Hans Obeling er en af Euromans ældste abonnenter: ”Dette, synes jeg ikke, hører til i bladet”

Hans, du har holdt Euroman siden engang i 90’erne. Hvilket vil sige næsten for evigt. Tak for det.

”Jo, velbekomme.”

Hvis du lige springer ind i en helikopter og flyver hen over alle de udgaver af Euroman, der er blevet udgivet gennem alle disse år, hvilken pointe eller analyse kommer du så ned på landjorden med?

”Jamen, jeg synes, det har været spændende at læse alle jeres artikler. Dem har jeg været rigtig glad for. Men på et tidspunkt sagde jeg: ’Ah, nu tror jeg altså, jeg stopper.’ Jeg kendte ikke længere så mange af personerne. Men så sagde min søn: ’Far, det er jo på den måde, du lærer dem at kende.’ Det har han selvfølgelig ret i. Men jeg syntes, der kom lidt for meget med folk, der spiller i fjernsyn og computer.”