Kasper Eistrup afslørede portræt af Kronprins Frederik: "Vi har udvekslet bands til hinanden. Det har været alt fra rock til klassisk musik"

Kasper Eistrup kradser på livet løs i sit skæg, da han står og snakker med nogle af de fremmødte på forreste række i Englesalen på Frederiksborg Slot. Der er under en halv time til, at Kronprins Frederik træder ind i lokalet og skal løfte sløret for Eistrups portrætmaleri af ham. Billedkunstneren er spændt. Det er tydeligt. Kinderne er en anelse røde, og han stopper ikke sit kradseri i skægget.

Der er mange, som han skal hilse på blandt gæsterne. Dem, der er indenfor rækkevidde, får kram og kindkys, mens dem længere væk bliver mødt med et smil og nik.

Ikke alle på pressestolene kan dog sådan lige genkende den tidligere Kashmir-forsanger.

"Er det Kasper Eistrup, ham med huen?"

"Nej, han hedder vist noget andet, ham der."

Det er nok mere Kronprins Frederik, der har lokket de to til åbningen på Kasper Eistrups nye udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. 'Fragmentarium' hedder udstillingen, som ud over portrættet af Hans Kongelige Højhed omfatter 84 værker fra de sidste 20 år i billedkunstnerens liv.

”Det er min første museumsudstilling og den største udstilling, som jeg har været med til at lave. For mig har det været ret rørende at genopleve gamle værker, som jeg har brugt så mange dage og år på at lave. Jeg er stødt på flere værker, som jeg slet ikke kan huske," siger han til Euroman om 'Fragmentarium'.

Eistrup blev spurgt om opgaven for to år siden.

"Jeg blev ret overrasket, for jeg har ikke før excelleret i portrætter af kongelige."

Hele salen rejser sig omgående, da Kronprins Frederik ankommer og sætter sig fire stole fra Eistrup. Først er der taler fra Flemming Besenbacher, formanden for Carlsbergfondet, og museumsdirektør Mette Skougaard, et musikalsk indslag af dubjazz-duoen Bremer/McCoy, inden Eistrup og Kronprins Frederik kan gå hen til det store lærred. Det er dækket til med et stort blåt tæppe.

Portrætmageren og portrætpersonen giver hånd til hinanden og et klem på skuldrene. Huen beholder Eistrup på. Så tæller de ned fra tre, og på nu ryger tæppet væk.

Maleriet viser Kronprins Frederik, der sidder henslængt i en lyserød sofa med åben jakke og armene på armlænene. Han ser afslappet ud. På det røde, runde sofabord ved siden af står en dry martini. Temaet har også været James Bond.

”Vi kender ham jo fra alle mulige situationer, vi har set ham som frømand, marathonløber, mountainbiker og i fuldt ornat med medaljer, men han har også denne elegante gentlemanside, som jeg gerne ville have frem," forklarer Eistrup til Euroman.

"Derfor fik jeg simpelthen lov til at vælge tøj til ham og bad om en smoking, hvilket resulterede i, at de kom ind med et helt stativ med 20 forskellige smokingjakker, 20 par bukser, 20 par sko og hel masse ure og bælter. Jeg udvalgte det sæt, som jeg fandt mest elegant, som viste sig at være hans 10 års bryllupsdagsgave fra kronprinsessen.”

Hvorfor sidder han, som han gør?

"Kronprinsen er en person, der spørger og lytter meget. Og så observerer han. Jeg synes også, at han er en åben person, og derfor har jeg sat ham i en sofa med jakken åben, mens benene er over kors, fordi det er klart, at man som kronprins også er nødt til at have en form for reservation.”

Kronprins Frederik klapper af sit portræt og siger: 'Ej, hvor er det sjovt'. Derefter går han over for at hilse på Eistrup igen, men denne gang bliver håndtrykket efterfulgt af et kram.

To mænd i jakkesæt ifører sig kridhvide handsker. Det er deres opgave at bære det tunge maleri ned til resten af udstillingen.

Maleriet forsvinder, og på talerstolen takker Kasper Eistrup Hans Kongelige Højhed for at give ham lov til at portrættere ham.

”Hvis kronprinsessen havde været til stede, ville jeg gerne have startet med at undskylde for at have ommøbleret jeres stue."

Han fortæller en anekdote fra de mange møder mellem dem på Amalienborg. Her fik han lov til at åbne en masse døre for at finde en passende location til portrættet. Han opdagede den lyserøde sofa, men ville have flyttet sofabordet og nogle af planterne, der omgav den, helt væk.

”Der lød en stemme, der sagde: ’Hvad laver I?’, og det var altså kronprinsessen, der opdagede, at vi var i gang med at ommøblere stuen. Men hendes eneste kommentar var: ’Alt for kunsten’.”

Det står egentlig ikke i indbydelsen, at kronprinsen også skal sige nogle ord, men han vælger alligevel at træde op på talerstolen og nævner, at han nød selskabet med Eistrup. For modsat de gange i barndommen, hvor kronprinsen sad model til billeder, har det været en anderledes og mere positiv oplevelse.

"Som dreng syntes jeg, at det gik for langsomt. Jeg orkede ikke at sidde for, men denne gang har det været sjovt. Vi har drøftet så mange ting. Det har ikke kun handlet om kunst, men også om de fællesnævnere, vi har indenfor musik. Hvordan den har givet inspiration til vores liv," siger kronprinsen.

"Jeg gik trygt ind i det. At blive portrætteret er at overgive sig, og jeg har følt mig tryg ved at lade Eistrup aflure mig."

En time senere møder vi Eistrup inde i udstillingen ved sit portræt af kronprinsen. Han betragter det fra flere afstande for at demonstrere de mange lag og detaljer i det.

”Jeg kan godt lide helfiguren, og at man kan se mere i værket end blot et ansigt. Selv kan jeg godt lide at gå på opdagelse i kunstværker. Ligeså vel som jeg bruger lang tid på værket, er jeg også tilhænger af, at beskueren kan bruge lang tid med det og kan finde nye små detaljer. Jeg prøver at lave mine værker efter, at oplevelsesprocessen gerne må være sådan en tretrinsraket, så når man står på fem meters afstand, han man ét billede, og når man kommer tættere på, ændrer billedet sig og helt tæt på finder man små gaver, detaljer og referencer i billedet.”

Hvor vigtig var musikken for jeres samarbejde?

”Ekstrem vigtig. Vi har udvekslet bands, som vi hører, til hinanden. Det har været alt fra rock til klassisk musik, som vi har anbefalet. Jeg vil egentlig helst male mennesker, som jeg godt kan lide, og hvis jeg møder et menneske, som jeg ikke kan connecte med, så er det uroligt svært for mig at lave et portræt. Men i dette tilfælde med Kronprins Frederik var det meget nemt, fordi jeg ret hurtigt fik et billede af en åben, interesseret og interessant person, som har en enorm viden på en lang række områder."

Hvordan har du prøvet at adskille dig fra tidligere portrætter af ham?

”Jeg har selvfølgelig studeret en lang række af kongelige portrætter gennem tiden og har set, hvordan man gør. Det er meget typisk, at andre kunstnere bruger royale symboler som en kongekrone, et slot i baggrunden eller grundloven, men jeg er gået til dette portræt, som jeg ville gå til mange af mine andre portrætter. Jeg er interesseret i det menneske, jeg skal portrættere og finde ind til noget, som måske ikke er så symbolladet, men egentlig er en situation, som er realistisk."

"Derfor var det mest tidskrævende ved at lave portrættet de indledende øvelser, inden jeg gik i gang med maleriet. Det var at møde Kronprins Frederik, tale med ham, og den del af var faktisk utrolig spændende. Jeg fandt ud af, at vi har en masse ting tilfælles gennem vores mange møder både på Amalienborg og i mit værksted, hvor vi ofte snakkede om alt muligt andet end kunst, blandt andet om at drømme, for hvad drømmer en kronprins om? Jeg holder dog de præcise detaljer mellem ham og jeg."

45-årige Eistrup var forsanger i den ikoniske rockgruppe Kashmir fra 1991 til 2014, hvor han i stedet helligede sig at blive billedkunstner.

Hvor svært har det været for dig at slippe dit image som musiker?

”Det har selvfølgelig været svært, fordi det er to stolte kunstgenre, som begge er svære at lykkes i. I kunstverdenen er der en tendens til, man ser lidt ned på en, der kommer fra en anden verden og tror, at han i kraft af en høj position som musiker bare lige kan ’crossover’ og blive stor der også. Der har jeg mødt noget modstand gennem årene, men jeg ser jo mig selv som en, der har været billedkunstner hele tiden. Jeg har altid tegnet, malet og beskæftiget med det visuelle univers, så det er ikke en idé, jeg fik for 10 år siden. Men jeg fik faktisk ideen, før jeg vidste, at jeg skulle spille musik.”

"Jeg havde hele tiden forestillet mig, at jeg skulle ende som billedkunstner på et tidspunkt, og da jeg så blev 40 år og havde to børn (har tre i dag, red.), tænkte jeg, at nu skulle det være, og så bliver jeg nødt til at gøre det 100 procent, jeg kan ikke tage på tour om foråret og lave udstillinger om efteråret. Når man går fra det ene til at lave noget andet, er det klart, at der opstår et ’gap’. Jeg kom fra et succesfuldt band, havde et godt job, kunne spille koncerter hvert år og tjente gode penge og lige pludselig stoppede det, hvilket indtægterne også gjorde. Men det er også meget sundt at lide lidt en gang imellem, hvis man skal lykkes med noget.”

'Fragmentarium' kan opleves på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød fra 17. november til 3. marts 2019. Blandt de udstillede værker er den store udsmykning til Axel Towers, 'The Spider', hvor man blandt andet kan se portrættet af sangerinden Mø og arkitekten Lene Tranbjerg. Der er også den spritnye instellation 'The Outsider', som er et ottekantet rum fuld af interaktive fyldingsdøre.