DET ER MULIGVIS Brandon Reids skyld. Deltageren i 2020-udgaven af den amerikanske version af ’Gift ved første blik’ – ’Married at First Sight’, der kan streames på DRTV – udstak uden at vide det en interessant tendens, som 2021 kun har forstærket.
Det er ikke længere nok ”bare” at være med i reality-tv. Man må udfordre rammerne for, hvordan man er med. Det er en forrygende tendens, for det er nemlig aldrig skidt, når folk har en holdning til det, de laver, frem for udelukkende at fokusere på kendthed, intriger og romancer.
Brandon Reid blev rasende i ’Married at First Sight’. Han kunne ikke klare, at tv-holdet igen og igen fokuserede på dramaet i hans turbulente forhold til den SoMe-entusiastiske Taylor. Programmets 10. sæson forsøgte at placere Brandon i rollen som utilregnelig, men han var ligeglad. Han smed mikrofonen og forhandlede om præmisserne for rullende kamera.
Da Brandon så alligevel til slut trådte ind ad døren og lignede en mand, som var klar til at give sit ægteskab en chance, havde programmet tydeligvis sørget for, at det ikke kunne ske. For Brandon havde pillet ved et koncept, der fingerer, at mennesker bliver gift uden at have mødt hinanden, og herefter skal de så finde ud af, om det kan holde. Der er så bare også lige et kamera i nakken på dem.
Selve tilgangen til mennesker i denne opsatte virkelighed har siden hen ændret sig. Det er som om, at deltagernes personlighed, styrker og inderste tanker er blevet det definerende. I hvert fald i de mest interessante af de nye programmer fra virkeligheden, der ligger på streamingtjenesterne.
Tag nu bare ’Korpset’ på TV2 Play. Er det interessant at se 12 kendte danskere blive udsat for ekstremøvelser på jægersoldat-niveau? Ja, i den nye sæson er det! For ’Korpset’ kombinerer reality-genrens overdrevne fokus på det private med deltagernes personlige fortællinger om, hvorfor de presser sig selv til det yderste – og for de flestes vedkommende må opgive undervejs. Programmet har en tydelig ramme: De stærkeste klarer den, de svage må falde fra. Og det gør de én efter én. Men ’Korpset’ er samtidig reality-tv, der taler deltagerne op.
Glem alt om kommentarer fra ’Paradise Hotel’-poolen, der kan gå i rundhyl på de sociale medier for deres ubetydelige indhold. ’Korpset’ handler om, at søge ind i den menneskelige psyke. Og i den nye sæson gives der virkelig meget plads og tid til lige netop det.
Det samme gælder i overraskende grad for et program, der ellers lyder som så mange andre. ’The Circle’ på Netflix. Her er konceptet knivskarpt. Man placerer en gruppe mennesker i hver sin lejlighed, og herfra skal de så lære hinanden at kende ved at chatte online.
Det kan lyde som digital-versionen af ’Robinson Ekspeditionen’, men twistet er, at ’The Circle’ giver et interessant indblik i de forventninger, som sociale medier skaber, når vi ikke ser hinanden. Især fordi deltagerne, inden de er ankommet til lejligheden, har bestemt, om de vil være sig selv eller udgive sig for at være en anden.
’The Circle’ bobler næsten over af både intriger og dyb ensomhed. Det særligt interessante ved den nye sæson er, at den giver plads til – midt i alle de kulørte meningsudvekslinger og forviklinger – at lige netop dette kan træde frem.
Der er til gengæld hverken ensomhed eller synderligt mange intriger i syvende sæson af råhygge-reality’en ’Masterchef’, som kan streames på Viaplay. Men noget er alligevel forandret.
Dels er der kommet et kvindeligt medlem, Dak Wichangoen, i flokken af stjernekokkedommere. Men det er nu ikke den mindre mandehørm, som er den store forskel. Det er derimod den måde, deltagerne får lov at udfolde sig på.
I sæson efter sæson har madentusiaster bag skærmene kunne følge med, når mere eller mindre amatører fik læst og påskrevet om, at de ikke var mesterkokke. Retterne med opskrifter var svære, mens især konkurrencen ’Kokkens efterfølger’ igen og igen udstillede, at der er forskel på at være professionel og blot rigtig god i et køkken.
Sådan er den nye sæson ikke. Her tales deltagernes evner op. Eksemplificeret ved den tilbagelænede Malthe, der er nået til finaleugen ved at jamme sig frem, se stort på opskrifterne og i stedet bare være sig selv. Dommerne har rynket på næsen undervejs, men alligevel tilladt at talentet og smagene kunne blomstre.
De bedste reality-programmer lige nu formår ganske enkelt noget, som genren ikke har kunne rumme tidligere. De sætter ikke deltagerne i bås. De lader dem derimod vise, hvem de er.
