Hører du ikke fransk rap?
Danskerne smasker sig igennem en overdådig buffet af dansk, amerikansk og britisk hiphop. I virkeligheden burde du konvertere til den kreative storebror, fransk rap, skriver Magnus Kraft og guider dig til seks franske rappere, du skal kende.
ET GAMMELT ORDSPROG lyder (næsten), at bag enhver succesfuld dansk rapper står en stærk fransk rapper. Selvom det måske er lettere forsimplet, er der noget om snakken, og det bør give dig anledning til at tænke over, om du i virkeligheden koncentrerer dine musikvaner om de forkerte artister.
Jeg har taget tilløb til denne opfordringsklumme længe, for som en nem familieopskrift på en god bistroret har fransk hiphop i mange år været noget, jeg hev frem fra gemmerne i mit musikbibliotek med jævne mellemrum og med lige stor glæde hver gang. Hvis noget kendetegner fransk rap, er det kompromisløs kvalitet.
Det er selvfølgelig værd at diskutere, om man kan nyde musik på et sprog, man ikke forstår et ord af. Indrømmet, indtrykket kan blive en smule mere todimensionelt, når teksterne bliver så abstrakt en størrelse. Til gengæld er fransk rap det mest atmosfæriske og velproducerede, den store verden har at byde på. En vibe, som de yngre ville kalde det.
SLÆGTSFÆLLESKABET MELLEM dansk og fransk hiphop kan tegnes op på flere leder og kanter. Dels er den musikalske inspiration tydelig, og moderne ledestjerner som Gilli og Branco har ved flere lejligheder udtrykt, at de primært skeler til den franske scene for inspiration. Så meget desto mindre overraskende, at den house-inspirerede festrap, der begyndte at præge dansk hiphop i 2020 og kun vil blive mere fremtrædende i år, har været populær længe i Frankrig. Hvis spørgsmålet er, hvordan man kan hive og trække i hiphop-genren i fremtiden, siger al historik med andre ord, at man bør kigge mod republikken.
