Forestil dig en ung fyr ved navn Mike. Selvom det er tirsdag, er Mike sent oppe. Han skal ellers på arbejde i morgen. Som nyuddannet bachelor i bysociologi er han umådelig glad for sin stilling i Green Living Science - en lille organisation, der arbejder for at få mere bæredygtigt byggeri i det tidligere så industritunge amerikanske Midtvesten. Det er de færreste, der, som Mike, har været lige så heldige på jobmarkedet, efter præsident Bush smadrede økonomien og kun holdt hånden under bankerne.
Denne tirsdag aften den 4. november 2008 er bare noget helt særligt for Mike. Sammen med 240.000 andre begejstrede demokrater står han i Chicagos Grant Park. Det er bidende koldt, men blodet suser i årerne, for en betagende ung politiker med en sort far og en hvid mor er netop blevet valgt til USAs 44. præsident. Han hedder Barack Hussein Obama.
Obama er tilbage i den by, hvor han trådte sine politiske barnesko. Han er her for at takke støtterne, der har hjulpet ham til sejr. Det gælder også Mike, der har ringet til potentielle vælgere, stemt dørklokker, doneret penge, hængt skilte op. Otte års konservativt mareridt er endt i det ultimative hævntogt: En venstreorienteret, ung, sort mand skal være USA’s næste præsident.
Mike ser Obama træde ud på den store scene i parken. En vild jubel bryder ud - mange græder af glæde. Obama taler om "hope and change", og han taler med store følelser om sin mormor, der sov ind to dage før valget. Obama henviser til Martin Luther King og betoner, hvordan han ikke kunne have klaret det uden Mike og alle de andres hjælp:
"Men i aften, i kraft af hvad vi gjorde denne dag, ved dette valg, på dette vigtige tidspunkt, er forandringen nået til Amerika."
Mike har sjældent haft det så godt, som da han forlader parken. Han bevæger sig mod LaSalle-stationen og tager den blå metrolinie hjem til sin étværelseslejlighed i Wicker Park.
Selvom det er sent, da han træder ind i lejligheden, kan han slet ikke sove. Han sætter sig på sengen, mens tankerne flyder, og blodet suser. Den røde og blå plakat med den nyvalgte præsident Obama og ordet "CHANGE" hænger på væggen. Der er noget magisk ved denne aften, noget, der ikke er der i morgen, noget svimlende ved tanken om, at hele verdens øjne lige nu hviler på Chicago, og Mike er midt i det hele.
Han åbner sin laptop og går ind på Huffington Post. Her er det første, der møder ham, ordene "YES, WE CAN", der fylder hele trettentommersskærmen. Blodet pumper lidt hurtigere i årerne bare ved synet. Han bladrer igennem Huffington Post’s billeder fra valgnatten. Han mærker den triumf, Obamas valgkamp har været, fylde kroppen, som om det hele var sket på ét øjeblik. Mike er så tæt på det hele, så meget med i noget så stort og vigtigt, at det føles som om, han har vundet præsidentvalget.
Hvis han kan være med til noget så historisk, hvad kan han så ikke ellers gøre? Måske han kan rejse til Sydamerika og arbejde for Verdensnaturfonden, ligesom han altid har tænkt, men bare aldrig rigtig turdet? Eller måske spørge hende den søde pige nede fra kaffebaren, hende med det forlegne smil og de kastanjebrune krøller og de bløde, runde bryster, om hun måske vil med ud og... pludselig tænker Mike ikke rigtig på Obama mere. I stedet åbner han et nyt faneblad i browseren og går ind på Google og taster, uden helt at tænke over det: porn brunette boobs.
Mike åbner det tredje link fra søgeresultatet i en ny fane. Han må lukke et dusin pop-up vinduer. Endelig åbenbarer indholdet af linket sig. Det er en tyve minutter lang video af dårlig kvalitet, men det er lige meget. En pige, der ligner hende fra kaffebaren en lille smule, er hoppet i en swimmingpool - kun iført høje hæle. Mike lyner bukserne ned. Efter fire stakåndede minutter foran skærmen sætter han sig søvnigt tilbage i stolen. Det sitrer stadig i kroppen: YES! WE! CAN!
Mike er en fiktiv figur. Men han har rod i virkeligheden. Der findes faktisk forskningsmæssigt belæg for, at der er rigtig mange ligesom ham. Også den tirsdag i november 2008.
For at forstå historien om Mike skal vi have fat i forsker- og ægteparret Patrick og Charlotte Markey. Sammen forsker de i grænselandet mellem evolutionspsykologi, parforhold og seksualitet. I efteråret 2009 fik den interesse ægteparret Markey til at åbne Google og indtaste ét af internettets allermest efterspurgte ord i søgefeltet: porno. Det var ægteparret Markey ikke ene om. De bedste skøn, vi kender, peger på, at cirka 13 procent af alle internetsøgninger drejer sig om porno. Den samlede søgeaktivitet på Google er omkring 100 milliarder søgninger per måned. Det svarer til, at en person et sted i verden søger efter porno cirka 5.200 gange i sekundet.
Og Patrick og Charlotte Markey lod det ikke blive ved det. De tastede internettets 10 mest populære pornografiske søgeord ind i Googles søgefelt: porn, "free pron", pussy, boobs, xvideos, xxx, tits, hentai, big tits, "girls showering".
Så vidt trækker det tilsyneladende op til en interessant aften hjemme hos hr. og fru Markey. Men søgningerne var til forskningsbrug. De brugte Googles søgestatistik til at slå op, hvor hyppigt beboerne i hver af USA’s 50 stater havde søgt efter porno i kølvandet på præsidentvalgene i 2004 og 2008. Og mønstret var ikke til at tage fejl af. Da Republikanernes George W. Bush vandt præsidentvalget i 2004, kunne man i de stater, som Bush vandt - steder som Utah, Idaho og Nebraska - aflæse et boom i internetsøgninger efter porno.
Fire år senere, i 2008, så det amerikanske politiske landskab som bekendt meget anderledes ud. Denne gang vandt Barack Obama præsidentvalget. Men mønstret fra fire år tidligere gentog sig. I de amerikanske stater, hvor Obama vandt - steder som Vermont, New York og Californien - boomede internetsøgninger efter porno.
Det gælder også staten Illinois, hjemsted for Chicago, hvor folk som Mike fejrede bysbarnet Obamas valgsejr. Statistikken viser, at søgninger efter porno steg med omkring 0,8 procent i Obama-stater i ugen efter den magiske aften i november 2008. Det lyder måske ikke af meget. Men bare i de 22 stater, Obama vandt, alene i den første uge efter præsidentvalget, svarer det faktisk til 13 millioner ekstra søgninger efter porno.
Hvad foregår der? Hvorfor hungrer indbyggerne i amerikanske delstater efter internetporno, når deres foretrukne præsidentkandidat vinder? Hr. og fru Markeys teori er, at søgningerne er en manifestation af det, evolutionspsykologer kender som udfordringshypotesen ("the challenge hypothesis").
Udfordringshypotesen blev først formuleret af den amerikanske biolog John Wingfield, der konstaterede, at sangspurvehanner har mere testosteron i blodet, når de lige har tilkæmpet sig et stykke territorium fra en anden han.
Wingfield demonstrerede udfordringshypotesen i et studie fra 1985 ved at placere en sangspurv i et bur og spille spurvefløjt fra en båndoptager. Spurven, som troede, der var en konkurrent på vej, producerede mere testosteron. I en opfølgende artikel fra 1990 konstaterer han i forbifarten, at det måske kunne gælde for andre end fugle:
"Vi har begrænset denne diskussion og analyse til klassen Aves, fordi der er et stort datamateriale fra en bred vifte af magesystemer og parringsstrategier. Men det skal bemærkes, at konklusionerne også meget vel kan gælde for alle typer hvirveldyr."
Wingfield havde ret. Udfordringshypotesen gælder ikke kun for fugle. Tendensen til, at hanner udvikler mere testosteron, når de konkurrerer med andre hanner, findes også hos en type hvirveldyr, vi kender overordentlig godt: mennesket. En lang række forsøg i løbet af 1990’erne viste, at mænd udvikler mere testosteron, når de konkurrerer. Effekten er særlig stor, når de vinder.
Og til omtrent ingens overraskelse hænger testosteronniveauet også tæt sammen med seksualdriften. Det boost af testosteron, der følger i kølvandet på en triumf, gør os også en lille smule seksuelt opstemte.
Som Patrick og Charlotte Markey kunne dokumentere, fungerer udfordringshypotesen også for politiske sejre. Da amerikanske Obama-tilhængere ligesom Mike kunne se, at de befandt sig på det vindende hold, steg testosteronniveauet, og kønsdriften fulgte med.
Stigningen i porno-søgninger i Obama-venlige stater afspejlede med andre ord sejrsglæde omsat til elementær liderlighed. Den samme elementære biologiske mekanisme, som blev observeret i laboratoriestudier af sangspurve, kunne spores hos millioner af amerikanske vælgere en novemberaften i 2008. De ekstra 13 millioner lurvede Google-søgninger er endnu et vidnesbyrd om en minderig aften.
___________
![]()
Artiklen ovenfor er et uddrag fra kapitel 6: "Ind med modermælken" fra bogen Poligak: Hvordan politikerne prøver at snøre dig - og hvorfor du næsten altid snyder dig selv. Se: poligak.dk, facebook.com/poligak, eller twitter @poligak
Fakta om Poligak:
Poligak er udkommer 21. oktober 2013. Bogen er skrevet af:
ASMUS LETH OLSEN (f. 1984), cand.scient.pol., ph.d., adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Har bl.a. publiceret i tidsskrifterne Public Choice og Judgment and Decision Making.
FREDERIK HJORTH (f. 1985), cand.scient.pol., ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Har tidligere arbejdet som fuldmægtig i Finansministeriet.
Artiklen ovenfor er et uddrag fra kapitel 6: "Ind med modermælken" fra bogen Poligak: Hvordan politikerne prøver at snøre dig - og hvorfor du næsten altid snyder dig selv. Se: 
