Joaquin Phoenix skal spille Napoleon Bonaparte i ny film af Ridley Scott

Det bliver hans første store rolle siden ’Joker’.

Joaquin Phoenix skal spille Napoleon Bonaparte i ny film af Ridley Scott
Offentliggjort

Joaquin Phoenix skal portrættere den franske militærleder og kejser Napoleon Bonaparte i Ridley Scotts kommende film, ’Kitbag’.

Det betyder en genforening mellem Joaquin Phoenix og Ridley Scott, der senest arbejdede sammen på filmklassikeren ’Gladiator’. Her havde Joaquin Phoenix stor succes med at spille en kejser med storhedsvanvid, og den nye rolle som Napoleon synes derfor oplagt til den karismatiske skuespiller.

Filmen vil forsøge at give et blik i oprindelsen til den berømte historiske skikkelse, og hvordan han hensynsløst skabte sin vej til at blive kejser.

Det er den amerikanske manuskriptforfatter David Scarpa, der står bag manuskriptet. Han førte også pennen til Scotts film ’All the money in the world’ fra 2017 med blandt andre Mark Wahlberg og Christopher Plummer, og er dermed et velkendt ansigt for den hæderkronede instruktør.