HAR DU HØRT DEN nye jazzpop-basker fra Keld Micky? Det er der sandsynligvis en såkaldt klikbot i Holland, der har. Det kan virke besynderligt, for Keld Micky findes slet ikke, hans nye single ’Wonderful Bennett’ er blevet navngivet af en robot, og musikken lyder billig som plastik.
Og så udfylder Keld Micky ikke ligefrem et hul i markedet: Hver dag er der inden for det sidste halve år blevet uploadet – alene på streamingplatformen YouSee Musik – mere end 4.000 sange som hans. Med det menes: sange, der er genereret ved hjælp af kunstig intelligens med computergenererede kunstnernavne, computergenererede albumcovers og, mere væsentligt, afspilninger, ingen mennesker hører.
Kunstig intelligens – eller AI (Artificial Intelligence), som det mundret forkortes – har intensiveret en særlig type af svindel. Målet er at få del i den skattekiste, der er streamingtjenesternes udbetalingspræmie, og ofrene er musikere og sangskrivere af kød og blod i ind- og udland.
Finten er denne: Hver måned afrapporterer Nuuday, der både ejer tjenesterne YouSee Musik og Telmore Musik, der har flere hundredetusind brugere i Danmark, hvilke numre, der er blevet afspillet på deres platforme, og hvem der derfor skal have hvilke stykker af udbetalingskagen.
Forestil dig så, at lyssky bagmænd hver eneste dag uploader tusindvis af numre, der hver især har unikke kunstnernavne, unikke sange, skabt af AI, og derefter får såkaldte klikfarme til at afspille sangene igen og igen og igen. Pludselig kan disse bagmænd og deres skuffepladeselskaber, hvis svindlen ikke opdages i tide , modtage en del af udbetalingspræmien – og den resterende kage til de rigtige musikere skrumper tilsvarende. Disse fiksfakserier kan lade sig gøre, fordi kunstig intelligens muliggør, at man med et fingerknips kan få produceret hundredtusinder af falske sange. Det er svindel stort set uden omkostninger – computeren gør det hele.
I IFPI, musikselskabernes brancheorganisation, ser man på sagen med stor alvor:
”Svindel af denne karakter er grundlæggende at stjæle fra andre mennesker,” lyder det fra Lasse Lindholm, der IFPIs direktør for kommunikation og public affairs.
HOS YOUSEE, DER står for at detektere svindelen, skyr brændt virksomhed ilden. I 2020 lykkedes det udenlandske bagmænd at få del i streamingpræmien, da 7.300 sange blev afspillet millioner af gange, formentlig ved hjælp af en klikfarm (hvor man betaler for, at nogle bots 'lytter' til numrene igen og igen) i Holland:
”I forhold til vores totale afregning var det et bagatelbeløb, de fik ud af det. Men de seneste måneder har vi sporet næsten 700.000 falske sange på vores platform. Og det er et paradigmeskifte, at AI-indhold fylder så meget,” fortæller Mark Ian Rønn, der er Senior Director hos YouSee.
Samme udvikling har man set hos Spotify, som Financial Times kunne rapportere i maj. Men måske har svindlerne trykket for hårdt på speederen. I hvert fald lykkes det i vid udstrækning Nuuday, paraplyorganisation for blandt andre YouSee Musik, at skrive de falske numre ud af den afrapportering, midlerne fordeles ud fra:
”Vi har udviklet teknikker, der kan analysere lyd, og disse teknikker er også blevet brugt til at udvikle vores fraud detection. Den teknik kan vi i fremtiden bygge videre på, og dermed bruge kunstig intelligens til at analysere og identificere AI-genereret-indhold. Så i fremtiden vil vi i endnu højere grad bekæmpe AI-svindel med AI,” siger Mark Ian Rønn.
Med flere tusinde numre om dagen må det kræve enormt meget tid?
”Numrene kommer i den samme strøm, så det er faktisk relativt nemt. Alle sangene kommer fra de samme fire-fem pladeselskaber, og der er nogle mønstre i forhold til musikalsk opbygning, albumcovers og den slags, der går igen,” uddyber Anders Noer, der har ansvaret for at få musik ind på Nuudays streamingplatforme.
KUNSTIG INTELLIGENS HAR været forårets varmeste kartoffel i den globale musikindustri. I april lod internettet sig oversvømme af nye versioner af gamle numre, der nu pludselig lød, som var de sunget af Drake, Kanye West eller The Weeknd. Mest opmærksomhed fik nummeret ’Heart on My Sleeve’, der lød som et canadisk stjernetræf mellem The Weeknd og Drake, men nummerets stemmer var genereret ved hjælp af kunstig intelligens.
Det kunstigt intelligente fremstød har sparket døren ind til en lavine af etiske dilemmaer. Ét er juridiske rettighedsbrud. Men tænk, hvis det lykkedes en af de svindlende supercomputere at generere et nummer, der rent faktisk fik en menneskelig lytterbase.
I dag er svindelnumrene indlysende ikke lavet med reel musikalsk kvalitet for øje, men som det jo er med kunstig intelligens, må man forvente, at produktionerne bliver bedre, mere kreative, mere ægte med tiden. Skal AI-numrene også fjernes fra YouSee Musik, hvis rigtige mennesker lytter til dem?
”Hvis et nummer bliver uploadet af et af de pladeselskaber, vi har et godt samarbejde med, så skal vi ikke være smagsdommere over, om dele af sangen må være AI-genereret eller ej. Der er jo altid et menneske bag musikken, selvom det er AI-generet. Generelt set censurerer vi ikke vores tjeneste for indhold,” siger YouSees Mark Ian Rønn.
FOR INDEVÆRENDE ER den flagrante AI-svindel i skak. Forventningen hos Nuuday er, at de næste måneder og år vil byde på en åben slagudveksling mellem svindlernes kunstige intelligens og den kunstige intelligens, der er sat i verden for at forhindre svindlen.
Men hvad med bagmændene, der giver ilt og bestillinger til den fjendtligt indstillede AI? Nuuday stiller sig i spidsen for at detektere og fjerne svindel, men opgaven med eventuelt at retsforfølge de kriminelle tilfalder, ifølge dem, KODA og Rettighedsalliancen – en interesseorganisation, der har til formål at fremme kreative branchers vilkår på internettet.
Hos Rettighedsalliancen frustreres man over, hvor svært det er at få svindlerne stillet til ansvar:
”Der er eksempler på sager, som vi har undersøgt og politianmeldt, men de kører stadig i retssystemet. Desværre er det vores oplevelse, at det kan gå meget langsomt, især hos domstolene, og det er virkelig problematisk, når det handler om at beskytte rettigheder på nettet,” siger Rettighedsalliancens direktør Maria Fredenslund og afslutter:
”Kriminalitet med rettigheder på nettet er omfattende, fordi der er mange penge at tjene og en lille risiko for konsekvenser. Der er oprettet en særlig enhed hos politiet, hvor både efterforskere og anklagere har kompetencer til at løfte sager som disse. Og der er det brandærgerligt, at sagerne ikke bliver sparket i mål af domstolene. Vi håber, at de sager, vi har anmeldt, kommer til at statuere nogle eksempler.”
