Her er de vildeste scener, dygtigste skuespillere, mest ikoniske replikker og bedste titelmelodier i James Bond-filmene gennem tiden

Her er de vildeste scener, dygtigste skuespillere, mest ikoniske replikker og bedste titelmelodier i James Bond-filmene gennem tiden

Bond-eksperterne Brian Iskov og Thomas Brunstrøm udvælger deres favoritter fra filmene om 007.

Offentliggjort

De mest ikoniske James Bond-skuespillere

Sean Connery

(1962-1967 og 1971)

Den skotske skuespiller har uløseligt vævet sit navn sammen med James Bond med sin præstation som 007. Connery er overjordisk cool. Ingen andre kan levere oneliners på samme tørre facon eller stige op fra et hav iført våddragt og nystrøget hvid smoking. Han er sexet, vittig, charmerende og farlig. Nobody does it better.

George Lazenby

(1969)

Det blev kun til en enkelt film for Sean Connerys afløser, men George Lazenby formåede alligevel at gøre sin sårbare og menneskelige fortolkning af Bond-karakteren så overbevisende, at rygterne om præmature stjernenykker på settet, og eftermælet som den forfejlede Bond blegner. Den australske skuespiller var fantastisk som action-helt i ’On Her Majesty's Secret Service’.

Daniel Craig

(2006-2020)

Der var skepsis blandt trofaste fans, da pilen pegede på Daniel Craig som den næste James Bond, men kritikerne fik hurtigt andet at tænke på, da Daniel Craig indtog rollen som den britiske spion og portrætterede ham med en kombination af mørk brutalitet og menneskelig sårbarhed. Det klædte Bond-rollen gevaldigt og skød for alvor franchiset ind i nye og mere moderne tider efter det dødvande, filmene var havnet i.

Pierce Brosnan

(1995-2002)

Brosnan fortjener cadeau for at være lige dele barsk og charmerende som 007, også selvom filmene i hans regeringstid som Bond ikke ligger i toppen af særligt mange lister. Pierce Brosnans Bond kunne i et og samme åndedrag nedlægge en fjende og en kvinde, men havde også en tendens til at blive en tand for charmant, og det var et tiltrængt skifte, da Daniel Craig overtog rollen. Alligevel har Brosnan fortjent vores kip med hatten.

James Bond er bl.a. blevet spillet af Sean Connery (t.v.) og George Lazenby (t.h.). Inden Lazenby blev castet som agent 007, arbejdede han som model.

De bedste titelmelodier

‘Live and Let Die’

af Paul McCartney & Wings

Saft, kraft og originalitet. Sangen er langt bedre end filmen.

’Goldfinger’

af Shirley Bassey

Prototypen på en Bond-sang. Mange har forsøgt at efterligne den, men det bliver aldrig så godt som originalen.

’James Bond Theme’

af Monty Norman, arrangeret af John Barry (til ’Dr. No’)

Det ikoniske soundtrack til mange mænds indre liv.

’Skyfall’

af Adele

Storslået, lækker og mystisk.

’No Time to Die’

af Billie Eilish

Melankolsk og kraftfuld på samme tid. Fabelagtigt lydtæppe til ’No Time to Die’.

De grummeste skurke

Auric Goldfinger

fra ’Goldfinger’ (1964)

Den flamboyante superslyngel med en usund besættelse af guld er en af de største i James Bond-universet. Hans bizarre vanvid brillerer, når han slår sine fjender ihjel ved at dække hver mikromillimeter og porre med lufttæt maling, der naturligvis er guldfarvet. Den joviale Goldfinger spilles på fremragende vis af tyske Gert Fröbe, der trods en pragtpræstation havde så manglende engelskkundskaber, at den engelske skuespiller Michael Collins måtte dubbe Fröbes tykke tyske accent.

Le Chiffre

fra ’Casino Royale’ (2006)

Mads Mikkelsen som pokerspillende skurk, der græder tårer af blod og lider af mere end en snert af storhedsvanvid, er ond med ond på, og selvom danskere elsker at hylde andre danskere, så har Mikkelsens Le Chiffre ærligt og redeligt gjort sig fortjent til hæder for sine grusomme torturmetoder, der efterlader James Bond mere sårbar, end man er vant til.

Franz Sanchez

fra ’Licence to Kill’ (1989)

Narkobaronen fra ’Licence to Kill’ er et godt eksempel på en Bond-skurk, der afspejler tidens fjendebilleder. Da Franz Sanchez blev skabt, må man formode, at der er blevet skævet til den virkelige verdens narkobaron og public enemy number one, Pablo Escobar, som var på toppen af sin regeringstid, da filmen kom ud i 1989. Helt ens er de to dog ikke, Franz Sanchez kan fx bryste sig af en kæledyrsleguan.

Jaws

fra ’The Spy Who Loved Me’ (1977) og ’Moonraker’ (1979)

Den tårnhøje skurk med ståltænder er et frygtindgydende eksempel på en Bond-bandit, men han er en af vores favoritter, fordi han på bedste vis repræsenterer de skurke, der ikke synes, at pistoler er det bedste våben – hvorfor skyde en person, når man kan bide ham i stykker i stedet for? Håndlangeren Oddjob fra ’Goldfinger’ hører i øvrigt til i samme kategori og fortjener også en smule hæder for at bruge sin hat med metalskygge som en dødelig frisbee.

De mest legendariske replikker

”I am now aiming precisely at your groin. So, speak now or forever hold your piece”

(’The Man with the Golden Gun’ 1974)

Roger Moore leverer et ordspil, der med garanti ville gå tabt i den danske oversættelse. Forfatteren til replikken, Tom Mankiewicz, har været leverandør til adskillige mindeværdige oneliners til den britiske agent, og denne er ingen undtagelse.

”That’s quite a nice little nothing you’re almost wearing”

(’Diamonds Are Forever’, 1971)

En flabet kompliment fra James Bond med en overlevering fra Sean Connery, som kun han kan. Det er oldschool Bond hele vejen igennem, og det er fantastisk.

”Bond, James Bond”

(’Dr. No’, 1962)

Den ikoniske introduktion er af indlysende årsager en af vores favoritter. Sean Connery sagde det for første gang i ’Dr. No’, hvis danske titel var ’Agent 007 Mission: Drab’, og siden da har replikken været en fast del af Bonds repertoire.

Bond: ”Do you expect me to talk?” Goldfinger: “No Mr. Bond, I expect you to die”

(’Goldfinger’, 1964)

En af de mest legendariske replikker i Bond-historien, der som prikken over det famøse i blev sagt i en af de absolut bedste 007-film nogensinde.

De vildeste actionscener

Skihoppet i ’The Spy Who Loved Me’

(1977)

Publikum sidder tilbage med tilbageholdt åndedræt, når Roger Moore som James Bond kaster sig ud over en klippeside som kulminationen på en skijagt i et overlegent vovestykke, der på fornemmeste vis indkapsler Bond-stunts, når de er bedst. Union Jack-faldskærmen fuldender scenen (og redder Bond fra at styrte i døden).

Parkour på byggeplads i ’Casino Royale’

(2006)

Selvom hypen omkring den urbane fritidsbeskæftigelse kan siges at have toppet, var parkour-scenen i ’Casino Royale’ fantastisk. Da filmen blev optaget i 2006, var parkour stadig et relativt nyt fænomen, og den hektiske jagt på en byggeplads efterlod en følelse af modernitet, der i den grad var tiltrængt i det efterhånden lidt støvede Bond-univers.

Skijagten i ’On Her Majesty’s Secret Service’

(1969)

Den dårlige baggrundsprojektion bliver så rigeligt opvejet af forrygende baggrundsmusik og flotte stunts under jagten i Alperne. En del af scenen er desuden optaget af en kameramand, der står baglæns på ski, og det gør kun scenen bedre. Imponerede og hæsblæsende action.

Tankjagten i ’GoldenEye’

(1995)

Den klassiske biljagt bliver eleveret til et indtil da ukendt niveau, da James Bond eftersætter en skurk i Moskvas gader i intet mindre end en tank, hvor han smadrer alt på sin vej. Det er efterhånden mange år siden, ’GoldenEye’ havde premiere, men det taler kun til scenens fordel, der med sit analoge udtryk tilføjer en vis charme til den hasarderede jagt i den russiske hovedstad.