Det var ikke alle kameraer, der fangede LaKeith Stanfield, da han traskede ned ad den røde løber ved Oscar-uddelingen i forrige uge. Det burde de imidlertid have gjort. Den amerikanske skuespiller var for første gang nomineret – for sin rolle i ’Judas and the Black Messiah’ (kan lejes på Blockbuster) – men det var hans tøj, der løb med det meste af opmærksomheden hos dem, der så ham.
Stanfield lignede én, der havde været forbi 1970’erne og ’Once Upon a Time in Hollywood’, for derefter at tage tidsmaskinen tilbage til filmbyen i 2021. Heldragten, den åbne skjorte med kæmpemæssig krave, kæden og det tilbagelænede smil sagde mere, end de fleste beskrivelser af generationstalentet har gjort indtil nu.
For LaKeith Stanfield kan noget, som ellers kun har været de bedste skuespillere fra netop 1970’erne forundt. Han har Robert Redfords rolige naturalisme og Marlon Brandos fandenivoldskhed. Det er store navne at sammenligne en 29-årig, autodidakt skuespiller med, men LaKeith Stanfield er nu også gjort af noget helt specielt. Han befinder sig nemlig naturligt i de fleste film og serier. Og han gør dem altid en smule bedre, end de egentlig er.
Tag nu bare én af de mest ikoniske serier fra de senere år. ’Atlanta’ er med rette blevet gjort til synonym med serieskaber og hovedrolleindehaver Donald Glover, men omme i baggrunden titter LaKeith Stanfield frem. Man aner aldrig, hvor man har hans rolle, Darius – og det aner Darius formentlig heller ikke selv. Undtagen lige i de scener, hvor han pludselig træder i karakter og rykker ’Atlanta’ i en ny retning. Se blot dette potpourri:
Det er døsigt sjovt, men Stanfield kan mere end det. Han kan være creepy i ’Get Out’ (kan lejes på Viaplay), han kan være udspekuleret i ’Uncut Gems’.
Han kan være regelret i ’Knives Out’ (kan lejes på Youtube), og han kan være syret, men samfundsrevsende i ’Sorry to Bother You’, hvor hans humør bliver selve filmens surreelle motor.
I den senere tid har LaKeith Stanfield så også formået at etablere sig som Hollywoods mest aparte førsteelsker. Uanset om det er i den mellemfornøjelige ’Someone Great’ (kan streames på Netflix) eller i den mere formfuldendte ’The Photograph’ serverer han en drenget charme, der bider fra sig. Han besidder ganske enkelt en smertelig dybde, som drager én. Fuldstændig som tilfældet var med Marlon Brando i 1970’erne i øvrigt.
Selv har LaKeith Stanfield fortalt, at han voksede op i et dysfunktionelt hjem (selvom han er kendt for at opfinde historier om sig selv, skulle denne være god nok!). Det inspirerede ham til hans første rolle. ’Short Term 12’ gør ondt. Filmen er især uforglemmelig på grund af Brie Larsons hovedrolle, men man husker bestemt også Stanfields plagede sjæl som utilpasset på døgninstitutionen. En ung mand med en drøm om et kreativt liv.
Det er det liv, skuespilleren selv har fået i dag. Ud over rollerne i film og serier, indspiller han for tiden musik under navnet ”Htiekal”. Hans succes ligger i nærværet. Det er fuldstændig umuligt ikke at holde med ham, når han toner frem. Uanset om han så er kærlig, syret eller helt fra forstanden. Der er altid noget at komme efter i den Standfield’ske mimik. Man aner aldrig, hvor man har ham, men man ved, at han er godt selskab.
Det er han også uden for kameraet. Se blot dette interview i Jimmy Kimmel Show, hvor LaKeith Stanfield igen har klædt sig suverænt på til lejligheden og kommer med et par muntre hemmeligheder om sit skuespil:
LaKeith Stanfield er filmverdenens mest stenede og på samme tid mest veltimede entertainer netop nu.
