De seneste 20 år er antallet af udlændinge i København fordoblet. Hvorfor bosætter mennesker fra nær og fjern sig i en dyr by med dårligt vejr? Vi har spurgt tre tilflyttere.
”For seks år siden. Jeg flyttede hertil med min daværende kæreste, der er dansker, som jeg mødte, mens hun studerede i London. Hun ville gerne tilbage til København og afslutte sin uddannelse, så jeg tog med. Jeg havde været i København på nogle ferier, og jeg var klar til et sceneskift, så det passede perfekt. Jeg havde besøgt København om sommeren, og det er jo et godt tidspunkt at være her, for alle mennesker er ude og nyde vejret og byen. Til trods for det, syntes jeg ikke, der føltes trængt. Det virkede som et frit samfund med en rolig energi, hvor folk kunne gøre, hvad de havde lyst til, så længe det ikke gik ud over andre mennesker. Og folk talte virkelig godt engelsk, så det virkede som en let overgang for mig.”
Annonse
Hvad kan du godt lide ved København?
”Jeg kan rigtig godt lide, at man er tæt på vandet. Man kan altid tage et dyp eller en svømmetur. Og så føles det som om, at det ligger i byens kultur, at man gerne vil have det godt i krop og sind. Man går meget op sit velvære. Folk er med i løbegrupper og på trænings- eller yogahold. De går op i at have det godt i sjælen, kan man vel sige. Og så synes jeg, at der findes mange forskellige græsrodsbevægelser, man kan være med i – arbejde for de hjemløse på et herberg eller på andre måder være en hjælp for sit lokalområde.”
Hvad bryder du dig ikke om?
”Det er ret dyrt at spise ude. Jeg oplever en skævvridning mellem, hvad man betaler, og hvad man får på tallerkenen. Nogle gange føler jeg mig decideret snydt.”
Annonse
Hænger du mest ud med andre udlændinge eller københavnere?
”Jeg har ikke så mange danske venner – kun et par stykker. Det virker, som om mange danskere helst vil hænge ud med andre, der taler dansk. Det er jo svært at skifte sprog midt i samtalen, og det er heller ikke noget, jeg forventer af andre mennesker. Københavnere har tætte sociale cirkler. Jeg forstår også godt, at hvis man har været venner med folk i 20 år, er det svært at bryde det op – især for en, der ikke engang taler dansk. Det er ikke desto mindre svært at lære danskere at kende. Der er bare en større lyst blandt københavnere til at pleje eksisterende venskaber. Folk her er meget loyale over for dem, de har kært.”
Honia Pechal, 25 år, fra Warzawa, studerende
Hvornår flyttede du til København?
”For to år siden. Før det boede jeg fire år i Aarhus, men jeg synes, byen var lidt for lille, for jeg har brug for, der sker lidt flere ting i forhold til fester og koncerter. København er bare lidt større, og der er flere steder at udforske. Til at starte med flyttede jeg til Danmark, fordi jeg gerne ville væk fra Polen, men stadig gerne ville bo nogenlunde tæt på. Og så er der meget vand omkring Danmark, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg har altid elsket danske film som ’Pusher’, ’I Kina spiser de hunde’ og Lars von Triers film. Danskerne har bare en virkelig sort humor, som jeg fucker med.”
Annonse
Hvad kan du godt lide ved København?
”At være tæt på havet er enormt vigtigt for mig, for jeg sover bedre og har det bedre mentalt, når jeg er det. Og vandet her er så rent modsat i fx New York. Der er vi meget heldige i København. Jeg elsker også at gå i sauna, og det er der rig mulighed for her. Loppemarkeder, bodegaer, parker, og at der er så meget variation i, hvordan byen ser ud afhængigt af hvilket sted i byen, du befinder dig, er også en af byens helt store kvaliteter, synes jeg. Østerbro er jo fx et markant anderledes sted end Nørrebro.”
Hvad bryder du dig ikke om?
”København er så flot. Og alle mennesker er pæne, trænede og stilede, men alle ser ens ud! Jeg synes, det kan blive lidt kedeligt. Det er relateret til en anden ting, jeg ikke kan lide ved København; gentrificeringen. Der er færre og færre steder i byen til andre mennesker end dem, der har råd til at købe deres egen lejlighed. Byen bliver meget homogen. Fuld af de rige og privilegerede.”
Er det din opfattelse af udlændinge, der flytter til København, ikke lærer dansk?
”Jeg taler selv dansk, men der er få andre udlændinge, jeg kender, som også gør det. Det er super ærgerligt for dem, der ikke gør. Det var først, da jeg lærte dansk, at jeg følte mig rigtigt hjemme i Danmark. Det gjorde det også så meget nemmere at finde venner. For selvom danskere er pissedygtige til engelsk, er der alligevel en form for barriere. Det er dejligt at følge med i nyhederne, gå i teatret og smalltalke med en ældre dame, mens man står i kø i supermarkedet. Det har været meget vigtigt for mig at lære. Jeg tror, at grunden til, at der så få, der lærer det, er, at danskere er lidt distancerede over for udlændinge. Det kan få en til at føle sig demotiveret i forhold til at lære sproget. Det er også virkelig svært at lære, fordi danskerne mumler så meget.”
Foto: Giulia Scialino
Cliff Coovi, 40 år, fra Paris, ejer af et produktionsselskab
Hvornår flyttede du til København og hvorfor?
”Jeg flyttede til København for syv år siden. Jeg er en bydreng fra Paris, så jeg skal kunne mærke byens puls, rejse i metroen og have mulighed for at opleve forskellige kvarterer, og derfor flyttede jeg til København. Fordi jeg har arbejdet så meget med visuals, har jeg altid været fascineret af de skandinaviske serier som ’Broen’ og ’Borgen’, som jeg så, da jeg boede i Frankrig. Kvaliteten i de produktioner, syntes jeg, var helt fantastisk. Jeg arbejdede også inden for radio i Frankrig, og der følte jeg, der kom en sindssyg bølge af skandinavisk musik. Coco O. blandt andre. Så allerede mens jeg boede i Paris, tænkte jeg: ”Hvad er der mon i vandet i København?”
Hvor lang tid, tror du, at du kommer til at bo i København?
”Jeg tror, jeg er kommet for at blive. København tilbyder den højeste livskvalitet blandt de europæiske hovedstæder, føler jeg. På 15 minutter kan jeg gå til centrum, på 20 minutter kan jeg komme til lufthavnen, og jeg har faktisk ikke noget imod det grå vejr. Jeg arbejder i den kreative branche, så hvis det er dårligt vejr, er det let at holde sig inden for kontorets fire vægge og få klaret sit arbejde, og når det så endelig er godt vejr, værdsætter man virkelig solens blotte tilstedeværelse.”
Hvad kan du godt lide ved byen?
”At folk passer deres egne freakin’ sager. Når mine venner kommer på besøg, er de altid chokeret over, at københavnerne ikke har gardiner. Selvfølgelig har de ikke det. Folk passer dem selv. Hvis man har lyst til at være nøgen i sit køkken og lave sin kaffe, er det fint. Der er ikke nogle, der smugkigger ind ad vinduerne. Udover det har folk smag for de gode ting i livet. Det er simpelt her. Det er en af de eneste byer, jeg har været i, hvor man kan mærke middelklassen. I Paris kan man virkelig mærke spændingen og skellet mellem rig og fattig, der bare bliver større og større.”
Hvad bryder du dig ikke om?
”Det hele føles nogle gange lidt for ens. Jeg er fransk, så janteloven og jeg er ikke gode venner. Det ville være interessant at opleve en kæphøj dansker. Og med det mener jeg ikke en person, der er det på grund af indre usikkerhed. Men hvis man er et geni til at spille klaver, så sig det da. Det gør kun én mere spændende. Alt er ret ensartet, folk går klædt i det samme tøj, spiser de samme steder og går i byen de samme steder. Men jeg fornemmer et skift. Måske er det, fordi hver femte københavner nu har et udenlandsk pas? Metroens udvidelse har gjort byen større. Jeg bor på Nørrebro, og det har ændret mit liv, at der er kommet en station ved Skjolds Plads. Jeg kan være på Vesterbro på 10 minutter. Det har bragt en ny energi til byen.”
Hænger du mest ud med andre udlændinge eller københavnere?
”Flest udlændinge, desværre. Gennem min danske kæreste får jeg heldigvis mulighed for at lære en masse københavnere at kende, men det er kompliceret at skabe nye venner her, når man ikke er studerende. Københavnerne har deres sociale cirkler – folk, de er opvokset sammen med, venner fra studiet eller gymnasiet, så det er svært at bryde ind i det fællesskab. Jeg fornemmer, at mange danskere elsker deres traditioner. Alle skal på Roskilde Festival, og jeg ser, hvordan I hepper på jeres landshold. Og ens vennegruppe er en del af de traditioner.”
