Denis Villeneuve er mere nervøs, end han nogensinde har været

Vi befinder os i en biograf lidt uden for Madrid, godt tre måneder før ’Dune: Del 2’ får premiere. Denis Villeneuve skal vise udvalgte klip fra den længe ventede film, og før jeg træder ind i salen for at finde en plads, får jeg udleveret en pose med forsegling. Jeg spørger en vagt, hvad i alverden jeg skal bruge den til.

”Til din telefon, ellers kommer du ikke ind,” svarer han kontant på gebrokkent spansk-engelsk. Intet billed- eller videomateriale må slippe ud fra pressevisningen, må jeg forstå. Min svenske kollega og jeg bliver enige om, at det måske er lidt af et sikkerhedsmæssigt overkill, men better safe than sorry, som man siger.

Efterfølgende møder jeg Denis Villeneuve i en suite på Four Seasons-hotellet i hjertet af den spanske hovedstad. Den feterede, canadiske filminstruktør rækker hånden frem, giver et fast håndtryk og holder øjenkontakten.

Jeg sætter mig i en sofa på den anden side af et lille træbord. Villeneuves udstråling er rolig, tenderende til overlegen. Men det er faktisk første gang længe, fortæller han, at han har haft ro i maven. Endelig er nummer to af ’Dune’-filmene, livsværket (hans ord), nemlig klar til at blive vist til hele verden, og han er mere nervøs, end han nogensinde har været.

Denis, hvorfor betyder de her film så meget for dig?

”Først og fremmest må du have mig undskyldt: Mit engelsk er ligesom en veteranbil om vinteren. Den skal varmes grundigt op, før den kan køre smoothly … Men at filmatisere ’Dune’ har været en drøm for mig, siden jeg begyndte at skrive manuskripter og instruere som ung.

Det er helt specielt for mig, fordi det er en fortolkning af den bog, jeg læste i mine teenageår. Den fyldte mig med både glæde og melankoli, da jeg læste den første gang, og den har fulgt mig gennem alle årene. Det er den type bog, man, efterhånden som man vokser og bliver ældre, læser og forstår på vidt forskellige og nye måder.”

Hvad var dit oprindelige indtryk, da du læste ’Dune’ første gang?

”Jeg var fuldstændig opslugt. Jeg var 13 år, og jeg kunne spejle mig selv i hovedpersonen, Paul, der kæmper for at finde sin identitet og for at blive accepteret i en ny stamme af mennesker, som opdager en ny planet. De udfordringer kunne jeg relatere til. Jeg var virkelig vild med biologi, og ’Dune’ går jo på opdagelse i en masse økosystemer, så det elskede jeg virkelig. Jeg var generelt glad for at læse, og jeg var nok lidt nørdet.”

Hvordan har du balanceret at være tro mod et værk, som du læste første gang, da du var teenager, mens du samtidig har skullet lave de bedst mulige film?

”Sagen er den, at når man fortolker en bog og formaterer den til film, så slagter du bogen bid for bid. Det er uundgåeligt, når man hakker brudstykker af bogens handling ud. Jeg har været nødt til at være indforstået med, at jeg aldrig vil være i stand til at føre hele bogens liv ud i filmene. Men jeg har forsøgt at viderebringe essensen af bogen.”

Hvad har været de største udfordringer?

”Jeg har gjort mig en masse tanker, lavet en masse research, begået en masse fejl. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange gange i processen’, jeg har smidt et manuskript ud og er startet forfra.”

Er det en lettelse, at du så nu har lavet ’Dune: Del 2’?

”Ja. Det har været en vanvittig rejse, og det er meget emotionelt for mig. ’Del 1’ og ’Del 2’ i ’Dune’-universet er det længste projekt, jeg nogensinde har lavet. Jeg har instrueret to film på seks år, som mit hold og jeg har arbejdet på nonstop. Det har været fantastisk at færdiggøre ’Del 2’, men det er også en mærkelig følelse, fordi jeg har blandede tanker om filmen.”

Hvorfor?

”Jeg synes, at jeg er lykkedes med at skabe nogle billeder, der ligner dem, jeg forestillede mig, da jeg læste ’Dune’, dengang jeg var teenager, og igen, da vi gik i gang med forberedelserne for snart en del år siden.

I mange af scenerne i filmene har vi, synes jeg, fundet nye måder at udtrykke os på, som fungerer virkelig godt. Det er jeg stolt af. Men det er også en speciel følelse, fordi det har været hele mit liv i seks år, og nu kan jeg ikke gøre mere for at gøre filmen perfekt. Men alt i alt er jeg virkelig glad for resultatet.”

Du har tidligere givet udtryk for, at det er vigtigt for dig, at denne film skal ses i biografen og ikke hjemme i sofaen. Hvorfor?

”Fordi biograflærredet er en del af filmsproget. Den måde, vi har klippet filmen på, tempoet, det visuelle design og måden, vi indrammer billederne på, er ikke den samme, som hvis vi havde lavet den til tv. Det er slet ikke den samme tankegang. Jeg siger ikke, at den ene er dårlig, og at den anden er god. Jeg siger bare, at for mig er denne film skabt til at blive set på et lærred, der er større, end dine øjne kan omfavne.

Der er i det hele taget en fordybende kvalitet ved film, der er tæt på drømmeoplevelsen, som man kun kan opleve fuldt ud i en biograf med den rigtige lyd og den rigtige størrelse lærred. Og jeg tror også på, at det er sundt for mennesker at opleve ting sammen. Det var corona-pandemien et bevis på. Biografen er et af de sidste steder, hvor man kan opleve noget storslået og have fantastiske oplevelser sammen.”

Det gør vel også noget godt for filmoplevelsen, at man ikke bliver forstyrret lige så meget, som tilfældet kan være derhjemme?

”Ja. I biografen er der en forpligtelse til at se filmen, som er vigtig. Verden ændrer sig, teknologien forandrer sig, måden at se film på ændrer sig. Men jeg tror, at biografoplevelsen er kommet for at blive, fordi vi stadig efterspørger fordybelse.”

Du har instrueret en række vidt forskellige og toneangivende film som ’Prisoners’, ’Sicario’ og ’Arrival’. Hvad vil du gerne huskes for i din karriere?

”Helt ærligt, så håber jeg, at jeg vil blive husket for at være én, der ikke fuckede det op. Det er et privilegium at lave film. Og det er et ansvar. Historien er fyldt med store filmskabere, og jeg håber bare, at jeg ikke vil blive set på som én, der formøblede det ansvar. At jeg vil blive husket for at have tilført genren noget positivt.”

’Dune: Del 2’ får dansk premiere den 28. februar.

Euroman var inviteret til Madrid af Warner Bros.