ET GAMMELT ORDSPROG lyder (næsten), at bag enhver succesfuld dansk rapper står en stærk fransk rapper. Selvom det måske er lettere forsimplet, er der noget om snakken, og det bør give dig anledning til at tænke over, om du i virkeligheden koncentrerer dine musikvaner om de forkerte artister.
Jeg har taget tilløb til denne opfordringsklumme længe, for som en nem familieopskrift på en god bistroret har fransk hiphop i mange år været noget, jeg hev frem fra gemmerne i mit musikbibliotek med jævne mellemrum og med lige stor glæde hver gang. Hvis noget kendetegner fransk rap, er det kompromisløs kvalitet.
Det er selvfølgelig værd at diskutere, om man kan nyde musik på et sprog, man ikke forstår et ord af. Indrømmet, indtrykket kan blive en smule mere todimensionelt, når teksterne bliver så abstrakt en størrelse. Til gengæld er fransk rap det mest atmosfæriske og velproducerede, den store verden har at byde på. En vibe, som de yngre ville kalde det.
SLÆGTSFÆLLESKABET MELLEM dansk og fransk hiphop kan tegnes op på flere leder og kanter. Dels er den musikalske inspiration tydelig, og moderne ledestjerner som Gilli og Branco har ved flere lejligheder udtrykt, at de primært skeler til den franske scene for inspiration. Så meget desto mindre overraskende, at den house-inspirerede festrap, der begyndte at præge dansk hiphop i 2020 og kun vil blive mere fremtrædende i år, har været populær længe i Frankrig. Hvis spørgsmålet er, hvordan man kan hive og trække i hiphop-genren i fremtiden, siger al historik med andre ord, at man bør kigge mod republikken.
Og så er fransk rap om muligt mere dominerende på de hjemlige hitlister, end det er tilfældet i Danmark. Eller det er i hvert fald det, hitlisterne selv siger (i skrivende stund er 15 af de 20 mest streamede sange i Frankrig fransksproget hiphop). For blandt de etablerede musikinstitutioner udsættes fransk hiphop for en underprioritering, der selv i en dansk kontekst synes komplet absurd.
Til sidste års Victoires de la Musique, der nok bedst kan sidestilles med den danske DMA, var ikke én eneste ikke-hvid rapper nomineret i nogen musikkategori til trods for en altdominerende tilstedeværelse på hitlisterne for artister som PNL, Niska og Gradur.
I 2018 ændrede hitlisteinstitutionen SNEP ellers sine kriterier, så kun streams fra betalende abonnenter blev registreret på hitlisterne. Pladebranchen så dette som et modangreb mod fransk raps succes blandt særligt unge gratister. I 2019 stemplede SNEP ifølge The Guardian således også fransk rap som et ”overeksponeret fænomen” i deres årsrapport. Samtidig har den franske gaderap, som det er tilfældet i Skandinavien, været i gentagne slåskampe med lovens lange arm. Mest prominent i nyere tid er nok afrotrappens posterboy, 26-årige MHD, der for tiden afventer rettergang for et påstået mord.
Til trods for gentagne strukturelle forsøg på at inddæmme genren kan Frankrig stadig betragtes som det bedste bud på et europæisk hiphophovedkvarter. Her er seks aktuelle artister, du bør give en chance:
PNL
Det er oplagt at starte ved det algeriske brødrepar Ademos og N.O.S, der til sammen udgør det mest internationalt anerkendte franske hiphopnavn PNL (som, ja, står for ”Peace And Love”, men lad os prøve at se igennem fingre med det). De står på skuldrene af et særdeles vellykket forsøg på at skabe et kultagtigt brand, hvor de stort set aldrig giver interviews og sågar har afvist at samarbejde med Drake på et remix af ’A l’Ammoniaque’. Til gengæld har deres melodiske dealerbetragtninger har gjort dem til et navn, der bare sådan lige lukker Eiffeltårnet til en videoskydning og laver højt anlagte kommercielle samarbejder med Uber. Lyden og det visuelle udtryk er så maksimalistisk, at jeg selv hælder til at stå af, men PNL er pensum i historien om moderne fransk hiphop.
Lyt til: ’Naha’, ’Au DD’, ’Deux Frères’.
Niska
Det starter altid med en dans. Selv i en tid, hvor TikTok endnu ikke dikterede de globale musikdynamikker, var det ’The Charo Dance’, en hyldest til den daværende PSG-spiller Blaise Matuidi, der selv tog dansen til sig ved hver scoring, der for alvor satte skub under Niskas karriere. Men tag ikke fejl: Niska er blandt de absolut største franske rapnavne i dag, fordi han har forfinet sit musikalske udtryk til et punkt, hvor jeg har svært ved at nævne en mere vellydende artist på verdensplan. Det er jeg ikke den eneste, der synes. Få artister i verden kan prale af at have 318 millioner visninger på en musikvideo, som Niska har på det festlige hovedværk ’Réseaux’.
Lyt til: ’Chargé’, ’Siliconé’, ’Commando’.
Jul
Det er her, jeg skal slå knuder på mine fingre for ikke at skrive, at Jul er den franske Gilli. Sandheden er selvfølgelig mere kompleks, men der er uvægerligt visse lighedspunkter. Gilli har selv beskrevet Jul som et musikalsk forbillede, og som det er tilfældet for Gilli herhjemme, er der få franske artister, der som Jul udfordrer grænserne for, hvad man kan kalde hiphop. Jul mestrer et yderst særpræget musikalsk udtryk, hvor tempoet er skruet modigt højt op, mens dybe 808-trommer på alle fire slag gør Jul til en darling på de franske natklubber. Og ja, så ligger Jul selvfølgelig øverst på streaminglisten lige nu med nummeret ’Motherfuck’.
Lyt til: ’Beuh Magique’, ’Bande organisée’, ’Tchikita’.
Landy
Hvor PNL, Niska og Jul efterhånden er veteraner i den moderne franske rap, ligner Landy genrens nye store stjerne. Man kan med rette skyde ham i Fendi-skoene, at han ikke bidrager med den helt store innovation, men Landys poppede univers er ekstremt effektivt og tilgængeligt. ’Filon’ er et nummer, alle amerikanske poprap-artister burde charmere sig til at få lov at remixe.
Lyt til: ’Aucune limite’, ’Muerte’, ’Medusa’.
Kalash Criminel
Er man til Landys inkluderende poprap, anerkender jeg gerne, at man finder en del modstykker rundt omkring i Europa og i USA. Foretrækker man derimod granithård gangsterrap, vil jeg insistere på, at ingen er længere fremme end franskmændene. Min personlige favorit, og formentlig den franske artist, jeg har dyrket allermest, er Kalash Criminel - en balaclava-klædt albino fra Saint-Denis med rødder i DR Congo. Hans ad-libs alene kan mærkes i mellemgulvet, som han håndfast byder selv de mest hårdtslående produktioner op til dans. Denne musikalske kompromisløshed er svær at opdrive andre steder.
Lyt til: ’Euphorie’, ’Arrêt du cæur’, ’Shooter’.
Booba
Da jeg interviewede Branco forrige år, fløj svaret ud af munden på ham, da jeg spurgte, hvilke artister, han dyrkede som ung: ”Booba, legenden!”. Og selvom Boobas musikalske velmagtsdage ikke længere ligger foran ham, er han unægtelig en legendarisk skikkelse i frank hiphop. Fra hans lovligt amerikaniserede udgivelser i 00’erne (der til tider gav mindelser om en G-Unit-parodi), udviklede han sig til pioner med en blændende diskografi, der i mine ører toppede i midt-10’erne med melodiske magnum opusser som ’DKR’ og ’Validée’.
Lyt til: ’DKR’, ’Validée’, ’92i Veyron’.
Sulten efter mere? Lyt også til Gradur, Gambi, Naps, MHD, Kalash, SCH, Ninho og Kaaris.
