Klumme: Derfor skal du se det nye afsnit af ’Nak og Æd’ med Kronprinsen

Jeg har linet det helt store arrangement op. Stearinlysene er tændt, og Wolt-buddet er endelig nået igennem sommersyndfloden på sin Donkeybike med to halvvåde, halvkolde pizzaer til 145 kr. stykket (fordi det skulle være lidt ekstra lækkert) efter en time og 40 minutter undervejs. Hvis der havde fandtes andre nuancer end gråt i gråt på den anden side af ruderne, havde skyggerne efterhånden været lange. På trods af omstændighederne, er omstændighederne tæt på perfekte. For det er torsdag, og der er et nyt afsnit ’Nak’ på sendefladen. Og så endda med royalt besøg i tipi-teltet.

’Det eneste konstante, er forandring’- som den græske filosof, Heraklit, sagde det. Alt ændrer sig hele tiden, og de få søjler af velkendt komfort, vi kan klamre os til i hverdagen, tæller snart ikke andet, end at McDonald’s stadig laver bedre pomfritter end Burger King, og at ham der står på mål for Danmark stadig hedder Schmeichel. Og så er der stemningen i 'Nak og Æd'. For den er ikke til at skyde igennem, og har ikke ændret sig siden Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk første gang tonede frem på skærmen for 10 år siden. Destilleret venskab – lige til at konsumere.

'Nak og Æd' er ren komfort for mig. Det er som at være på tur med sine bedste venner, på trods af at jeg aldrig selv har skudt andet end lerduer til en polterabend engang. Råberiet, stilheden, Balstyrko-soundtracket, morgenmelodien, morgenmaden og selskabet er opskriften på godt TV. Det kan godt være, at det ikke er Oscar-vindende nordic noir-drama, men det er slow-TV af allerøverste skuffe.

I det nyeste afsnit af 11. sæson skal gutterne nakke og æde en sikahjort i Gribskov. Det er femte gang i alt, at de skal forsøge at få nedlagt ’skovens spøgelse’. De har aldrig fået ram på den i Danmark, så nu har de hentet royal assistance i form af Kronprinsen, der åbenbart – men på ingen måde overraskende – er en habil herre med en jagtriffel. Som udgangspunkt var jeg en smule skeptisk omkring det royale krydderi til mit favoritprogram, da jeg så teaseren første gang. Bevares, vi er vel alle en smule royalister inderst inde, men det kan meget hurtigt blive lidt stift i betrækket, når de royale laver cameos i bøvede formater som ’Nak og Æd’. Sjældent på grund af dem selv, men snarere fordi, folk ikke slapper helt af omkring dem.

Pingo lægger i en af de første scener ud med at gøre mine royale fordomme til skamme. Han kommer blæsende gennem Gribskovs brede skovveje på en enorm ATV, kun få minutter efter Jørgen og Nikolaj har bastardiseret den danske kulturarv ved at hejse dannebrog til ’Kong Christian stod ved højen Mast’, hvor de kun lige akkurat kan de første fem ord af sangen.

H.K.H Kronprins Frederik byder ’velkommen i skoven’ i fuldt jagtornat, en bøllehat i kamo og orange sko. ’Prøv og hør. Vi kører jo bare ’dus’’, etablerer Frede med det samme. Nikolaj og Jørgen ligner nogle, der ikke rigtig havde overvejet formaliteterne alligevel. De drikker en velkomstøl, som de plejer, Nikolaj råber, når han snakker, som han plejer, og Hans Kongelige Højhed fremstår lige så nede på jorden, som han plejer. Stivhed er der ikke at spore nogen steder, og ’taberdyret’ er guldfisk. Frederik synes, at øllen smager af 'en mere’.

Min nyfundne illusion om, at vi alle i sidste ende er ens, smuldrer, da holdet skal på jagt om morgenen, og Frederik ruller op i en tospand-karet med ’F’ indgraveret i lanternerne, som han har fået i 50-års fødselsdagsgave. Man kan sige, hvad man vil om Kongehuset, men hvis ikke der er noget schwung over at få en karet i fødselsdagsgave, så man kan køre fra et sted i Gribskov til et andet for at pløkke en hjort, så ved vi snart ikke, hvad der er cool længere. Det er i hvert fald apanage well spent.

Jagten forløber, som den plejer. Og gud ske tak og lov for det. Hvis man læser kommentarsporet på ’Nak og Æd's Facebook, ved man godt, at producerne skal passe på med at pille for meget ved formaterne, før folk bliver sure. ’Nak og Æd’ er religion for folk som mig – og formatet er ikke op til fortolkning.

Frede anbefaler Jørgen og Nikolaj at gå i græsset i stedet for gruset, hvis de godt kunne tænke sig ikke at larme så meget og skræmme dyrene væk. ’Godt tænkt’, bliver der kvitteret. Nikolaj kan som sædvanlig ikke holde kæft.

Hvis du er inkarneret ’Nak og Æd’-fan og ikke har set programmet endnu, skal du ikke læse videre herfra…

For de skyder en sikahjort. Som ved et royalt mirakel lykkedes det endelig. De rutinerede seere ved godt, at de fik den i Irland sidste år, men det gælder ikke rigtig. Pulsen er tårnhøj hjemme i stuen med pizza og stearinlys.

Nikolaj har taget en helt våd kransekage med til at fejre det. ’I ved, hvordan jeg har det med at brække’, siger Jørgen, da de skal skære hjorten op efter skuddet. ’Så er det godt, I har mig’, siger Kronprinsen og trækker en kniv op fra baglommen. Jeg ved ikke, om det er normalt, at kronprinser går fuldt Bear Grylls på nationalt TV i andre lande, men der er noget beroligende over, at se den kommende konge grave indmaden ud af et krondyr i bedste sendetid.

Tilbage ved lejren hjælper Frede til med at flambere, og han driller Jørgen med, at han skyder med skydestok. Han kalder det et ’mikadosæt’. På trods af, at det er første gang i programmets historie, at der er så fine gæster med på jagt, rykker ’Nak og Æd's grundsten sig ikke en millimeter. Den bundsolide makkerstemning smitter af på kronprinsen, præcis som den smitter af på os allesammen, som vi sidder der med pizza i hele ansigtet og smiler med til Nikolajs motormund og Jørgen, der for tiende år i træk beder ham om at slappe af.

Om det er Kronprinsen der bare er helvedes cool, eller om en tur i skoven med Nikolaj og Jørgen i sandhed bare en bedøvelsespil lige i fjæset på en stresset hverdag, der hiver holismen frem i selv de kongelige, ved jeg ikke. Men det fungerer for mig. Og det lader også til, at de tre gutter hygger sig sammen. Og det er jo det, der i sidste ende driver hele værket. Det er ikke fordi, at man bliver folkelig, bare fordi man kan finde ud af at nyde en øl og noget mad lavet over bål, mens et kamera filmer – men man kan se, at Kronprinsen nyder det i fulde drag. Og lur mig, om ikke han også er fan af programmet selv? Det tror jeg.

To giganter mødes i perfekt symbiose. To konstanter. Kongehuset har været der siden tidernes morgen, ligesom venskabet har det. ’Nak og Æd feat. Frede’ er den bedste TV-konstellation, jeg har set i meget lang tid.