”Hvis vi reagerede på klimakrisen med samme kraft, som vi reagerer på coronaepidemien, ville vi løse problemet”

Jonathan Safran Foers seneste bog begynder med det ældste, kendte selvmordsbrev. Så er tonen slået an. For selv om bogens titel ’Vi er vejret’, og ikke mindst undertitlen ’At redde planeten begynder ved morgenmaden’, lyder som en form for Al Gore’sk klimaopsang, er her er tale om meget mere.

Bogen kan bedst beskrives som en række essays, der fra forskellige vinkler undersøger den mærkværdige – og potentielt katastrofale – omstændighed, at vi udmærket kender de klimamæssige konsekvenser af vores livsstil, men kun i meget begrænset omfang er villige til at ændre den. Vi flyver stadig. Vi kører bil. Og vi spiser kød i hidtil ukendt omfang.

Nogle afsnit består næsten udelukkende af fakta, andre er – i stil med det første selvmordsbrev – samtaler med sjælen, mens andre igen er personlig selvudlevering, undersøgelser af krisepsykologi eller stramt opbyggede argumenter til fordel for en livsstil uden kød eller andre animalske produkter før aftensmaden.

På trods af en del optimisme er det på mange måder en dystopisk bog, og hvad-sker-der-dog-nu-stemningen blev understreget, da Euromans fysiske interview med Foer blev udskudt på grund af coronasmitten og i stedet måtte finde sted over telefonen, mens verden lukkede ned udenfor, og både journalist og forfatter samtidig forsøgte at hjemmeundervise deres børn.