14. ’Ik Is’
Man må lægge til grund, at den eneste ikke-single-udgivelse i Molos navn, EP’en med hvad-fanden-skal-vi-kalde-vores-EP-titlen ’M.O.L.O’, drypper sig ud over den tunge ende af listen her. ’Ik Is’ er, hvis vi skal være ærlige, et filler-track, selvom Jamz forsøger at hæve standarden med et tætskrevet vers. Vi vil insistere på, at Molo aldrig har udgivet et dårligt nummer, således heller ikke dette. Det er bare Molo i tredje gear, max. ’Ik Is’ blev leaket i en lidt kortere udgave flere måneder før den endelige udgivelse, og det skulle måske bare være blevet ved det.
Bedste vers: Benny Jamz
13. ’Fryse’
Et nummer, der primært huskes for Brancos ’Fanger på fortet’-linje. Og omkvædet er for langt. Sådan må det være.
Bedste vers: Branco
12. ’Salam’
Som krummerne i hjørnerne af Stepz’ mørke sind lyder ’Salam’ som en rest fra MellemFingaMuziks ’Militant Mentalitet’-sessions: dunkelt, indebrændt og alt andet end behagesygt. Det er ikke som sådan en dårlig ting, men det ender lidt som et langt forsøg på at matche Stepz’ vokale ondskabsfuldhed – en som bekendt uoverkommelig opgave.
Bedste vers: Stepz
11. ’Udsigt’
Med tiden forfinede Molo (anført af producer Nicki Pooyandeh) lyden af alkoholtåger, beige lædersæder og tung cologne. ’Udsigt’ ville næppe have nydt den store succes som single, men står som en udmærket præsentation af melodisk pralerap.
Bedste vers: Gilli
10. ’Dedikeret’
Hvor de første fire sange på denne liste er gode, er de også en lillebitte smule ordinære. Onde tunger ville sige forglemmelige. Men allerede her bevæger vi os ind på territoriet for moderne klassikere. Molo plukkede behørigt fra producernes A-liga: Nicki Pooyandeh, Reza, Kewan eller som her: Hennedub, der bevæger Molo ud på hidtil ubetrådt grund.
’Dedikeret’ klapper til trommehinderne i perfekt symbiose mellem Jamz’ nærmest vrælende vers, hvor hvert ord knækkes, brækkes og bøjes, så de passer ind i rimskemaet, og Branco og Stepz’ rappende delevers, hvor ordene leveres som salver af bokseslag.
Bedste vers: Branco
9. ’Stilen Lagt’
Det var i slutningen af november 2017, da Molo med ’Stilen Lagt’ kilede sig ind på en hitliste præget af Ed Sheeran og julemusik som en japansk kokkekniv i et snelandskab af vat. Som lytter er det altid fornøjeligt, når fire rappere forstår opgaven så forskelligt, som det er tilfældet på ’Stilen Lagt’. Nummeret er et fem minutter langt teknisk show-off, og man bliver forsvarsløst trukket igennem et kuperet landskab af flows og melodier. Omkvædet er 10 kilometer langt, og det er i det hele taget et hit, der bestræber sig på at være alt andet end netop det.
Bedste vers: Stepz
8. ’Ik Sådan Nogen’
Et lidt overset nummer fra EP’en, der byder på ukarakteristisk personlige vers fra Branco (”shuffi, jeg sværger, det pis er ikke godt for noget”) og Stepz (”habez to gange, jeg skal aldrig tilbage igen. Jeg prøver at holde mig væk, til min mama er glad igen”). Kom for Nicki Pooyandehs isnende produktion, bliv for Stepz’ Vito Corleone-imitation.
Bedste vers: Stepz
7. ’Livsstil’
At høre Gilli rappe, som Gilli gør på ’Livsstil’ (eller ’LIV$TIL’, men vi må opretholde en vis grammatisk standard her), må være som at kende en, der engang har været europamester i at jonglere eller bunde øl eller lave saltomortaler, men for bestandig nægter at vise sig frem, selvom alle vil gerne vil opleve hans talent, indtil han pludselig forbarmer sig med et holdkæftbolsche af et ’Ækte Vare’-værdigt vers.
Bedste vers: Gilli
6. ’Udenfor’
Der var nu bare nogle særlige musikalske forårsfornemmelser over Kewans produktioner i 2016. Afrobeat-lyden, der var blevet en del af det danske musikvokabularium, bliver helt oplagt forfinet på Molos førstesingle. Det lykkes på forunderlig vis at lave en sang, der på en og samme tid føles varmblodet og kold og hård som novemberbeton.
Bedste vers: Benny Jamz
5. ’Formidable’
Længe troede man, at ’Formidable’ – som ’Alene’ og ’Rolig/Ruller Op’ og mange flere – ville leve og dø på de leakede sanges spøgende gravplads. I flere år fandtes kun en version med Brancos omkvæd, Gillis suveræne vers og en masse instrumental ødemark, indtil nummeret blev hevet frem fra gemmerne og brugt som åbningsnummer på Molo-EP’en. Resultatet er fem minutters storskrydende eufori, hvor ingen dog lykkes helt med at skrive sig op på siden af Gillis vers.
Bedste vers: Gilli
4. ’Safari’
Sølle 10 dage gik der mellem singleudgivelserne af den høje cigarføring på ’Livsstil’ til den noget mere eftertænksomme ’Safari’. Forstod man ikke dansk, ville man sikkert tro, at Molo var det danske Westlife eller ’N Sync, som Branco, Gilli og Jamz hopper syngende ind og ud af billedet, uden der går en flig af selvhøjtideligheden. Det er uironisk en fed energi. ’Safari’ skulle, hvad ingen dengang vidste, også vise sig at blive det sidste Molo-nummer. Punktummet var atypisk, men værdigt.
Bedste vers: Branco
3. ’Nu’
Husker du, da dansk gaderap var noget, man hørte i halve, umixede udgaver på Soundcloud? Da bilerne spillede ’Rolig’, ’På Månen’ og ’La Vague’ (vi taler om numre, der uden nogen form for promovering har millioner af afspilninger)? Længe før ’Nu’ blev udgivet via officielle kanaler, tjente dette nummer, der måske er det absolut mest stilede i moderne dansk hiphop, som uofficielt gennembrud for den dengang nye, spektakulære Molo-konstruktion. Meget tilbagelænet, meget køligt.
Bedste vers: Branco
2. ’Bølgen’
Hukommelsen kan jo være en lunefuld størrelse, men hvis min ikke spiller mig et puds, har der sjældent været større forventninger til en dansk hiphop-udgivelse, end der var til Molos tredjesingle. Det her, starten af 2017, var altså, før dansk urban og pop som i dag fyldte stort set hele den dyre ende af Spotify-spektret. Nej, danskerne hørte Zara Larsson, The Chainsmokers og James Arthur.
Og så var der den socialrealistiske gaderap, hvor kvaliteten ligesom bare blev højere og højere. Og det var det, ’Bølgen’ handlede om: Her kommer en musikalsk naturkraft drevet af råt talent, og du kan forsøge at ignonere den, men det bliver dit eget tab, og den kommer til at være allestedsnærværende.
Alle rappere vil give et fingerled for at lave et rigtig godt, effektivt rap-anthem (andre danske eksempler tæller ’Å Åå Mæio’, ’Havnen’ og ’D.A.U.D.A’), men det er svært. I år har man rundt omkring diskuteret, om det er lykkedes for unge Lamin med ’RTW’. I 2017 præsenterede Molo et anthem for en hel epoke i dansk hiphop. Alle, der så Gillis (efterhånden sagnsomspundne?) koncert i Royal Arena, vil skrive under på den betragtning. Særligt Benny Jamz’ vers burde skrives ind i højskolesangbogen.
Bedste vers: Benny Jamz
1. ’Skejsen’
Det særlige ved Molo som koncept var altid det underliggende konkurrenceelement. Én single ad gangen, fire af landets allerdygtigste rappere med allerstørst kommercielt potentiale. Spartanske produktioner, 16 bars hver. Hvem slipper ud med æren i behold?
Fra første tone af den kølige klaverproduktion på ’Skejsen’ slås an, ved man, at nu skal alle fire bringe deres topniveau til bordet. Selvfølgelig handler det om at være bedre end de andre. Og ’Skejsen’ er nummeret, hvor det til fulde lykkes at lave et possecut så suverænt, at det står som et evigt mindesmærke på en helt særlig periode i dansk hiphophistorie.
Stepz laver et af den slags vers, han formentlig aldrig vil behøve at rappe et ord af til sine koncerter. Benny Jamz forhøjer med det virtuose ”man går ind…”-vers. Gilli leverer, hvad der i mine øjne må være et top-tre-vers i hans karriere, spækket med melodiske stopfinter og spydige one-liners. Branco brøler sig ud af det hjørne, de andres vers har placeret ham i.
Sådan lykkes det at lave noget så sjældent som et benhårdt hiphop-sing-a-long-nummer.
Bedste vers: Gilli
