Anders Ølhom
JEG HAR ALTID været optaget af genrefilm fra andre lande, fx Sydkorea og Mexico, hvor instruktører som Park Chan-wook med ’Oldboy’ og Guillermo del Toro med ’The Devil’s Backbone’ bruger arketyper og virkemidler fra genrefilm og forankrer dem i deres egen kultur. Giver dem deres eget sprog. Det er det, vi har forsøgt at gøre med ’Shorta’.
DET ER LIGESOM at være i et ægteskab at lave film på den her måde. I perioder så vi mere til hinanden end vores egne familier. Når telefonen ringede derhjemme, også længe efter at vi var blevet færdige med optagelserne, spurgte mine børn: ’Er det Frederik, der ringer?’ Det har været udmattende til tider, for det er jo to egoer og stærke viljer, der nogle gange er stødt sammen, og vi har da haft vores ’ture’. Men i sidste ende har det kun styrket vores venskab.
VI HAR IKKE en lang tradition herhjemme for at lave actionfilm, så hele holdet skulle lære, hvordan man helt praktisk eksekverer scenerne. Nogle ting var nemme, fx en brandbombe, der eksploderer på en bil. Det var tidskrævende, men problemfrit. Det ene skud, som vi havde suverænt sværest ved at få lavet, var et indklipsbillede af en kaffemaskine. Vi havde lejet en kaffemaskine i dyre domme og kørte rundt med den på hver eneste location i håb om, at der ville blive tid til at skyde den. Til sidst endte vi med at have en opsamlingsdag, hvor vi lavede second unit-optagelser, og lånte en kaffemaskine af en cafe i Brøndby, som så bedre ud på film. Inden da havde vi talt om den kaffemaskine hver eneste dag, og vi havde haft møder om kaffemaskine med vores produktionsleder. Nogle gange er det de mest enkle ting det, som volder flest problemer.
