Efter 27 år: Rosie McGee's lukker

Den ikoniske bar i København er blevet solgt.

Efter 27 år: Rosie McGee's lukker
Offentliggjort

Om fire dage er det slut.

Rosie McGee's, der slog dørene op på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard ved Rådhudspladsen for 27 år siden, lukker og slukker. Det skriver baren, der netop er blevet solgt til nye ejere, i en opdatering på Facebook:

"Det har været en knap 27 år lang æra, og vi takker alle, som har været en del af rejsen enten som gæst, ansat eller partner."

For at markere afslutningen, holder Rosie McGee's en stor lukkefest på lørdag.

"Lørdag slutter vi af med et brag af en fest. Det betyder vilde tilbud i baren og fest på ægte Rosie manér," skriver baren på Facebook.

Rosie McGee's vil derefter være lukket hele marts på grund af renovering. Det vides endnu ikke, hvad de nye ejere har af planer for stedet.