Vi har længe arbejdet med at finde ud af, hvad min farfar egentlig lavede derude i Mongoliet. Det var Knold og Tot på tur, og så lige med noget geopolitisk verdenshistorie oveni,” siger Michael Haslund-Christensen.
Han sidder i en sofa ved siden af sin far, den tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen, under en væg med billeder fra Mongoliets natur. For Søren var den opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen en kærlig, men streng far, som brugte halvdelen af sit liv væk fra familien, inden han døde under mystiske omstændigheder i Afghanistan og blev begravet i Kabul i 1948.
For Michael var han den sagnomspundne farfar, som han aldrig nåede at møde, men som han hørte utallige røverhistorier om. En af dem handler om, hvordan Henning i frustration over ikke at blive lukket ind til en shamanceremoni i Mongoliet plantede en mikrofon i shamanernes telt og senere afspillede lydoptagelserne fra sit eget telt for at opnå deres respekt.
Annonse
Men Henning Haslund-Christensen var mere end blot opdagelsesrejsende. Michael har hørt et familierygte om, at Henning i mellemkrigstiden havde et sidevirke som spion og våbensmugler for briterne.
I 2014 besluttede Michael sig for at gå rygtet om sin farfar efter i sømmene, og det har ført til dokumentaren ’Fædre og sønner’ instrueret af Andreas Dalsgaard, hvor Michael inviterer sin far Søren på en rejse til Centralasien for at følge i Hennings fodspor.
Far og søn går i filmen på opdagelse i breve og filmoptagelser i private gemmer og udenlandske efterretningsarkiver, hvor de finder hidtil hemmeligholdte oplysninger om deres fars og farfars ærinder i Østen. Men turen til Mongoliet var ikke uden udfordringer.
Under interviewet er det Michael, der fører ordet. Når Søren taler, famler han efter minderne og roder rundt i fortid og nutid. Det er en følgevirkning af sygdommen Alzheimers, som han fik konstateret kort forinden arbejdet med ’Fædre og sønner’ påbegyndte.
De fleste mente, at sygdommen gjorde rejsen til en umulig mission. Søren var indspundet i det danske behandlingssystem i et net af medicin og undersøgelser.
Forsikringsselskabet krævede en selvrisiko på 1,2 millioner kroner mod, at den tidligere hofmarskal og generalmajor kunne komme afsted. Men Michael insisterede på, at de gennemførte projektet.
Annonse
”Det går kun én vej med sygdommen, og det er ned ad bakke. Men jeg synes, det er håbløst at være parkeret, bare fordi man har fået en diagnose,” siger Michael Haslund-Christensen.
I Mongoliet oplevede Michael og Søren på tæt hold Hennings uvurderlige betydning for bevarelsen af den mongolske kulturhistorie, som blev destrueret i stort omfang under den kommunistiske kulturrevolution i 1960’erne, men som er blevet bevaret i brudstykker i Hennings arkiver i form af fotos, manuskripter og film.
På rejsen kunne Michael overdrage de kulturhistoriske genstande til Torgut-stammens nulevende efterkommere.
”Det var vildt at opleve, hvordan en hel families fortid har været slettet, og at vi helt konkret kunne give dem deres familiealbum og noget af deres fortid tilbage. Det var rørende. Man bliver påvirket af, hvor vild en konsekvens forskellige omstændigheder kan have for mennesker,” siger Michael Haslund-Christiansen.
På rejsen oplever far og søn nye sider af hinanden og af deres fælles forfader, og filmen bliver til en fortælling om både det storpolitiske magtspil i tiden efter Første Verdenskrig og til en familiefortælling om et bånd, der binder mænd i tre generationer sammen.
”Jeg ved, at min far er glad for at få sin fars fortælling ud i dag, og jeg synes, at det er fedt at fortælle noget fra eget ophav. Det er en fortælling, der indeholder noget blod. Jeg synes, det er fint at bidrage med noget, man ikke kan stikke af fra,” siger Michael Haslund-Christensen.
