Måske klinger ’Løftet’, ’Drengen med cyklen’ eller ’Unge Ahmed’ ikke så bekendt. Men selvom instruktørparret Jean-Pierre og Luc Dardenne aldrig har larmet med store effekter til det popcornskøbende biografpublikum, har brødrene alligevel i årtier været europæisk films underspillede stjerner. Belgierne er blandt andet en del af den eksklusive klub af instruktører, som har vundet guldpalmen ved Cannes Film Festival hele to gange.
Vinderfilmene ’Rosetta’ og ’Barnet’ satte nye standarder for, hvad film kan. Dardenne-brødrene viser verden, som den er. De begyndte i dokumentarfilmgenren, men slog for alvor ind på fiktionsvejen i 1990’erne.
Deres seneste værk, ’Tori og Lokita’, er et drama om venskabet mellem en ung kvinde og en dreng, der rejser alene fra Afrika til Europa. Sammen bevæger de sig længere og længere ind i den skræmmende nye verden.
Hvis det lyder melodramatisk og ubarmhjertigt, er det kun det sidste. Dardenne-brødrene bringer altid fortællingen tæt på tilskueren uden venlighed. På den måde får de åbnet op for et følelseskabinet, som gør filmene uafrystelige. De binder et usynligt råbåndsknob mellem publikum og rollerne oppe på biograflærredet ved ensidigt at følge den menneskelige historie. Kun som antydninger opleves de sociale og samfundsmæssige problemer i baggrunden.
Som når Tori og Lokita må gå gennem massiv modstand i den nye film, fordi folk omkring dem mangler indfølingsevne og omfavnelsesparathed. Eller som når en ung mand sælger sit nyfødte afkom i ’Barnet’, hvorefter han indser fejlen og forsøger at skaffe ungen tilbage. Spørgsmålet er bare, om han nogensinde igen kan nå den kvinde, han har fået purken med.
Dardenne-brødrene
Jean-Pierre Dardenne (født 1951 i Liége, Belgien) og Luc Dardenne (født 1954 i Liége, Belgien).
Begyndte i dokumentarfilmgenren i slutningen af 1970’erne, men har siden midten af 1990’erne helliget sig til fiktionsfilm.
Har modtaget verdens fornemmeste filmpris, Den Gyldne Palme, to gange.
Bruger nærmest altid amatørskuespillere i de bærende roller. Kun en enkelt gang har de haft en decideret verdensstjerne i hovedrollen: Marion Cotillard i ’To dage, en nat’.
’Tori og Lokita’ var en del af hovedkonkurrencen ved Cannes Film Festival i 2022 – ligesom brødrenes værker i øvrigt altid er.
Der er konsekvenser ved alting, men i Dardenne-brødrenes film er det op til os selv at finde ud af, hvad konsekvenserne er.
Personernes dialoger er ofte afstumpede. Vi tilskuere opfanger filmens metier gennem billederne. Dardenne’erne bevæger sig tættere og tættere på personernes ansigter og kroppe. På den måde formår de at tage rollerne ud af situationerne og skabe empati med et nærstudie af, hvad det vil sige at være menneske i verden nu og her. Det håndholdte kamera følger med, men dømmer ikke. Det ved ikke mere, end vi gør. Netop dét skaber en historie, vi selv må fortolke.
Som i ’Rosetta’ om en kvinde, der bor i en trailerpark og drømmer om et nogenlunde normalt liv. På et tidspunkt står hun uden for campingvognen og lurer på et eller andet. Kameraet fjerner sig ikke fra hendes ansigt. Det undersøger Rosetta. Det lader ikke til at være interesseret i, hvad hun ser efter. I enhver mainstreamfilm ville vi få et billede af Rosetta bagfra, så vi kan se, hvad hun kigger på, men ikke her. Pludselig sætter hun i løb. Først tilbage for at tjekke, om der er fri bane, så vender hun om og stormer af sted mod kameraet, der drejer efter hende. Rosetta kravler ind under en ny campingvogn og holder vejret. Kameraet kommer tumlende efter. Klip. Nu er vi oppe i ansigtet på hende. Vi er i hendes verden og kan kun lige følge med. Rosetta virker ikke styret af et manuskript. Hun er en skikkelse, som ikke dirigeres. Hun bestemmer selv, hvad der skal ske.
Af samme grund bruger Dardenne-brødrene ofte amatørskuespillere. Det skaber autenticitet, eftersom trænede skuespillere tænker over, hvorfor folk opfører sig, som de gør, og hvordan man viser det. Utrænede skuespillere er klar til at forkaste manuskriptet, lyder Dardenne-devisen.
Dette er kernen af brødrenes arbejde. Deres film efterlader spørgsmålene: Hvorfor gør mennesker, som de gør? Hvorfor opfører de sig på den måde? Kompliceret filmkunst, der både føles frisk og foruroligende. Hver eneste Dardenne-film er en perle i sig selv.
’Tori og Lokita’ har premiere 18. maj over hele landet.
