"Dengang var en enkelt serie med Helmut Newton nok til at sikre en hel modelkarriere"

Jeg var 16 år gammel, da jeg kom til Paris i 1970, et halvt år efter jeg var blevet opdaget af en dansk fotograf, mens jeg var på arbejde i tøjbutikken Deres på Strøget. Allerede dagen efter jeg landede i Paris, fik jeg mit første job. Jeg blev fortalt, at jeg skulle være med i en modeserie til Vogue, som skulle fotograferes på La Coupole (berømt brasserie i bydelen Montparnasse, som dengang blev frekventeret af byens kunstnere og modefolk, red.). Fotografen, der skulle tage billeder af mig, hed Helmut Newton. Dengang vidste jeg ikke, hvem han var. Det var først efter skydningen, at det gik op for mig, at Helmut Newton var verdens største fotograf. På det tidspunkt var der ingen, der nåede ham til sokkeholderne.

På La Coupole blev jeg modtaget af en makeup-artist og den kendte franske frisør Jean-Louis David. Men det var Helmut Newton, der styrede det hele. Han vidste præcis, hvordan makeuppen skulle sidde, at mit hår skulle være krøllet, hvordan jeg skulle placere mig – hans sans for detaljen var imponerende. Den første dag lavede vi kun tre billeder. Alt blev bygget op fra bunden, og jeg følte, at jeg var med i et kunstfoto.