Efter tre film virker iranske Ali Abbasi, der delvist er opvokset i Danmark og er filmuddannet her, som en mand med i massevis af overraskelser i ærmet. I 2016 debuterede han med ’Shelley’, en formfuldendt stiløvelse inden for den psykologiske gyserfilm.
Flot – men også en smule kedelig. To år senere formåede han med ’Grænse’ at lave en brillant politisk og kønspolitisk fabel med dybe humanistiske rødder. Her sprang han fra interessant debutinstruktør til ung mester. Og det er i den klasse, Ali Abbasi holder sig med ’Holy Spider’.
Zar Amir Ebrahimi spiller den kvindelige journalist Rahimi, der sendes til Irans næststørste by, Mashhad, for at skrive om en seriemorder, som slår prostituerede kvinder ihjel. Om natten samler han dem op på sin knallert, kører dem hjem til sit hus og kvæler dem, hvorefter han ruller dem ind i et tæppe og smider dem i vejkanten, inden han ringer til en avis og oplyser, præcis hvor de ligger.
Annonse
Da Rahimi støder til, er seriemorderen oppe på ni ofre. ”Kend din plads, Frøken,” lyder svaret dog hos politiet, når Rahimi stiller spørgsmål til deres arbejdsmetoder og om efterforskningen. Måske fordi både politiet og de religiøse ledere i Mashhad – hvor man påstår, man er mere hellig end andre steder i Iran – ikke kerer sig om de udstødte og de ugudelige.
I ’Holy Spider’ er det ikke Abbasis primære formål at få os til at svede af spænding i biografsæderne. Vi får nemlig introduceret drabsmanden med det samme. Saaed hedder han, er gift og far til to, og han siger: ”Gud skabte mig ikke for kun at blive en simpel tømrer.”
Han mener, at han går Allahs ærinde ved at rydde kvinderne af vejen. Selvom det også ser ud, som om han tænder på det. Den sære og uhyggelige mand spilles af Mehdi Bajestani, og historien er baseret på virkelige hændelser i Iran omkring årtusindskiftet.
’Holy Spider’ er film noir af den mest sorte slags længe set, og i skyggerne aner man de mange konflikter i det iranske samfund. Mellem mænd og kvinder. Omkring religion. Alle spiller godt, men især Zar Amir Ebrahimi, der vandt prisen for Bedste kvindelige skuespiller på årets filmfestival i Cannes. Hendes udtryk mellem determineret, forknyt og rædselsslagen er ikke sådan lige at ryste af sig. Filmen er også en hyldest til en journalist, som hænger i trods meget svære odds.
Kun når Abbasi lader hende være lokkedue ansigt til ansigt med gerningsmanden, forråder han sit eget ambitiøse projekt – men det er også stort set filmens eneste fodfejl – og noget som mange filmfolk i øvrigt tidligere har gjort langt mere klodset.
Med tre meget forskellige film indtil videre, er der absolut ingen grund til at sætte loft på forventningerne til Ali Abbasi fremover. Han bevæger sig på tværs af temaer og stribevis af verdens lande.
Annonse
Så behændigt og kyndigt, at det nærmest kan virke utidigt klaphattefokuseret at nævne, at filmen har danskuddannet producer (Jacob Jarek), dansk klipper (Olivia Neergaard-Holm) og ligeledes fotograf (Nadim Carlsen).
’Holy Spider’ er ikke blot et modigt (og blodigt) mesterværk – filmen er langt bredere i sit sigte, end et handlingsreferat kan vise. Både fans af den udpinte serial-killer-genre, antropologisk interesserede og religions-buffs samt de allermest nutidssynkrone og woke typer vil være i overhængende fare for her at blive både forbløffet og tilfredsstillet på én gang.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
