Francis Ford Coppola laver ny start og slutning til 'Godfather 3'

I forbindelse med 30 års jubilæet klipper instruktør Francis Ford Coppola en ny udgave af 'Godfather'-trilogiens sorte får sammen.

Francis Ford Coppola laver ny start og slutning til 'Godfather 3'
Offentliggjort

'Godfather 3' kunne kun skuffe, når forgængerne var nogle af filmhistoriens allerbedste film nogensinde, da efternøleren havde premiere i 1990. Filmen nåede da heller ikke I’eren og II’erens vildt høje niveau, bevares. Men den er faktisk meget bedre end sit rygte og kom også engang på vores liste over nogle af de mest undervurderede film, som fortjente et gensyn.

Nu får 'Godfather 3' endnu en chance for at overvinde de sidste kritikere. Francis Ford Coppola har klippet en ny udgave af filmen sammen, fordi 'Godfather 3' fylder 30 år her i 2020.

Det indebærer blandt andet, at der kommer en ny start og slutning, afslører instruktøren.

"Til denne version af finalen lavede jeg en ny begyndelse og slutning og omarrangerede nogle scener, skud og musikstykker," siger Coppola til AFP.