Marcus Højgaard anbefaler:
The Blaze
Har du brug for at få rystet hofterne og måske fælde en tåre, kan The Blaze være din ven i nød. Franske Jonathan og Guillaume Alric, der deler efternavn på grund af familiære omstændigheder, startede med at lave musik, mens Jonathan gik på filmskole. Jonathan havde brug for at få lavet et lydspor til en musikvideo, og derfor spurgte han sin fætter Guillaume til råds. Det skulle senere hen vise sig at være startskuddet til det, vi i dag kender som The Blaze.
I 2017 kaldte den oscarvindende instruktør Barry Jenkins deres musikvideo til sangen ’Territory’ for det bedste stykke kunst, han havde set selvsamme år. På grund af den store filminteresse, som især Jonathan besidder, bliver housemusikken bundet sammen med flotte filmiske visualiseringer, når DJ-duoen spiller koncerter. Der er derfor lagt i kakkelovnen til flotte effekter og et udfordrende lydunivers, når franske The Blaze går på scenen.
The Blaze spiller på Orange Scene kl. 01.30 natten til fredag.
Baby Keem
Den fremadstormende 21-årig rapper fra Las Vegas gæster også dette års Roskilde Festival. I 2019 gik rapperen viralt med hittet ’Orange Soda’, og siden da har han både arbejdet sammen med Schoolboy Q, Beyoncé og Kendrick Lamar. Rapperens musikalske univers er en blanding mellem skrøbelighed og voldsomme aggressioner, der bliver bundet sammen med velkendte hiphoptoner.
Til sine koncerter er Baby Keem garant for et højt energiniveau, og har man brug for at få råbt og skrålet igennem, er der rig mulighed for det, når den bramfrie rapper inviterer til fest på Roskilde Festival.
Baby Keem spiller på Arena kl. 24.00 torsdag aften.
H.E.R.
Drømmende R&B. Umiddelbart er det den mest dækkende overskrift for sangerinden. For udover en enorm smuk vokal er hun heller ikke er bange for at lave protestsange, som hun gjorde det med det Grammyvindende hit ’I Can´t Breathe’, hun skrev kort tid efter mordet på George Floyd.
H.E.R., med det borgerlige navn Gabi Wilson, er foruden sange med politiske formål også afsender på sjæleknusende hits og popballader. Hendes drømmende univers har en lyrisk dybde, der sjældent kan opleves i samme klasse.
Det er en af de mere rolige koncerter på festivalen, men har du brug for at døse hen til lækre toner i bedste gin og tonic-stil, er koncerten med H.E.R. et godt bud.
H.E.R. spiller fredag den 1. juli på Arena kl. 23.45.
Simon Kirkegård anbefaler:
Dua Lipa
Normalt ligger Dua Lipas type af musik meget langt fra det, som jeg normalt hører. Men Dua Lipa har fat i mig, ja, hun har mig nærmest i et jerngreb. Siden hun i 2015 udgav ’Be The One’, som jeg faldt pladask for, har jeg på sidelinjen blot kunne følge med i, hvordan hun brækkede min ”jeg-hører-kun-artsy-indie-rock-og-Kanye-West”-mur ned, og befriede min indespærrede popprins med numre som ’IDGAF’, ’One Kiss’, ’Electricity’, ’Don’t Start Now’ og sidenhen hendes suveræne popalbum ’Future Nostalgia’.
Nu krydses vore veje langt om længe, og jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg ser frem til at svinge træbenet til en bombastisk hitparade fra en af årtusindets største popsmede.
Dua Lipa spiller på torsdag den 30. juni på Orange kl. 22.15.
Modest Mouse
Det er nogle af 00’ernes helt store indiesværvægtere, der slår vejen forbi Roskilde, når det amerikanske band Modest Mouse gæster festivalen. Modest Mouse er garant for catchy indierock på den måde, hvor man ubevidst sidder og nikker hovedet i takt med sangen. Men bandet er mere end det.
For lytter man efter teksterne behandler de ofte tunge og relaterbare emner som vrede, ængstelighed, ensomhed, rodløshed og sorg i deres sange. Så med rusen fra et par lidt for dyre fadøl og musikkens eufori, kan det ikke udelukkes, at en tåre eller to vil rulle under den svedige bøllehat i Avalon-teltet.
Modest Mouse spiller torsdag den 30. juni på Avalon kl. 17.00.
Snail Mail
Selvom Lindsay Jordan, der er Snail Mails borgerlige navn, kun er 23 år, har hun allerede to album og en EP på samvittigheden. Hun har en skøn stemme, der både er fin og hæs på samme tid. Vokalmæssigt kan hun godt lede tankerne i retning af Japanese Breakfast og Swan Lee, mens det drømmende guitarspil også efterlader noter af det britiske band Palace. Ikke det værste musiske sammenligningsgrundlag, hvis du spørger mig.
Snail Mail spiller i mere intime omgivelser på Pavilion-scenen, så der er lagt brænde på bålet til intim og stærk musisk oplevelse. Perfekt til at få de sidste tømmermænd rystet af og en bekvem nærværsoplevelse, inden en vild nat i GringoBar.
Snail Mail spiller fredag den 1. juli på Pavilion kl. 18.00.
Haim
Nogle artister formår at skabe deres helt egen lyd i sådan en grad, at man altid kan høre, at det er dem, der spiller. Sådan et band er Haim. Man kan altid kende de tre Haim-søstre på deres karakteristiske vokaler, der alle minder om hinanden, men hver især også rummer noget unikt.
Især deres debutalbum ’Days Are Gone’ fra 2013 er et virkelig stærkt et af slagsen, hvor fantastiske ørehængere som ’Don’t Save Me’, ’If I Could Change Your Mind’ og det luftguitarsindbydende ’The Wire’ blandt andet er at finde. Haim plejer at være garant for en god og veloplagt liveoptræden, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en koncert, der er store forventninger til herfra.
Haim spiller lørdag den 2. juli på Orange kl. 19.30.
Anders Hjort anbefaler:
Fontaines D.C.
Grian Chatten smadrer sine tekstbidder ud gennem sin mikrofon og leverer et medrivende, umiddelbart oprør i alt, han synger om. Chatten og de fire andre medlemmer i den irske postpunk-kvintet slog bredt igennem i 2019 med albummet ’Dogrel’, hvorpå forsangeren selvsikkert spår følgende: ”I’m gonna be big.” På debutalbummet sender de salver af eskapader mod de rige, politikerne, ejendomsmogulerne og alle andre i Dublins establishment – D.C. står for Dublin City.
Deres album nummer to, ’A Hero’s Death’, var meget mindre hektisk og hæsblæsende, men stadig godt. Jeg spår, at det her bliver en af de bedste koncerter på årets festival.
Fontaines D.C. spiller på Avalon onsdag den 29. juni kl. 17.30.
Arlo Parks
Anaïs Oluwatoyin Estelle Marinho, som hun i virkeligheden hedder, er blot 21 år, men er morgendagens næste store stjerneskud. Vokset op i det sydlige London med nigerianske, franske og tchadiske rødder er Parks blevet udråbt som den nye Amy Winehouse. Dertil er der måske et stykke vej, men hendes tekster sidder lige i skabet, og den intime soveværelsespop er let, varm og emmer af sol og sommer.
Hun debuterede tilbage i 2018 med singlen ’Cola’, og siden imponerede hun alt og alle med det forrygende album ’Collapsed in Sunbeams’. Arlo Parks er kendt for at spille med et ni mand stort live-band, og hun skulle have stort held med at overføre sin intime lyd til scenen, så der er noget at glæde sig til.
Arlo Parks spiller på Avalon fredag den 1. juli kl. 17.00.
Black Pumas
Eric Burton og Adrian Quesada danner tilsammen duoen Black Pumas, som er garant for tung, mørk, texansk soulmusik. Det lyder nærmest som en opdateret version af Sam Cook, der sine steder møder Wu-Tang Clan. Under alle omstændigheder tager Burton og Quesada dig med tilbage til 70’erne med deres politisk funderede tekster, som har ekkoer af slagsange fra hippieperioden og Black Panthers-opstanden.
Efter sigende skulle de være fuldstændig suveræne, når de giver koncert, og især forsanger Eric Burton skulle på scenen være højenergisk og karismatisk, så der kommer til at blive varmt i Avalon-teltet denne aften.
Black Pumas spiller på Avalon onsdag den 29. juni kl. 21.00.
Se, hvad vi ellers skriver om: Roskilde Festival, Musik og Guide
