Besir Zeciri: "Jeg elsker at holde jul, selvom jeg er begyndt på det ret sent. For mig har det ikke så meget med religion at gøre. Jeg tænker mere: ’Hvorfor dog sige nej til hygge?’”
Den 31-årige skuespiller om det mærkelige ved at danse om juletræet, om faren ved at drikke snaps og brændevin fra Balkan til julefrokosten og om at føle sig udenfor i juledagene, når man ikke selv fejrer højtiden.
”Mine forældre fejrede ikke jul, da jeg var barn, så min første rigtige jul var med min kone og hendes familie. Den jul var også en af de bedste, jeg har haft. Det var en helt ny verden for mig. Jeg kunne slet ikke tage det seriøst, da vi skulle danse om juletræet, og der gik faktisk nogle år, før jeg kunne få mig selv til at gøre det. Da der blev pakket gaver ud det første år, tænkte jeg: ’Wow, der bliver brugt lang tid på det her.’ Man skal sidde og kigge på alle, der pakker op, og så skal man sige ’neeeeej’, når man ser, hvad de har fået. Jeg elsker at holde jul, selvom jeg er begyndt på det ret sent. For mig har det ikke så meget med religion at gøre. Jeg tænker mere: ’Hvorfor dog sige nej til hygge?’”
Hvad er din værste jul?
Annonse
”Da jeg var 15 år, blev det meget tydeligt for mig, at jeg gerne ville være en del af dét at fejre jul. Mig og mine drenge hang altid ud på det lokale pizzeria i Avedøre, men selv han havde lukket juleaften. Så vi gik rundt og kiggede nærmest ind ad vinduerne hos folk, der hyggede sig. Som 15-årig ung, brun mand føler man sig hurtigt inde i varmen eller udenfor, tror jeg. Og når man går man rundt der, så bliver det bare tydeligt, at man er udenfor. Det var ikke en særlig rar følelse.
Men den dag skete der alligevel også noget godt, for jeg fik en ny ven. Mine venner og jeg strejfede bare lidt rundt, og så endte vi ved et kæmpe juletræ, som vi prøvede at vælte. Der kom en ældre dame, som begyndte at skælde os ud, og så begyndte en af mine venner at snakke lidt grimt til hende. Jeg kom i tanke om, at det kunne have været min mormor, og så endte jeg med at stå og sludre lidt med hende. Hun spurgte os, hvorfor vi ikke holdt jul, og vi kunne jo fortælle, at vi ikke var inviteret nogen steder hen. Så spurgte vi hende, hvorfor hun var alene juleaften, og hun fortalte, at der ikke var nogen, der ville holde jul med hende. Det var meget rørende. Vi blev lidt venner bagefter, og jeg hjalp hende med at bære indkøbsposer hjem en gang imellem.”
Er der en juletradition, du ikke forstår?
”Jeg har som sagt haft det oprigtigt stramt med at danse rundt om juletræet. Jeg ved ikke, om det har været en identitetsting, eller hvad det er. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, at man går der og ser hinanden i øjnene og synger. Hele min kones familie er klassiske sangere, og de giver den virkelig gas i de høje toner og sådan noget. Jeg kan slet ikke følge med. Men det er jo meget sjovt, og så snart man giver sig hen, så går det fint.”
Hvad er din bedste historie fra en julefrokost?
”Jeg kan ikke huske så mange historier, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg bliver altid bankelam. Snaps er jo for sindssygt. Det er lidt det samme med noget blommebrændevin fra Balkan, der hedder Slivovitz. Det tager jeg også tit med til julefrokoster som mit bidrag. Men det stikker jo altid bare helt af. Den eneste julefrokost, hvor jeg ikke drikker mig i hegnet, er den 25., når vi holder det med min kones familie. Der sidder vi bare og hygger og spiser i flere timer, og det er det fedeste i verden, synes jeg. Den vil jeg ikke undvære.”
Besir Zeciri
Født 1990. Uddannet fra Den Danske Scene-kunstskole. Har medvirket i flere film og serier, herunder spillefilmen ’Kød og blod’ samt serierne ’Alfa’, ’Når støvet har lagt sig’, ’Bedrag’ og ’Fredløs’.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.