CinemaxX fejrer Sean Connerys 90-års-fødselsdag

Det vil være noget nær århundredets underdrivelse at sige, at rollen som James Bond forandrede Sean Connerys liv. Ikke længe efter, at ’From Russia with Love’, film nummer to, hvori han spillede Ian Flemings britiske superagent, var kommet ud i biograferne i 1963, stod Connery og filmens instruktør Terence Young i en amerikansk lufthavn, hvor de blev mødt af omkring 1.000 nysgerrige fans. Efter utallige opfordringer begyndte den dengang 33-årige Connery at skrive autografer, men da en ældre dame så hans signatur, svarede hun: ”Nej, nej, der skal ikke stå Sean Connery. Der skal da stå James Bond.”

Sean Connery blev født i Edinburgh i Skotland den 25. august 1930. Begge hans forældre var arbejdere, og i det lidet prangende barndomshjem var der toilet på gangen. Som niårig begyndte han at arbejde for at spæde til familiens økonomi, først som mælkedreng, siden som murerlærling og assistent hos en slagter. I en alder af 13 år gik han ud af skolen, og hans store drøm var at blive professionel fodboldspiller. Som helt ung fik han faktisk et tilbud fra den legendariske Manchester United-manager Matt Busby om at komme til klubben, men Connery besluttede efter lange overvejelser, at det ville være en mere sikker karrierevej at blive skuespiller.

Han satte derefter alt ind på at møve sig ind i filmverdenen og lærte sig faget uden at tage en uddannelse. Til at begynde med var han undertøjsmodel og bodybuilder, og de første roller, han fik, landede han primært på grund af sin svulmende overkrop. Da Albert ’Cubby’ Broccoli, som havde rettighederne til Bond-filmene, i begyndelsen af 1960’erne sonderede terrænet for, hvem der kunne spille agenten, delte han sine overvejelser om at hyre Sean Connery med Ian Fleming. Hvortil forfatteren, der foretrak den mere aristokratiske David Niven til rollen, angiveligt skal have sagt: ”Jeg er ikke på jagt efter en forvokset stuntman.”

Broccoli endte dog med at få sin vilje. Og han så rigtigt. For den selvlærte skotte tog verden – og især de kvindelige biografgængere – med storm. Han var intens, han havde et glimt i øjet, han var charmerende og mest af alt var han sexet. I de følgende år fejrede han store triumfer i rollen som Bond. Endda i en grad så mange mener, at Connery er den eneste rigtige Bond. Men berømmelsen og det modsatte køns tilbedelse kom ikke uden problemer for den dybt private skotte. I 1967, efter at han havde medvirket i fem Bond-film, ’Dr. No’, ’From Russia with Love’, ’Goldfinger’, ’Thunderball’ og ’You Only Live Twice’, besluttede han, at nok måtte være nok. Og at han i øvrigt også gerne ville prøve kræfter med andre karakterer. Albert Broccoli fik dog lokket Connery tilbage i folden, og i 1971 fik ’Diamonds are Forever’ premiere, før Connery havde sin sidste Bond-rolle i ’Never Say Never Again’ i 1983 (hvor han i øvrigt bar paryk).