Filminstruktør fulgte Lukas Graham i syv år: "Det var som at være tilskuer til en drengedrøm"

Lokalet er fuldt af folk fra musikbranchen. Guirlander med guldbogstaver byder Lukas Graham velkommen til Los Angeles. 2015 er ved at gå på hæld, og det danske band står på kanten af et internationalt gennembrud. Chefen for Warner Bros. Records, Dan McCarrol, overrækker højtideligt Lukas en mørk kasse med noget dyr spiritus som et tillykke med hitsinglen ’7 years’, der lige er blevet udgivet på det internationale marked efter kolossal succes i Skandinavien. Morten Ristorp, pianisten i Lukas Graham, slår en tone an på flyglet, der står midt i lokalet, mens resten af bandet bryder ud i sang. ’I put my dick in your ass, girl …’, lyder omkvædet til sangen, som bandet altid synger, når der er fest. De danske drenge opfordrer skaren af forstenede amerikanske musikfolk til at synge med.

”Der var en helt vildt akavet stemning i lokalet,” mindes René Sascha Johannsen. Han er dokumentarfilmens instruktør og manden, der har fulgt Lukas Forchhammer og bandet Lukas Graham med et kamera gennem de seneste syv år. Han mener, at scenen fra Warner Bros. Records i Los Angeles er typisk for Lukas Graham. Optrinnet illustrerer bandets ukuelige insisteren på at være sig selv. Et karaktertræk, der måske er med til at forklare, at bandet er nået helt til tops:

”Warner er et pladeselskab, hvor man normalt er vant til lidt af hvert, men den sang var langt over folks grænser. I USA er der en helt anden form for censur, og man står ikke bare og synger om analsex. Det er lidt en indirekte fuckfinger til branchen, hvor drengene siger: ’Se, hvad vi kunne!’”

René Sascha Johannsen havde gennem længere tid drømt om at følge Lukas Graham med et kamera, siden han hørte om bandet første gang i 2011. Johannsen var lige flyttet til New York, da en af hans venner sendte ham bandets hjemmelavede musikvideo for sangen ’Criminal mind’ på YouTube. Bandet var på det tidspunkt ukendt for de fleste danskere, og videoen havde tæt på ingen visninger, da René Sascha Johannsen så den første gang.

”Der slog det mig: ’Hold kæft, han synger godt ham der.’ Cirka et minut inde i sangen slår Lukas en kæmpe bøvs, hvorefter de bare fortsætter, som om intet er sket. Jeg blev med det samme draget af deres laissez faire-don’t-give-a-fuck-attitude, samtidig med at man kan høre, at hele bandet virkelig ved, hvad de laver.”

Der skulle imidlertid gå to år, før René Sascha Johannsen gik i gang med dokumentarfilmen:

”Det tog lidt tid for Lukas at varme op til idéen om mig og kameraet. Filmen var jo mit projekt og ikke noget, de havde bestilt. Da jeg filmede ham i starten, var hans mentalitet, at man ikke skulle tro, at man havde regnet ham ud. Det er sket flere gange, at jeg spørger ind til en situation, hvor jeg regner med, at han siger noget, og så siger han noget i en helt anden retning.”

Lukas Forchammer er en mand, der har det bedst, når han er i kontrol over situationen. Han havde tydeligvis svært ved at ignorere kameraet i begyndelsen.

”Der var et moment i studiet, hvor Lukas havde glemt, at han havde mikrofon på og gik ud til sin manager Lasse og sagde: ’Hey. Jeg kan sgu ikke lide, at René er her lige nu.’ Jeg tænkte: ’Okay, hvad gør jeg.’ Jeg gik ud og konfronterede ham med det og sagde: ’Det er helt cool, du skal bare sige til, så finder vi en balance for, hvornår jeg skal være der.’ Det var ret pinligt, da det gik op for ham, at han havde snakket bag min ryg. Men det var helt cool. Dér tror jeg, at vi nedbrød en eller anden væg. Det gav en form for tillid, at vi bare talte rent ud af posen derfra. ”

René Sascha Johannsen fulgte bandet tæt i de følgende år, og Johannsen og hans kamera blev vidne til et stykke dansk musikhistorie, da Lukas Graham i sommeren 2015 udgav ’7 years’ i Skandinavien. Sangen skulle vise sig at give bandet det store internationale gennembrud, men hos Warner Bros.

Records havde man ikke den store tiltro til sangen. Selskabet mente ikke, at sangen havde potentiale til at komme ind på top 100-listen i USA. Warner pudsede deres bedste producere og sangskrivere på sangen, men Lukas Graham betakkede sig. Bandet havde ikke lyst til at lave ’Katy Perry’-pop, som Forchhammer kalder det. Det endte med, at bandet selv udgav singlen ’7 years’ i Skandinavien, uden om sit amerikanske pladeselskab.

”Der kan man tale om kunstnerisk integritet. Lukas (Forchhammer, red.) sagde bare: ’Fuck alt det dér, de skal ikke bestemme, hvad for noget musik jeg skal lave. Hvis ikke de vil have sangen, så tager jeg hjem,’” siger René Sascha Johannsen.

’7 years’ strøg på rekordtid til tops på hitlisterne i Skandinavien. Warner Bros. Records indså, at de havde undervurderet sangens hitpotentiale og udgav ’7 Years’ i USA. Det var i den forbindelse, selskabet fejrede bandet med en fest i Los Angeles i 2015. Sangen blev nomineret til tre Grammys og blev den første danske sang nogensinde til at runde en milliard afspilninger på streamingtjenesten Spotify og katapulterede de fire drenge ind i en malstrøm af gigantiske koncerter, en USA-tour, utallige interview i late night-shows og skrigende fans, der alle sammen ville have et stykke af Lukas Graham.

”Filmen viser virkelig, hvor vigtigt det er at stå ved det, man tror på. Ellers bliver der aldrig skabt noget nyt. Man skal huske, hvem man er og ikke lade sig forme. Især når sådan en maskine som Warner Bros. begynder at tage fat. Hvis Lukas Fochhammer ikke havde troet på ’7 years’, var det aldrig gået så godt,” siger René Sascha Johannsen.

Rockstjerne-livet begyndte hurtigt at forme sig for Lukas Graham. I 2016 alene var bandet på to USA-tours. Tre måneder på landevejen i alt. Et liv, der på mange måder lugter af en drengedrøm, men som let kan ende som det modsatte, hvis man ikke passer på sig selv.

”I starten ville de det hele. De blev fløjet på kryds og tværs af kloden samtidig med, at de var på tour i USA for at give interviews og være med i talkshows mellem koncerterne. Det var stiv pik og fuld fart på. De var helt drengerøvsglade, og der skulle bare mere benzin på bålet. Jeg var med i bussen i to uger på USA-touren. Det kørte godt i starten, men de blev stille og roligt mere og mere trætte og kørt i bund. Det kan være svært at forstå, men det er virkelig ikke for sjov det dér liv,” siger René Sascha Johannsen.

Lukas Forchammers hjerte var delt i to. Mellem drømmen om at blive en verdensstjerne og drømmen om familielivet hjemme i Danmark.

”Lukas prøvede forgæves under USA-touren at komme hjem til sin højgravide kone, fordi der var to dage, hvor der ikke var noget på programmet. Men det kunne bare ikke lade sig gøre. Der er ingen, der kan holde til at leve det liv, hvis du har hovedet to steder.”

Heller ikke selv om man er forsanger i et af danmarkshistoriens mest populære band.

”Lukas har et helt vildt drive og et enormt fokus på at blive den største. Det er jo klart, hvis man, hver gang man sætter sig et nyt mål, lykkes med det, så vil man jo bare have mere. Problemet opstår under nedturene, når han ikke når sine mål. Så knækker filmen.”

Lukas Forchhammer måtte i sommeren 2016 aflyse den planlagte Asien-tour. René Sascha Johannsen stod klar med kufferter og kameragrej på vej til lufthavnen, da opkaldet fra manageren kom. Manageren fortalte, at Lukas Forchammer var ’knækket helt sammen’:

”Manageren fortalte mig, at touren var aflyst. Jeg troede først, det var en joke. Jeg prøvede at presse hans manager til at få lov til at tage hjem til Lukas, men det kunne jeg ikke. Manden var presset helt i bund.”

Lukas Forchammer valgte at fokusere på den del af hjertet, der var hos familien og hans nyfødte datter, Viola. Bandet havde dog en udsolgt USA-tour kun få måneder efter Lukas’ sammenbrud, og noget måtte ske, hvis popstjernelivet skulle kombineres med livet som familiefar.

”Pludselig var der en ekstra tourbus med i USA. Det var en familiebus med barnepige, Lukas’ kæreste og ammepuder ud over det hele, og så var der bandbussen ved siden af med Playstation og druk. Det blev den nye virkelighed for Lukas Graham, og netop den balancekunst mellem det private og det professionelle forsøger jeg at skildre i filmen,” siger René Sascha Johannsen.

’7 years of Lukas Graham’ har premiere 5. november.

Tre andre nye film

Ingen kære mor

’Erna i krig’ er filmatiseringen af Erling Jepsens roman af samme navn og er en dramatisk fortælling om krig og kærlighed i ordets mest bogstavelige forstand. Trine Dyrholm spiller Erna, som under første verdenskrig bytter identitet med en deserteret soldat for at beskytte sin søn i krigen.

Premiere 29. oktober

Super-sort enke

Lærredet er spændt op til gear, eksplosioner og giftige kampscener, når Marvels sorte enke får sin helt egen film med ’Black widow’. Natasha Romanoff, der vanen tro spilles af Scarlett Johansson, er anti-heltinden, der slås med en mørk fortid og en fjende, der vil gøre alt for at udslette hende.

Premiere 29. oktober

Hjuldamper-drab

Hercule Poirot er tilbage i en filmatisering af Agatha Christie-romanen ’Døden på Nilen’ fra 1937. Forvent en klassisk fortælling om en mordgåde tilsat et lummert lag kærlighedsdrama, fransk accent og en hjuldamper.

Premiere 22. oktober

Se, hvad vi ellers skriver om: Film, Lukas Graham og Dokumentar