Kristoffer Nyholm var forberedt på, at et samarbejde med Tom Hardy kunne være risikabelt. Hvis ikke de to fungerede godt sammen professionelt, ville instruktøren, ikke skuespilleren blive vraget. Der var ingen tvivl om, hvem der var den billetsælgende stjerne i det forhold.
”Hvis ikke jeg arbejdede godt sammen med Tom Hardy, så ville jeg ryge af karussellen. Det sagde han selv på forhånd. Og det accepterede jeg.”
Det siger Kristoffer Nyholm, den danske instruktør bag de fire første afsnit af BBC-serien Taboo, der havde premiere på HBO Nordic i weekenden.
Annonse
Han var egentlig på vej til at lave noget helt andet, da han blev ringet op af producer Ridley Scott, der havde set hans BAFTA-nominerede miniserie The Enfield Haunting og hørt, at danskeren var god til at få ting op at stå. Kunne han ikke tænke sig at blive instruktør på Taboo?
Nyholm skulle til at indspille sit eget spillefilmprojekt, Keepers, en psykologisk thriller om tre mænd og et fyrtårn på en ubeboet ø ud for Skotlands kyst, så det passede ham egentlig dårligt.
”Det kan lyde lidt højrøvet, men jeg måtte faktisk lige overveje det et par gange,” siger Kristoffer Nyholm om tilbuddet om at stå bag kameraet på BBC’s dyreste dramasatsning nogensinde.
En af de ting, der overbeviste den danske instruktør, der herhjemme er mest kendt for krimiserien Forbrydelsen, om, at han skulle udskyde indspilningerne af sin egen film, var manuskriptet til historien, skrevet af Peaky Blinders-forfatter Steven Knight.
”Det var et ret godt manuskript. Der var en følelse i det af, at man kunne blande flere genrer. Der var både noget horror, noget krimi og en kærlighedshistorie bundet op i et Dickensk univers,” siger Kristoffer Nyholm.
Taboo er historien om den unge Mr. Delaney, som i begyndelsen af 1800-tallet efter 10 år i Afrika vender tilbage til London til sin fars begravelse og chokerer dem, der troede eller håbede, at han var død.
Annonse
Delaney er kommet tilbage for at hævne sig på sin fars fjender og for at stikke det mægtige handelsimperium East India Trading Company en voodoostav i skibsskruen. Eller noget i den retning, der går i hvert fald rygter om, at han har samlet noget sort magi op på sine rejser.
Da han læste manuskriptet, tænkte Kristoffer Nyholm, at historien om den unge sømand, der vender hjem fra Afrika, kunne gå i to retninger. Den kunne køre lige ud af søvejen som mainstream historiedrama. Og den kunne blive en eksperimenterende, genreblandende fortælling med mange lag, hvor Delaneys erfaringer fra Afrika, ikke mindst med shamanisme, ville få lov at fylde noget.
Heldigvis var Tom Hardy enig med ham i den sidste kurs.
”Tom havde et ønske om at skabe en meget subjektiv historie om et menneske, der kommer tilbage fra Afrika og oplever civilisationen som barbarisk. Som virkelig har fået ændret sit verdensbillede. Tom følte virkelig for den her historie. Det var hans historie,” siger Kristoffer Nyholm.
På credit-listen står Tom Hardy som medforfatter på manuskriptet. Det er også hans navn, der har tiltrukket finansieringspengene. Og det er hans ansigt, der promoverer serien. Så, ja, det var i den grad hans historie.
”Tom Hardy er jo et super kreativt menneske og en fin fyr. Han er en gentleman. Men han er også barsk. På den måde, at hvis ikke han svinger med de mennesker, han har omkring sig, så går man hver til sit. Han var meget realistisk omkring, at han havde det sådan. Den situation har jeg aldrig været i før. Men det er fint, så kender man præmissen, tænkte jeg.”
Men Kristoffer Nyholm tænkte også, at han var nødt til at forsøge at gøre sit arbejde, som han nu fandt det bedst, og ikke forsøge at ramme et eller andet, som, måske, ville falde i Tom Hardys smag.
Annonse
”Han måtte take it or leave.”
Tom Hardy tog godt imod det. Efter to indspilningsdage fik Kristoffer Nyholm en mail fra ham, hvor der stod, at han gjorde det super godt, og at han bare skulle blive ved med at gøre tingene på sin måde.
”Så bliver der pludselig et råderum. Når man føler: Vi forstår hinanden,” siger Kristoffer Nyholm.
Han forklarer, at man som instruktør lige skal ind under huden på Tom Hardys måde at spille en rolle på. Når den engelske skuespiller spiller en scene, sker det ofte, at han bliver uforholdsmæssigt længe i en lidt uudgrundelig tilstand, hvor instruktøren ikke ved, hvilken følelse han vil have frem.
”Man kigger på ham og tænker, ”hvor fa’en er han henne?” Tom er ikke er bange for at vente på, at noget skal ske. Og så sker der pludselig et skift. Han kan gå fra sart til brutal. Fra skræmt til rovdyr.”
Kristoffer Nyholm nævner som eksempel en scene fra Taboos første afsnit, hvor Mr. Delaney har et møde med East India Trading Company. Et møde som, ligger det i luften, godt kan ende konfrontatorisk, for ikke at sige voldeligt.
Men Hardy spiller scenen med en rolig selvkontrol og en blidhed, der på forunderlig vis får hans Delaney-karakter til at gå fra mødet som triumfator, mens de høje herrer hos handelskompagniet står tilbage med gryende tvivl på deres eget livsprojekt.
”Det er en ting jeg sætter meget pris på. At når tingene bliver rå, sætter jeg tempoet ned. Der er nok noget skandinavisk i det, at der skal være plads til en ambivalens. Hardy og jeg forsøgte at skabe en karakter, der ikke kun er en brutal hævner, men som også har et indre drama, som man indimellem kan fornemme gennem nogle sprækker.”
Det var hele tiden planen, at Kristoffer Nyholm kun skulle instruere de første fire afsnit af serien og så give stafetten videre til en ny instruktør, når universet var på plads, og skuespillerne vidste, hvilken retning, de skulle i. Han skulle jo også tilbage og lave den film, han længe havde drømt om.
Men da indspilningerne havde været i gang noget tid, bad Tom Hardy ham om at blive. Ridley Scott ringede også.
”Han sagde, at han ville gøre alt for, at jeg lavede alle otte afsnit.”
Kristoffer Nyholm var fristet. Arbejdet var spændende, og det føltes lidt underligt at forlade et projekt midtvejs. Det tunge arbejde med at skabe konceptet og lære, hvordan man integrerer spektakulær computergrafik i en scene, var overstået. Hele maskineriet var oppe at køre, og det var nærliggende at instruere fire afsnit mere.
Omvendt kunne han mærke, at det ville sætte ham bagud i forhold til hans egen film. Så han sagde pænt nej tak.
”Jeg syntes, at jeg havde opnået alt det, jeg ville. Jeg syntes, at jeg havde sat min signatur på serien,” siger Kristoffer Nyholm.
