Hiphop-klumme: Freshman-listen 2020 er aflyst

Jeg har hørt så meget dårlig musik. Jeg har ædt mig igennem alenlange, generiske trapalbum, fået viftet pistoler i mit hoved på samtlige WorldStarHipHop-videoer og desperat forsøgt at overtale mig selv om, at her var det næste store navn i amerikansk hiphop. Men årets Freshman-liste må desværre aflyses, eller i hvert fald leveres med store forbehold. Jeg kan ikke bilde mig selv eller nogen andre ind, at jeg kan opstøve ti amerikanske hiphoptalenter, der har niveauet eller potentialet til at tegne genren langt ud i fremtiden. Langt over 100 artister har været inde i billedet, men jeg kan kun fremhæve tre artister, som jeg for alvor selv tror på.

Jeg lavede samme øvelse i 2018 og 2019. I 2018 var det nemt. Eller rettere: Det var svært at begrænse sig til 10 nye, interessante navne, der stod på spring til at blive allemandseje i amerikansk hiphop. I al beskedenhed ramte jeg den også lige i røven.

I 2019 var øvelsen noget sværere. Navne som DaBaby, Megan Thee Stallion og Roddy Ricch var så relativt nye og talentfulde, at de gav sig selv, men omkring plads nummer syv begyndte jeg at gøre mig skyldig i at fremhæve artister mere af nød end af lyst. Rappere som Lil Reek, Memo 600 og CeeKay var veritable langskud som – indrømmet – også ramte en del forbi skiven.

I år smider jeg håndklædet i ringen. Jeg har slidt og slæbt for at finde de uslebne diamanter, men min oprigtige holdning er, at ny, amerikansk hiphop befinder sig i et dødvande, der ikke er set lignende så længe, jeg kan huske. Det er ganske småt med nye, interessante tendenser. Den humoristiske hiphop fik et comeback sidste år, men er en sjældenhed blandt nyere artister. Trap-artisterne skeler i hidtil uset grad til genrens sværvægtere, og den lyriske hiphop er så domineret af især Griselda-klanen og Roc Marciano, at de nye skud på stammen blegner kraftigt i sammenligning.