Han var bange for at blive mobbet til døde, men da Artigeardit første gang rappede foran et publikum, blæste han alle bagover

Jeg fik første gang idéen om at være rapper, da jeg så MGP i 2003 med Razz og ’Kickflipper’. Jeg ved ikke præcis, hvad det var, der fangede mig. Jeg tror bare, det var, fordi jeg var lille, og han virkede sej. Men det var en drøm, jeg holdt for mig selv, for dengang var der ikke kultur for at rappe i Mørkhøj, hvor jeg kommer fra. Det var L.O.C. og Niarn-tiden med stodderrap, og det var ikke noget, hverken mine venner eller jeg blev draget af. Men jeg skrev tekster derhjemme og indspillede sange på min gamle stationære computer. Det var først, da Fenar Ahmads ’Ækte Vare’ kom ud i 2014, at det hele ændrede sig. Den film inspirerede mig helt vildt. Der begyndte jeg at snakke mere åbent omkring, at jeg skrev tekster, og at jeg gerne ville lave musik.

Da jeg var omkring 17 år, lavede Gladsaxe Kommune en klub til de udsatte unge i området, og her var der et rigtigt indspilningsstudie. En af mine venner sagde til mig, at jeg skulle prøve at tage derned og få indspillet noget. Før jeg skulle ind i boksen, var jeg ekstremt nervøs. Der var mange andre unge dernede, og i den alder er folk jo ruthless. Hvis de synes, det man laver, er dårligt, så mobber de én til døde. Men jeg syntes, at min tekst var god, og jeg prøvede at have selvtillid omkring det. Jeg gik ind i boksen, og så rappede jeg hele sangen ’Penicillin’ i ét take. Vers, omkvæd, vers, omkvæd. Mick og Adam, dem der var ansat af kommunen til at styre studiet, blev blæst helt bagover. Det er ikke noget, man normalt gør, men jeg vidste jeg ikke på det tidspunkt, at man plejer at indspille et nummer lidt ad gangen.