Er heist-film over- eller undervurderede?
”Jeg vil sige, at de er undervurderede.”
Fordi folk er lidt snobbede omkring dem?
”Jeg synes jo egentlig, at film om kriminelle kan fortælle os ret meget om vores samfund. Også på et socialpolitisk plan. Nogle gange får genrefilm generelt et dårligt omdømme, fordi de typisk favner ret bredt. Men faktisk kan mange af de her film tale om nogle ret brede, sociale, økonomiske problemer, som måske er svære at gribe fat om i den gængse arthouse-film. Forstår du, hvad jeg mener?”
Helt sikkert.
”Og selvfølgelig findes der også fladpandede kupfilm. Men de gode fortæller noget om menneskers liv, og hvordan de er havnet, hvor de er.”
Det er nok her, vi skal have et par eksempler.
”Yes, og jeg vil starte med at nævne en, der nok hører under det mere finkulturelle. Jeg vil sige ’Dog Day Afternoon’. En bankrøverfilm fra 1975, men som i virkeligheden handler om meget andet end bankrøveriet. Røveriet er mere en ramme om den mere politiske film. En – i anførselstegn – ’klog’, suspense-drevet, politisk motiveret kupfilm.”
Alletiders. Kan vi få én mere?
”Så vil jeg sige ’Hell or High Water’, heller ikke i din ubegavede ende. Det er altså en ret fed film. Og den var i konkurrence i Cannes, hvilket vel også tangerer finkultur.”
Kan du huske den første heist-film, du nogensinde så?
”Oh, godt spørgsmål. Det har måske været ’Reservoir Dogs’.”
Ok! Det er også et sted at starte.
”Ja, jeg var ikke særligt gammel. Under 10 år. Min kammerats far havde den amerikanske VHS, hvorpå det berømte billede med Harvey Keitel og Steve Buschemi, der sigter på hinanden, figurerer. Det, syntes vi, så virkelig fedt ud, og så satte vi den på. Vi var helt blown away af den.”
Fedt. Hvad er så din all-time yndlings?
”Ææhhhh, uj-ju-juj. Må jeg sige to? ’Heat’ er helt klart den ene, og så vil jeg sige Jean-Pierre Melvilles ’Den røde cirkel’. Den. Er. Så sej. Alain Delon i hovedrollen. Den er bare monstersej. Og meget anderledes fra andre film fra den periode.”
