Derfor skal du se 'Du som er i himlen'

Symbolikken var til at tage og føle på, da Flora Ofelia Hofmann Lindahl for nogle måneder siden delte skuespilprisen ved filmfestivalen i San Sebastian med den amerikanske A-liste-skuespiller Jessica Chastain. ’Du som er i himlen’ kanoniserer nemlig Flora Ofelia Hofmann Lindahl op på den internationale stjernehimmel og cementerer, at den blot 16-årige danske skuespillerinde har potentiale til at blive en verdensstjerne på linje med Chastain.

I ’Du som er i himlen’, der er baseret på Marie Bregendahls selvbiografiske romanklassiker ’En dødsnat’ fra 1912, møder vi Lise, som befinder sig midt i det udefinerbare skel mellem barn og voksen. Filmuniverset mikser overnaturlige øjeblikke med realistiske skildringer af 1800-tallets danske bondesamfund, men det er Lise, vi ikke kan få øjnene fra. Flora Ofelia Hofmann Lindahl leverer en suveræn coming of age-skildring, som i smerte og bid giver mindelser om Jean-Pierre Léuad i ’Ung flugt’ (1959) og Timothée Chalamet i ’Call Me By Your Name’ (2017). For nu bare at nævne et par stykker.

Præstationen bliver kun endnu mere imponerende af, at den udfolder sig i en barsk, historisk film, hvor følelsesregisteret oftest bæres med stoisk ro. Uanset om Lise går langsomt gennem kornmarken eller danser rundt på gårdspladsen, mærker vi hende. Flora Ofelia Hofmann Lindahls øjne søger mod at blive voksen, men hendes krop har stadig et barns leg i sig.

Da Lises mor havner i en kompliceret fødsel, som truer med at tage livet af hende, vakler datteren i sin barnetro. Hun sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være menneske. Over en skæbnesvanger og mørklilla nat fødes et barn, mens et andet bliver voksent. Og på fornemmeste vis er det lykkedes instruktør Tea Lindeburg at kreere en filmfortælling i international klasse, især fordi Flora Ofelia Hofmann Lindahl i sit spil er så nuanceret, at man næsten vælter ned fra biografsædet.