Filmanmeldelse: Det endelige farvel til Mads Holger

Da Mads Holger var ni år gammel, begyndte han at gå i jakkesæt. Det fortsatte han med, lige til det sidste. Men i filmen kommer vi under det velkendte, velklædte ydre. Vi får fortalt, at han som teenager kunne gøre pigerne bløde i knæene med sit charmerende udseende, han var vellidt, og han havde status som Østerbro-ungdommens midtpunkt. Han var i centrum, men absolut også anderledes.

’Mads Holger – til farvel’ tjener to formål. På den ene side tager den os med på en fortælling gennem Mads Holgers liv med en undersøgende tilgang til mørket i hans indre. Vi hører anekdoter fra familie og venner, vi ser filmklip og fotos fra hans barndom, og vi bliver præsenteret for et aldrig offentliggjort interview med Lisbeth Zornig.

Men mest af alt er filmen en sørgende søsters forsøg på at bearbejde smerten. Vi ser Pippi Olivia plukke vilde blomster til sin brors gravsted, og mens tårerne triller ned ad hendes kinder, fortæller hun om deres fælles liv.

Det er rørende og skrøbeligt, og et øjeblik overvejer jeg, om jeg har lyst (eller ret) til at være med på sidelinjen, når denne situation udspiller sig. Vi bliver lukket helt ind i privatsfæren, men jeg ville ønske, at de to kunne få dette lille øjeblik alene.

Vi får fortællingen om det, vi til dels allerede vidste, men på en ny måde. Han havde hang til ekstravagante fester, simple værtshuse, smukke kvinder og de gode, gamle traditioner. Han var konservativ folketingskandidat, jetsetter, der lejede et fly for at feste med sine venner i højere luftlag, arrogant på overfladen og følsom indeni. Men det sidste måtte ingen vide - heller ikke hans søster.

Filmen undersøger, hvordan Mads Holger kommer helt derud, hvor han tager sit eget liv. Gennem brudstykker fra hans ni siders lange afskedsbrev lærer vi, at det er hans indre uro, offentlighedens barske kritik af hans værker og barndommens traumatiske oplevelser, der i sidste ende får ham til at give op i en alder af 38 år.

Røverhistorierne, de sarkastiske jokes og ekskæresternes refleksioner er med til at give os en idé om Mads Holger, men vi får en meget mere fyldestgørende beskrivelse af sorgen, som familien bærer på. Pippi Olivia fungerer både som instruktøren bag kameraet og hovedperson på skærmen. Vi føler med hende, når hun fortæller os om sine dybeste følelser og det smertefulde savn, men desværre kommer det ofte til også at forstyrre filmens mål, nemlig at svare på spørgsmålet; Hvem var Mads Holger?

’Mads Holger – til farvel’ er en smuk afsked fra en søster, som elskede sin bror højt. Vi kommer ind under huden på familien, vi mærker deres sorg, og det er svært ikke at lade sig påvirke af den tragiske fortælling, som samtidig også undervejs er både underholdende og sjov.

Vi kommer lidt tættere på Mads Holger, og vi lærer meget om ham. Blandt andet, at vi aldrig rigtigt kommer til at forstå ham.

**** Fire ud af seks stjerner