Hvorfor er dansk gaderap for tredje år i træk fraværende på Roskilde-plakaten?
”Jeg skelner ikke helt på samme måde mellem det, der foregår på vores Rising- og Countdown-scener, og det, der foregår i de sidste fire musikdage. Jeg synes, at en væsentlig del af vores program, og der, hvor vi løfter en stor del af vores ansvar, er, når vi præsenterer det helt nye, unge, sprøde musik. Der synes jeg, vi gør et godt stykke arbejde i år med Shambs, Farli’, B Wood$, Bracy Doll, Natkat, Ravi Kuma og Flexlikekev. Vi kigger på, hvor vi kan gøre en forskel ved at præsentere musik, folk måske ikke har fået øjne og ører op for endnu. Til gengæld er vi lidt mindre fokuserede på dem, der allerede har etableret sig og kan begå sig på en masse andre scener end lige præcis vores.”
Så den danske gaderap har vokset sig for stor?
”Ikke nødvendigvis, for vi har jo præsenteret danske hiphop-navne på Orange Scene og Arena de seneste år, så der er plads til det. Men når navnene vokser op i den liga, så er de også i konkurrence med Mø, Hugo Helmig og andre store og populære navne. Derfor er de i fare for ikke at blive booket det ene år, men måske blive booket et andet år.”
Men nu er den danske gaderap efter mine begreber blevet forbigået for tredje år i træk, så det virker systematisk. Synes du, at genren er gået i stå siden 2016?
”Nej, det synes jeg ikke. Men der sker nogle gange det, at navne kan eksplodere så hurtigt, at skridtet fra en Coutdown-scene til Arena kan blive meget stort. Vi kan være i tvivl, om det er rigtigt at annoncere de navne, der eksploderer meget hurtigt, eller om vi skal give dem lidt mere tid og live-erfaring. For der er en kæmpe forskel på at spille stort set alle andre steder i vores lille land, og så træde op på Arena eller Orange Scene, hvor der pludselig er meget langt ned til de forreste rækker. Nogle gange står efterspørgslen ikke helt mål med den live-erfaring, der også skal til. Vi er bange for, at det ville være at gøre de her artister en bjørnetjeneste.”
Er det også et spørgsmål om live-performance, når I til Orange-åbningen hylder svensk rap med Silvana Imam i spidsen, og ikke den danske rap, der er i jeres egen baghave?
”Når vi booker Silvana Imam til den plads, er det fordi, hun er på et enormt højt kunstnerisk niveau lige nu, og vi ved, at hendes live-optrædener er derefter. Derudover har hun også en stærk politisk stemme, og er et stort forbillede for mange unge mennesker, kvinder, ligestillingsforkæmpere og indvandrere. Jeg ved ikke, om vi kunne have fundet en eksponent, der kunne de samme ting fra den danske scene, som det er lige nu. Men det kan være, vi finder tilbage til det. Vi vil gerne bruge åbningsplatformen til nogle lidt anderledes stemmer.”
Spiller dårlige erfaringer med gaderapperne fra tidligere år en rolle?
”Nej. Der er ingen rappere, vi har så dårlige erfaringer med, at vi ikke kunne finde på at booke dem igen. Vi forholder os primært til, hvad der sker på scenen, og hvis vi synes, de kan levere en god koncert og tage godt hånd om vores gæster, så kan vi godt leve med, at nogen af dem har en fortid. Det skal ikke ligge nogen til last.”
Dansk gade-rap kan være et symbol på den mangfoldighed, Roskilde Festival om nogen gerne vil repræsentere. Er det ikke ærgerligt, at I ikke kan finde plads til de rap-artister, hvis popularitet rækker ud over hvide efterskoleelever?
”Jo, men der synes jeg, det er vigtigt, at vi gør plads til dem på vores upcoming-scener. Jeg kan godt se, at der kan være en pointe i, at vi også skulle have plads til dem på de andre scener. Det er vigtigt, at vi er mangfoldige og er repræsenteret på tværs af køn, genre, etnicitet og så videre, men jeg synes ikke, vi systematisk forbigår dem.”
Er I bekymrede for det klientel, gaderappen typisk tiltrækker?
”Nej, vi har masser blandt vores gæster, der hører den slags musik. Det kan man forvisse sig om ved at gå en tur ude i lejrene. Så det er vi på ingen måder bange for. De er der i forvejen sammen med alle mulige andre typer mennesker. Jeg har ingen grund til at tro, at vi ikke kan rumme det klientel.”
Spiller lønnen en rolle?
”Nej. Det er klart, at hvis man vokser sig til en størrelse, hvor man er meget efterspurgt, så spiller honoraret også med. Men det er ikke noget, der skræmmer os væk i dette tilfælde.”
Så hvad skal der til, før den danske gaderap kommer tilbage i det fine selskab på Roskilde Festival?
”Jeg tror, at hvis der går et par år mere, og de her fantastiske artister får lidt mere live-erfaring, så er det måske tid til at give dem en plads på vores store scener. Der vil også være dem, der kommer i slipstrømmen og skal spille på de mellemstore scener. Og så skal vi også kigge på, hvad vi kan gøre anderledes i vores formater for at få plads til de artister, der måske ikke har materiale til et fuldt solo-show. Det gør vi i år med en trap-fest med Shambs, Farli’, B Wood$ og Bracy Doll, og det er også noget, vi har gjort tidligere. Bolden er ikke entydigt på nogens banehalvdel. Det er noget, vi skal spille sammen med artisterne om, og så skal vi nok få nogle flere gaderappere at se på vores scener fremover”.
