Ugens kulturanbefaling:

Biograferne er åbne igen. Denne stjernespækkede film skal du se

Det kan være uoverskueligt at navigere i alle de kulturtilbud, der findes, hvad enten det er udstillinger, restauranter eller tv-serier. Derfor giver Euroman-redaktionen hver mandag anbefalinger til, hvad du kan se, læse, lytte, opleve og spise. Denne gang er det redaktionschef Anders Hjort, som guider til gode ting, du kan bruge de næste dage på.

Biograferne er åbne igen. Denne stjernespækkede film skal du se
Offentliggjort

Oplev

Café Intime på Allégade er et af de mange steder, der har været hårdt ramt af nedlukningen. Derfor er det bare med at komme op af sofaen og sætte kursen mod den ikoniske Frederiksberg-bar, der endda kan fejre 100-års-fødselsdag i år. Bliver hverdagens trummerum lidt for grå og traurig, især i vintermånederne, er der næsten ingen bedre modgift end at træde ind i den tidslomme, Intime er. Her er altid plads til alle, fuldt tryk på bohemeviben og masser af hjertevarme i stearinlysenes skær, før hver aften rundes af med ’Champagnegaloppen’ bragende ud af højtalerne, når det er tid til at lukke.

Barens helt særlige stemning har den herboende, svenske fotograf Magnus Cederlund formået at skildre i fotobogen ’Intime’, som er udkommet på forlaget Journal. Fotografierne er taget gennem otte år og frem mod nedlukningen i marts 2020. En stor anbefaling herfra.

Se mere her.

Se

I går åbnede biograferne og meget andet i kulturlivet igen. Det er jo fantastisk. Den første genåbningsfilm, jeg skal ind i mørket og se, er ’The Tragedy of Macbeth’. Her har Joel Coen for første gang skrevet og instrueret på egen hånd – altså uden sin bror Ethan. Historien går, at Joel Coen oprindelig skulle skabe Shakespeare-dramaet som teaterstykke med sin hustru Frances McDormand, og at det gik så godt, at de satte sig for også at lave en ’Macbeth’-film. Men den var Ethan ikke med på, og så gik Joel solo.

Ud at dømme fra traileren er ’The Tragedy of Macbeth’ meget, meget langt væk fra det klassiske Coen-brødrene-univers, vi kender fra mesterværker som ’The Big Lebowski’, ’Fargo’ og ’No Country for Old Men’. Den er i sort-hvid, tågen nærmest flyder ind foran kameralinsen, og hele opsætningen er minimalistisk, ja, faktisk barberet ned til ingenting. Denzel Washington (som jeg altid har haft en svaghed for, se eller gense ham fx i ’Training Day’), spiller Macbeth, mens Frances McDormand er Lady Macbeth.

Joel Coens nye take på Shakespeares berømte tragedie kan også findes på Apple TV+. Men hey, du skal selvfølgelig gå ind i Grand eller Empire og se den. Eller i Biffen Nordkraft, hvis du er i Aalborg.

Køb billet her.

Lyt

Et kort øjeblik når jeg vågner / har jeg glemt / at kastanjen overfor er fældet / og at bøgerne af min ungdoms stjerner / gule og bulede / står i en kasse på gaden / til ti kroner stykket / ja, selv at du for længst er væk / Men i næste sekund / har jeg indhentet alle tredive år / og hen under aften / ovenikøbet fået en fremtid / før natten tager mig tilbage.

Søren Ulrik Thomsen er blandt de fineste digtere, vi har. Læs bare ovenstående fra ’Rystet spejl’. Og der opstår en helt speciel vibe, når hans digte tilsættes musik. Så er det heldigt, at Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter snart er klar med et nyt album. Det seks mand/kvinde store orkester har sammen med SUT siden 2013 spillet for fulde huse og blandt andet høstet en fornem pris ved Danish Music Awards for samarbejdet. Efter en længere pause er de igen aktuelle med ’I vintersolen’, der tager udgangspunkt i digtsamlingerne ’Nye digte’ og ’Hjemfalden’.

En af singlerne fra Det Glemte Kvarters nye album hedder ’Jeg vågner og konstaterer’. Tematikken fra førnævnte digt fra ’Rystet spejl’ går igen. Det begynder sådan her: ’Jeg vågner og konstaterer i spejlet / at jeg ikke er født i går.’ Genialt.

Lyt til Det Glemte Kvarter på fx Spotify.

Spis

For snart mange år siden var jeg med en større flok på en pressetur til Berlin. Med på turen var journalisten Christian Kloster, og vi havde blandt andet megen sjov under et besøg i det aparte, indendørs badeland Tropical Island med kunstig sol – und alles. Anyway, Christian var derefter (en dygtig) reporter på Ekstra Bladet i en årrække, hvor han afdækkede alskens skandaler. Ikke desto mindre glippede jeg en smule med øjnene, da jeg i sidste uge fandt ud af, at han er manden bag den nye Berlin Döner Kopenhagen på Vesterbro. Det er lidt af et karriereskifte, Christian har foretaget. Og så alligevel ikke.

For allerede dengang på presseturen stod det klart, at Christian havde en endog overordentlig stor kærlighed til Berlin, ja til det meste, der er tysk, faktisk. Så derfor giver det jo totalt mening, at den nu forhenværende journalist – sammen med sin makker – som de første kan servere en ægte Berlin-döner i København. Med mørt kalvekød, pakket ind i sprødt fladbrød, tilsat friske grøntsager og döner-dressing. Præcis som man får det i Kreuzberg.

Lige siden åbningen af Berlin Döner Kopenhagen i forrige uge har der været pænt meget tryk på i den lille butik på Sundevedsgade, og det forstår man godt. Christian Kloster og hans makker har nemlig været i Berlin og opstøvet efterkommerne til de tyrkiske immigranter, som oprindelig opfandt Berlin-döneren i 1970’erne. Læg dertil, at makkerparret også importerer deres brød, kød og saucer direkte fra den tyske hovedstad, og så har du opskriften på en sikker succes. Da jeg var forbi i torsdags, var der kø hele vejen op ad gaden, og både pommes frites og veggie-versionen af döneren var udsolgt. Men ellers var alt godt.

Se mere her.

imagemsv59.png

Læs

I ugerne og månederne op til Bogforum i efteråret virkede det mest af alt som om, at forlagene herhjemme havde godt gang i en udmattelseskonkurrence, hvor idéen var at sende så mange nye romaner på gaden som muligt. Det skete i et omfang, så nogle titler umiskendeligt risikerede at gå under radaren. En af de bøger, der ikke fik nær så meget opmærksomhed, som den fortjente, er Morten Vittrups ’Vi ville så meget’.

Den fik jeg tid til at læse i juleferien, og Vittrups spændingsmættede roman om finanskrisen, insiderhandel, Anonymous og Occupy Wall Street-bevægelsen er en stærk udforskning af en ny generations oprør mod det etablerede. I centrum af historien står to skarpt optrukne mænd, den danske investeringsrådgiver Jonas Marker og den amerikanske journalist Ben Faber. Morten Vittrup skriver effektfuldt og med bid i replikkerne, og især den del af bogen, som udfolder sig i en hacker-rede i et victoriansk hus i London, er blændende.

Køb ’Vi ville så meget’ her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger, Film og Musik