Sådan lyder et uddrag fra digtsamlingen ’Svovl’. 30-årige Kasper Bjerre er forfatteren bag værket, der handler om den omsiggribende færd, han havde på Tinder i perioden efter, han slog op med sin ekskæreste gennem mange år.
Han havde øvet sig i bussen på, hvad han skulle sige, når han skulle gøre det forbi med. Kasper Bjerre havde skrevet en tale ned på sin telefon, ligesom han lige bagefter tog noter på selvsamme telefon, når han havde været sammen med en ny kvinde. Det var de noter, der blev til ’Svovl’.
”Det var en form for kæderygning at swipe frem og tilbage. Det var et behov, der skulle dulmes, for der er også noget bekræftelse i det. Der er nogle andre, der siger, at man er okay. I situationen tænkte jeg ikke, at nu har jeg virkelig brug for, at der er nogen, der siger, at jeg er okay. Men det kan jeg se nu,” siger Kasper Bjerre, da vi mødes på Mormors – en lille café i Indre København.
Omgivelserne får en til at føle, at man er trådt ind i kulisserne til Brødrene Mortensens jul. Der er blomstertapet, lysekroner, blåhvide platter og ikke mindst glitrende julepynt i uanseelige mængder. Mens vi drikker hyldeblomstsaft i mormorstuen, diskuterer vi Tinder.
”Det er en meget simpel tilstand bare at swipe til højre eller til venstre, men også en meget kaotisk tilstand på samme tid,” siger Kasper Bjerre og fortsætter:
Annonse
”Det værste ved Tinder var det overfladiske element. Man kan have en samtale over flere dage, men så forsvinder den anden lige pludselig, fordi hun måske har fundet en ude i virkeligheden, fundet sammen med sin ekskæreste eller er gået på date med en af de andre flotte fyre, hun har matchet med. Lige pludselig kommer der noget, der er bedre, og så kan man bare lade være med at svare. Selvom du skriver med mange personer på én gang, er det ikke ensbetydende med dybe samtaler. Jeg beskriver i et af digtene, hvordan jeg bare kopierer min åbningsbesked og så skifter navnet ud, inden jeg sender den til en ny kvinde,” siger Kasper Bjerre.
FOTO: Rasmus Bruun | Forfatteren Kasper Bjerre
’Svovl’ er rå og vulgær i sin form, og det er lidt svært ikke at få ondt i maven, når man læser med. Gennem læsningen bliver man en del af sexscener, spændingen ved nye dates og matches. Kasper Bjerre lukker os ind i datingappens skyggesider og de ubehageligheder, der kan overvælde en ved at bruge Tinder meget og i lang tid.
Jeg siger til Pia at hun skal tage med hjem og kneppe
jeg siger til Sanne at hun skal tage med hjem og kneppe
hun siger at hun altså ikke hedder Sanne
hey let’s go to your place and fuck
Annonse
siger jeg da jeg finder Ashley
hun siger at hun ikke er en one night stand kind of girl
Kasper Bjerre tillod sig selv at være bekymringsløs, og han endte med at blive afhængig af Tinder-tilværelsen med mange byture og nye bekendtskaber. For ligesom det røde notifikationsikon på Facebook udløser dopamin i belønningscenteret i folks hjerner, så gør et nyt match på Tinder det samme. Man når måske lige at holde vejret et kort sekund, når man trykker på det røde hjerte. Kan hun mon også lide mig?
Spændingen udløses hurtigt. Enten ved, at der ikke sker noget, eller at en besked på din skærm forlyder: ”Tillykke! Du har et nyt match.” Og det var i høj grad dén følelse, som Kasper Bjerre blev afhængig af.
”I min digtsamling kan man prøve at forstå alt det voldsomme, der sker, og alt det, man måske ikke er så stolt af eller ikke så gerne vil snakke om,” forklarer Kasper Bjerre.
Nadia siger at hun elsker at blive kneppet i røven
vi har ikke kysset endnu
jeg smiler og siger nice
hun tænder en LA Menthol med et fyrfadslys
hendes sorte hår går i et med mørket uden for altanen
Uddragene fra ’Svovl’ viser, at digtene leverer begivenheder råt for usødet og tegner måske endda et nutidigt billede af, hvad der er sket med vores datingkultur, hvor flere end hver tredje voksne dansker er enlig. I februar i år vist tal fra Danmarks Statistik, at antallet af singler i Danmark var på sit højeste nogensinde. Nærmere præcist rundede det 1,6 millioner mennesker. Tallet har været stødt stigende, siden man begyndte at føre statistik over danskernes civilstatus i 1980’erne.
På Mormors spørger jeg Kasper Bjerre, om han ikke har lyst til at læse et af sine digte op. Det vil han gerne.
”Vi er så fulde, at vi skal ryge. Hendes hånd er blød ned ad trapperne. Regnen er varm og sort. Der er ly under porten. Lighteren tænder hele ansigtet. Tænderne i midten. Jeg fatter ikke, hvad vi griner af. Jeg brænder tommelfingeren, da jeg skodder min cigaret. Det burde gøre ondt. Kloakkerne løber over ude på vejen. Hun tager fat i min hånd og sutter på den brændte finger. Hendes tunge er lille og roterende. Min pik eksisterer for sindssygt. Hun spørger mig, hvad mit nummer er. Jeg bliver ved med at gentage mit navn, mens hun koder mit nummer ind. Jeg synes ikke, det lyder, som det skal.”
Kasper Bjerre på Mormors i Indre København med sin digtsamling 'Svovl'
Kasper Bjerres stemme glider over i en langsom og fortællende karakter, da han læser digtet højt. Det føles på mange måder helt blasfemisk at snakke om pikke og Tinder midt i mormorstuen. Kontrasten mellem vores mødested og vores samtaleemne bliver om muligt endnu større. Kasper Bjerres maleriske og detaljerede beskrivelser af på overfladen små episoder fremkalder unægtelig ubehag.
”På overfladen scorer man, og det er fedt. Men under det er der et eller andet, som føles forkert,” siger Kasper Bjerre og fortsætter med at forklare episoden i digtet:
”Det var midt i et kaos, hvor det hele er overfladisk, og der ikke er nogen dybe relationer. Samtidig er man fuld og nærmest helt svimmel. Man står i en baggård og ryger et sted i byen, man ikke rigtig ved, hvor er. Det er et meget godt billede på at være hjemløs midt i den der tilstand.”
Selvom et seriøst forbrug af Tinder kan munde ud i tomhed og kaos, så er det jo populært af en årsag. Og for Kasper Bjerres vedkommende var det et værktøj til at komme i kontakt med piger, der passede godt til hans mentalitet.
”Tinder passer godt til den danske mentalitet. Her går man ikke lige over og siger hej til den søde pige i Brugsen, for så er man jo en freak. Der skal være noget, der bekræfter, at det er okay at sige hej. Ved et Tinder-match ved man, at tiltrækningen går begge veje, og det fejer pinlige episoder væk. Man er afklaret. ’Ok, hun synes også, at jeg er lækker, så vi kan godt snakke sammen’. Der er ingen, der taber ansigt,” siger Kasper Bjerre.
Men det kan være en kunst at manøvrere rundt i det virtuelle datingunivers. For når man opretter en Tinder-profil, så indsluser man sig også i et spil, som let kan forekomme uoverskueligt.
”Det er jo et spil. Og det bryder jeg mig egentlig ikke om. Man ved jo godt, at den anden person har matchet med en masse andre, der måske er lækrere end en selv, så man er nødt til at finde på noget anderledes eller mere kreativt at skrive i den første besked for at fange personens interesse. Men det går jo også den anden vej. Hvis hun svarer noget, der er super kedeligt og standard, så mistede jeg jo også interessen,” siger Kasper Bjerre.
Tine skriver ;-) ;-) ;-) ;-)
det er sindssygt hvor kedelig hun er
jeg forstår ikke hvorfor jeg skriver tilbage
På en vild aften i byen kan det nok lykkes, at score en til flere personer, men det er sjældent, at man rammer ti erobringer eller et endnu højere tal. Men på Tinder er det derimod let at lande et bassin fuld af matches, som man lystigt kan boltre sig i og varme sig ved.
Kasper Bjerre forklarer, at tanken om, at det næste knald eller den potentielt næste store kærlighed lurer lige om hjørnet, spiller de fleste et puds og er motoren i Tinderprojektet. Hun er kun et swipe væk.
”Mine matches blev rangeret efter, hvis der kom noget bedre ind fra højre. Der er jo ikke rigtig andet end udseende at bedømme på,” siger Kasper Bjerre og fortsætter:
”Tit så skrev jeg også bare med folk, hvor det aldrig blev til noget. Ting kan let glide ud i sandet på Tinder, fordi man ikke rigtig har nogen forpligtelser over for hinanden. Man kender jo kun hinanden igennem mobilen. Derfor bliver det overfladisk, fordi det er let at tænke, nå, whatever jeg har alligevel matchet med en anden, der er bedre.”
Kasper Bjerre på forsiden af sin digtsamling 'Svovl'
jeg hører A$AP Rockys nye så højt som muligt
det er i dag at der er valg
jeg kan ikke gå ned og stemme
jeg kan kun tage billeder af min pik
jeg kan kun swipe til højre med den
jeg kan vælge alle de Christinaer og Kristinaer jeg vil
match betyder tændstik
jeg kan stryge dem alle sammen
la os mødes ;)
la os mødes ;)
De hyppige dates opfylder et behov for intensitet og spænding i ens liv, og det var netop, hvad Kasper Bjerre ledte efter i perioden efter, at han havde slået op med sin ekskæreste.
”Der skulle ske noget hele tiden. Jeg var meget rastløs, og det var lidt som at sidde og vippe med det ene ben konstant mentalt,” siger han og fortsætter:
”Jeg stoppede ikke rigtig op i forløbet. Der var dog nogle gange, hvor jeg tænkte, okay, måske skulle jeg bare lige chille lidt. Men det kunne jeg ikke rigtig få mig til. Jeg kunne mærke det, når jeg havde været i byen flere dage i træk, og jeg havde ondt i kroppen. Men det var lige meget, for vi skulle bare udHvad end, det så var. Det er først her bagefter, at jeg begyndte at tænke over afhængigheden,” siger Kasper Bjerre.
Hun hedder åbenbart Julie
hun koder sit nummer ind
hun siger at det er det rigtige at jeg ikke behøver at ringe til det for at checke
jeg tror ikke hun kan huske mit navn
jeg knapper min skjorte
den er allerede gennemblødt under armene
hun kysser halvhjertet tilbage da jeg går
det er nok ikke det rigtige nummer
jeg skriver til Anne da jeg sidder i bussen
hun er 25 år og 156 kilometer væk
Heldigvis var Tinder ikke lutter armod og negativ afhængighed for Kasper Bjerre. App’en har sine gode sider, bevares.
”Det bedste ved Tinder er, at du møder nogle mennesker, som du ellers aldrig ville være stødt ind i. Gennem et match mødes man, selvom man befinder sig to forskellige steder, og det ville jo ikke kunne lade sig gøre rent fysisk,” siger Kasper Bjerre.
Til gengæld kan det være svært at finde ud af, hvor man står i forhold til hinanden. Når man møder nogen på Tinder, så skal man forholdsvist hurtigt tage snakken om, hvorvidt man leder efter en kæreste eller bare en at knalde med. Kasper Bjerre beskriver Tinder som en slags computerspil. Hver kvinde er et nyt level. Hver date er en ny bane. Og for at blive i hans egen metafor, så endte han med at gennemføre Tinder. Den afhængighedsskabende app førte ham sammen med hans nuværende kæreste.
”Min nuværende kæreste havde bare været en enkelt dag i København, hvor hun så befandt sig tæt nok på mig, til at vi kunne matche. Hun tog tilbage til Jylland samme dag, så vi endte med at skrive sammen i flere måneder. Der var en eller anden kemi på tekst, så da vi mødte hinanden, kendte vi på en måde allerede hinanden og var ude over alt det der ’nå, hvad laver du så, og hvor gammel er du’. Man vidste nogle ting om hinanden, så man kunne have nogle ordentlige samtaler. Hvis man bare lige mødes hurtigt, så er det let at misforstå hinanden og sende nogle forkerte signaler. De ting var afhjulpet af, at man kendte hinanden lidt og var tryg i hinandens selskab,” siger Kasper Bjerre.
Har du så hørt fra nogle af dine gamle matches efter udgivelsen af din digtsamling?
”Nej! Haha. Selvom jeg havde en lille frygt for det. Men de er trods alt rimeligt overfladisk beskrevet. Det var ikke alle navne på de forskellige matches, jeg kunne huske, men ellers er alle navnene rigtige.”
