24syv ser ud til at overleve - bliver Brügger og Bertelsen?

I 2019 skal Folketinget afgøre, om den frække opkomling skal holdes sende videre. Det bliver dog ikke nødvendigvis med stationens to kreative drivkræfter ombord.

24syv ser ud til at overleve - bliver Brügger og Bertelsen?
Offentliggjort

De politiske vinde blæser Radio 24syv i ryggen. Der tegner sig et flertal for at forlænge stationens levetid, når den nuværende aftale udløber i 2019. Men i et interview med Euroman vil de to personer, som bliver kaldt den henholdsvis højre og venstre hjernehalvdel på Radio 24syv, ikke svare på, om de til den tid stadig er at finde på radionen.

Mikael Bertelsen er klar til at kaste alt over bord, hvis bare det gør, at politikerne bliver mere risikovillige og ambitiøse på public service-tankegangens vegne:

”Vi har gjort op med nogle meget fastlåste principper for, hvad man kan sende, og hvor mange mellemlederlag, der er brug for i en medievirksomhed. Og hvem der må bestride titlen som radiovært. Alt det synes jeg er positive ting, som Radio24Syv har bidraget med.”

Hvis Radio24Syv bliver forlænget, fortsætter I så efter 2019?

”Det handler ikke om at bevare det, der eksisterer,” siger Mikael Bertelsen.

”Det handler om politisk at gøre sig den erfaring, at man skal turde søsætte noget, som mange synes er idiotisk på papiret. Hvis de nu sagde, vi for et lille beløb skulle starte en avis. Det tror jeg, vi synes ville være sjovt. Prøve at være lidt ambitiøse, i stedet for bare at lade tingene gå sin gang.”

Både Brügger og Bertelsen fik deres gennembrud på Danmarks Radio.

Ville I tage imod det, hvis I blev tilbudt stillingen som generaldirektører i DR?

”Det er der jo ikke nogen, der vil sige nej til,” siger Mads Brügger. ”Det er jo en af de eneste steder, hvor du kan få titlen som generaldirektør efterhånden”.

Læs hele interviewet med Brügger og Bertelsen i december-nummret af Euroman, som nu er i kioskerne. Du kan også vælge at købe et abonnement her.

LÆS OGSÅ: Mads Brüggers nye bog om menneskesmugling, mexicanske fængsler og bedrag: ”Det er en fortælling om en verden, der er blevet hyper kompleks”

LYT OGSÅ: Ny podcast om jakkesættets finesser, faldgruber og forbud - med Mikael Bertelsen og Esben Bjerre

LÆS OGSÅ: Carl Emil Petersen: ”Det sidste år var det værste i mit liv"