Hvorfor er ondskabsfulde anmeldelser altid de sjoveste?

Hvornår på dagen er du ondest?

”Enten alt for tidligt om morgenen eller alt for sent om natten, og jo tættere, de to klokkeslæt ligger på hinanden, dvs. klokken tre om natten og klokken fire om morgenen, jo ondere, og oftest nu om dage takket være lang, lang dag med institutionaliseret syge småbørn.”

Hvad er sværest at skrive: en dårlig roman eller en god anmeldelse?

”Alle kan skrive en dårlig roman, og nogle gange virker det, som om alle skal skrive en dårlig roman, også de gode forfattere. Det sværeste er at skrive en god positiv anmeldelse, så let flæsker og flosker begejstring til.”

Hvad er det ondeste, du har fået redigeret ud af en anmeldelse?

”Det har jeg lykkeligt glemt – altså at det blev redigeret ud! Den anden dag røg jeg i en kommentar helt ud af en Pia Tafdrup-hadsk tangent: ’Jeg tror på, at (irriterende) mange er genuint glade for Søren Ulrik Thomsen, men jeg tror ikke på, at nogen, heller ikke Thomsen, for alvor synes, Tafdrup er for fed’ – og blev rimeligt nok rettet ind.”

Hvorfor er det så meget sjovere at læse noget ondt end noget rosende, tror du?

”Fordi skadefryd ikke er nogen lille fryd, og fordi stilen blomstrer sort under indflydelsen af ondskab. I omdrejninger er billedsprog som Iggy Pop i ’Daddy’s Dance Hall’.”

Hvem er den bedste onde anmelder i dine øjne?

”Det er klart Informations Erik Skyum-Nielsen (selvom unge Bodil Skovgaard Nielsen samme sted er ved at komme deropad), og ondest er hans anmeldelse i sin tid af Stig Dalagers Aarhus-elegi, som dødeligt og udødeligt begynder sådan her: ’Hvad skal man stille op, spurgte jeg engang en erfaren anmelderkollega, hvis en bog er så jamrende elendig, at man allerhelst vil forbigå den i tavshed?’”