboks, han har mallet rundt om, og den hollandske kunstner Johannes Vermeers ’Pige med perleørering’.

LÆS OGSÅ: Manden i centrum: "Folk er hurtigt ude med riven"