Hvordan opstod The Blaze?
Jonathan: ”For seks år siden gik jeg på filmskole i Bruxelles, og her fik vi stillet en opgave, der gik ud på, at vi skulle lave en musikvideo. Jeg vidste, at Guillaume var god til at skabe lydbilleder, fordi han på det tidspunkt havde gang i flere forskellige elektroniske musikprojekter. Derfor var han den første, jeg ringede til for at spørge om hjælp.
I fællesskab fandt vi ud af, at når vi skabte videoer og musik sammen, skete der noget specielt. Vi besluttede os derfor for at udgive musik sammen, og kort tid efter udkom vores første officielle sang med titlen ’Virile’. Responsen på nummeret var over al forventning. Året efter udgav vi vores EP ’Territory’, og det gjorde, at vi relativ kort tid efter både vandt priser og fik mulighed for at spille koncerter på fx Coachella.”
I skal spille på en del festivaler hen over sommeren. Hvad er jeres bedste festivalminde?
Jonathan: ”I 2018 spillede vi på Primavera Sound-festivalen i Barcelona, og for os begge står den koncert som noget helt særligt. Når vi normalvis spiller koncerter, kan jeg godt blive stresset, fordi det på ingen måde er en normalitet, at så mange mennesker betragter dig. Koncerten på Primavera Sound-festivalen var unik, fordi vi slap alle tøjler og udelukkende fokuserede på vores egen musik og publikum.”
Guillaume: ”Og så håber vi på, at Roskilde bliver det samme i aften.”
The Blaze
Består af fætrene Jonathan og Guillaume Alric. Har hittet med numre som ’Virile’ og ’Territory’. I 2017 kaldte den oscarvindende instruktør Barry Jenkins deres musikvideo til sangen ’Territory’ for det bedste stykke kunst, han havde set selvsamme år.
I har tidligere modtaget stor anerkendelse for de musikvideoer, I laver. Hvorfor er det vigtigt for jer at bruge tid på?
Jonathan: ”Det korte svar er, at vi ikke kan lade være med at lave musikvideoer. Når jeg sidder og lytter til musik, får jeg automatisk en masse billeder i hovedet. Det kan både være følelser, hændelser eller andet, som jeg sætter i bås med det, som den givne sang taler ind i.
Vores musikvideoer forsøger grundlæggende at visualisere stemningen, og de følelser du måske får, når du lytter til vores sange. I musik ligger der åbenlyst enormt mange følelser, og det samme gør der i billeder, og kombinerer man de to ting, bliver oplevelsen af vores kunst forhåbentligt endnu stærkere for dem, som tilvælger den.”
Hvem er I inspireret af inden for filmverden?
Jonathan: ”Da jeg var 12 år gammel, så jeg filmen ’Amores Perros’, som er den Oscarvindende instruktør Alejandro G. Inarritus’ debutfilm. For første gang så jeg en film, som ramte mig dybt, og alt fra det håndholdte kamera, som filmen hovedsageligt bliver filmet med, til den veltænkte og anderledes struktur blæste mig omkuld.
Vi er dog også inspireret af rigtig mange andre, og for blot at nævne nogle få er der fx instruktør Romain Garvas, der bl.a. har instrueret musikvideoen til Jay Z, Frank Ocean og Kanye Wests nummer ’No Church in the Wild’, og instruktør og tidligere skuespiller Andrea Arnold, som er kendt for at have instrueret den prisvindende film ’American Honey’.”
Lytter I nogensinde til jeres egen musik?
Guillaume: ”Nej, aldrig. Vi arbejder utrolig længe på vores numre, og når de er udgivet, forsøger vi at give slip på dem. Jeg håber på, at jeg en dag om 10-20 år sætter en af vores sange på og tænker: ’Så dårligt var det da heller ikke.’”
Nogle af jeres sange kredser om maskulinitet – hvorfor synes I, at det er vigtigt at belyse?
Jonathan: “Jeg tror, at mange mænd ikke tør at vise følelser eller noget så simpelt som at græde. Vi ønsker ikke at ændre måden, som andre mennesker vælger at tænke og leve deres liv på, men vi vil gerne komme med vores syn på, hvordan vi ser manderollen.
Jeg synes selv, at det er vigtigt at græde, fordi man får afløb for en hel masse følelser, og så er det for mig selv enormt vigtigt at kunne være åben omkring, hvordan jeg har det.”
Hvornår fejrede I sidst en succes?
Jonathan: ”Ærlig talt burde vi være bedre til at give os selv lov til det, fordi det er sjældent, det sker. Vi kan godt begge få en smule tunnelsyn, når det gælder arbejde, og vi kommer hurtigt ind i arbejdsboble, der er svær at slippe ud af igen.”
Guillaume: ”Vi har dog for nogle få dage siden spillet vores første show i rigtig lang tid, og det fejrede vi sammen med hele produktionen i vores tourbus, men det er første gang i lang tid, at vi har holdt en fest på den måde.”