Eva Jin: ”Jeg var bange for at blive doven, hvis jeg fik at vide, at jeg var talentfuld”

Hvordan startede drømmen om at være komiker?

"Jeg startede egentlig med sketches. Min veninde og jeg plejede at se rigtig mange shows, hvor vi altid tænkte: ’Wow. Det her skal vi lave, når vi bliver store’. Vi ville gerne have vores eget show, og var meget inspirerede af Drengene fra Angora. Men med tiden begyndte de veninder, jeg plejede at lave sketches med, at interessere sig for mere almindelige ting. Problemet var, at jeg var afhængig af andre, når jeg lavede sketches. Det var der, jeg faldt over stand-up.

I starten var jeg kæmpe fan af Martin Høgsted, som på det tidspunkt lavede ’Danish Dynamite’. Og da jeg begyndte at undersøge, hvad han ellers havde lavet, faldt jeg over DM i stand-up. Det gik op for mig, hvor forskellige alle komikerne var til konkurrencen. Folk havde virkelig deres egen stil, og det blev jeg draget af."

Hvordan begynder man så?

"Jeg startede på efterskole, fordi jeg havde fået præstationsangst og sceneskræk. Jeg tænkte, at det var måden at få det ud af verden på. Der var også en masse af mine venner, der tidligere helt uopfordret havde sagt til mig, at jeg burde kaste mig over stand-up, så jeg besluttede mig for at prøve det af.

Jeg købte også en masse stand-up bøger. De findes faktisk. Men de var vildt kedelige, så jeg nåede aldrig mere end ti sider ind i dem. Der var nogle opgaver i bøgerne, som man kunne øve sig med, men jeg orkede det aldrig, så jeg begyndte bare at skrive materiale, som jeg selv syntes, var sjovt."

Hvornår stod du første gang på en stand-up-scene?

"Det var tilbage i 2017 inde på Huset i Magstræde. Og folk grinte faktisk. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at have samme forløsende følelse i kroppen igen. For man ved jo ikke, om man er sjov.

Den første joke, jeg havde på scenen den aften, handlede om maskotten i Bilka, og en anden joke var, at folk i frozen yoghurt-butikker minder mig om delfiner. Den grinte folk ikke så meget af, husker jeg."

Hvordan vil du definere din stil som komiker?

"Jeg tror, jeg er god med timing og akavethed. Jeg ville ikke være god til at være skriver på ting som ’Tæt på sandheden’ (satireprogram på DR, red.) for eksempel. Der er nogle, der er rigtig gode til håndværket i stand-up, mens jeg tror, at min force er, at jeg kommer på nogle tanker og vinkler, som andre ikke gør."

Hvad betyder timing?

"Som komiker skal man være udstyret med evnen til at mærke et rum og fornemme en stemning. Man kan også godt sammenligne det med at lave musik. Jokes skal falde på det rigtige beat. Du kan godt træne dig selv til den slags, men jeg tror, de fleste gode komikere er født med det. Jeg kan personligt bedst lide helt små pakkede rum, hvor folk sidder tæt. Der er ikke noget værre end store sportshaller med tre langborde, hvor folk sidder langt fra hinanden. Det er et svært rum at ramme."

Hvornår vidste du, at du var god?

"Det har altid været et meget stærkt mål for mig at komme på scenen. Da jeg var lille, ville jeg være skuespiller. Men jeg opdagede, at jeg var god til at være sjov omkring 8. klasse. Der lavede jeg en musical på skolen, hvor jeg ramte noget. Hvor jeg kom ind i et flow for første gang. Alle kom op og roste mig bagefter, og lærerne spurgte efter mit navn. Det var helt vildt.

I 7. klasse kan jeg huske, at en af mine veninder vildt gerne ville være K-Pop sanger, selvom hun sang virkelig dårligt. Hun vidste det godt selv, men hun sagde at uanset hvad, ville hun arbejde så hårdt for det, at det nok skulle ske en dag. Jeg syntes, det var helt vildt klogt sagt, og tog den sætning meget bogstaveligt til mig. Det resulterede så i, at hver gang nogen sagde, at jeg havde talent, følte jeg, at min plan var ved at gå i vasken. Jeg var bange for at blive doven, hvis jeg fik at vide, at jeg var talentfuld."

Er stand-up miljøet svært at komme ind i?

"Ja. Det er virkelig svært. Der er to veje til at komme ind i branchen. Enten er du en fed person, eller også har du talent. Eller begge dele. Men hvis man er gode venner med folk, vil folk gerne give dig en plads til en open-mic, fordi alle gerne vil have en hyggelig aften. Folk er ikke altid så imødekommende. Det er svært at komme ind i indercirklen.

Første gang jeg optrådte på Huset i Magstræde var jeg meget overrasket over, hvor dårligt folk tog imod mig. Jeg kan huske, at jeg kommer ind i baglokalet, hvor jeg er i ret god tid, fordi jeg er meget nervøs. Der kommer nogle komikere ind og sætter sig i samme sofa som mig, men vender med det samme bare ryggen til mig for at snakke med hinanden. De gad ikke engang sige hej. Mens jeg optrådte, kunne jeg se ud, at alle komikerne sad på deres telefoner og var helt ligeglade med mig. Det er alle sammen nogle, jeg kender i dag."

Hvordan rejser man sig efter sådan en velkomst?

"Jeg gik ind i stand-up, fordi jeg gerne ville blive god. Jeg tror ikke, det er den bedste måde at starte på. Det er bedre bare at gøre det, fordi man synes, det er sjovt. Men det gjorde til gengæld, at jeg hev mig selv igennem nogle ret hårde shows, fordi jeg bare vidste, at jeg skulle blive god til det. Nogle gange fokuserer jeg lidt for meget på resultater. Så min læringsproces med stand-up har faktisk også handlet meget om at lære at have det sjovt med det selv."

Eva Jin

Eva Jin, 22, har optrådt med stand-up siden 2017. Hun slog igennem i 2020, hvor hun optrådte under Zulu Comedy Galla. Siden da er det gået stærkt for Jin, der har medvirket i en lang række TV- og radioprogrammer som fx den prisvindende podcast ’Undskyld vi roder’. I 2021 kan vi forvente at se hende som hovedrolle i en ny tv-serie og i høj grad på de større stand-up scener.

Hvad er din værste optræden?

"Der var en aften på en open mic på Café Bartof, hvor ingen grinte. På noget tidspunkt. Jeg havde kun spist klokken 10 om formiddagen, og showet var klokken 21. Jeg havde den bare ikke. Den skam, man føler efter sådan en aften uden grin, er så vild. Man står bare og prøver at påtale, hvor dårligt det går, men det var der ikke engang nogen, der grinte af den aften. Jeg kan huske, jeg prøvede at påtale det to gange i træk, fordi jeg bare gik i overlevelsesmode. Jeg får helt ondt i maven af at tænke på det. Jeg gik op til værten bagefter og sagde undskyld."

Hvornår slog du igennem?

"Jeg kom på andenpladsen i en konkurrence for nye komikere, der hedder ’De nyeste Nye’. Det er nok mest en branche-ting. Hvis man kommer på podiet, får man som regel ret mange spots på open-mics bagefter. Derefter begyndte folk at vide, hvem jeg var."

Hvad skete der efter din optræden til Zulu Comedy Galla i 2020?

"Jeg har et helt andet liv nu. Jeg var lige blevet arbejdsløs inden gallaen og dalrede bare rundt med tanken om at skulle på højskole. Efter min optræden ville alle snakke med mig og booke mig til alle mulige ting. Det er sjovt pludseligt at blive genkendt på gaden. Det har jeg aldrig prøvet før."

Hvad er drømmen?

"At lave mit eget one-man-show, som jeg kan være stolt af. Og så at lave min egen serie, hvor man kan mærke, at det bare er mit. Noget der er sjovt. Jeg er kommet lidt mere ind i medieverdenen på det seneste, og jeg kan godt mærke, at der virkelig er mange, der skal godkende, hvad man laver. Lige nu er jeg hovedrollen i noget nyt, der kommer. Jeg må ikke sige, hvad det er. Det er mærkeligt at være ansigtet på noget, som nogle andre har skrevet. Men jeg tænker, det er god erfaring, hvis jeg skal lave mit eget en dag."

Hvad er det sværeste ved at være komiker?

"Det er rigtig hårdt hele tiden at skulle udstille sig selv. Man er meget sårbar, fordi man har skrevet det hele selv. Hvis man står og ikke får nogle grin, ville man jo ønske, at det var nogle andre, man kunne skyde skylden på. Hvis man optræder fem gange på en almindelig uge, er der måske ét show, der går dårligt, tre shows, der går nogenlunde og et show, der går rigtig godt. Det er bare en følelsesmæssig rutsjebane hver uge."

Har der været tidspunkter, hvor du har overvejet at smide håndklædet i ringen?

"Nogle gange kan jeg godt tænke, om det virkelig er meningen, at det skal være så hårdt. Jeg tror, mit liv ville være mere bekymringsfrit, hvis ikke jeg lavede stand-up. Men på den anden side, ville jeg heller ikke have samme livsglæde uden. Rent psykisk ville jeg klart være mere stabil, hvis jeg ikke lavede stand-up. Ikke fordi jeg er psykopat eller noget."

Hvis ikke komiker, hvad så?

"Så skulle jeg være gangsterrapper. Eller hustler."